UGE 9 i Camp Danevang

Feltpræst Hans Graversen
DANCON/IRAK

I anledning af den shia-muslimske helligdag 'Ashûrâ den 10. februar havde de to parter holdt en lidt forlænget våbenhvile, som så småt var ved at bryde sammen, da den danske bataljon forstærket med andre enheder foretog en hus- og områdeundersøgelse den sidste lørdag i februar. Dagens opgave for panserinfanteristerne er den sædvanlige, nemlig at vise tilstedeværelse og desuden prøve at lodde stemningen efter lørdagens aktion. Og i dag er det 2. gruppe fra 3. deling, der skal udføre opgaven.

Afløser briter
Klokken kvart over fire samles vi i kantinen til et hastigt morgenmåltid og smøring af madpakker til senere fortæring, inden vi ved femtiden begiver os ud af East Gate og i Eagler humpler os af sted ud i det flade landskab ad en fast, men meget ujævn jordvej med retning mod nordvest for at ramme Highway 6.

Vi har ikke kørt meget mere end et kvarter i morgenmørket, før begge køretøjer får problemer med gearkasseolien, hvorfor vi må returnere til Camp Danevang og afhjælpe problemerne. Klokken halv syv er vi så parat til at starte forfra og når nu uden problemer frem til "Green Mosque", som ligger ved Highway 6 midt i det område, hvor de kontante meningsudvekslinger mellem de to parter især har koncentreret sig.

Englænderne har haft nattetørnen og er formentlig ikke kede af at se os. De holder i midterrabatten parate til afgang, da vi dukker op med en vis forsinkelse grundet olieproblemerne.

Eksotisk bilpark
Navnet til trods er "Green Mosque" ingen moske, men et gravkapel. Det er grønmalet og forsynet med en moskekuppel i miniformat. En betydende person må ligge begravet her, sandsynligvis en såkaldt hellig mand. Gravkapellet er orienteret mod Mekka, sådan som alle muslimske grave er, til forskel fra kristne grave, der er orienteret mod solopgangen (hvorfra Kristus skal komme på den yderste dag på Himlens skyer).

Gravkapellet ligger på kammen af en lille bakkeskråning midt på en begravelsesplads, hvor mange begravede har været af så fattig familie, at der ikke har været råd til et muret gravoverdække og ej heller til to gravsten for hoved- og fodende til at markere gravens - og dermed den dødes - størrelse. I stedet er der stukket en lille håndfuld overskårne siv ned i jorden i hver ende af graven. Af afstanden mellem sivnegene - og for øvrigt også af afstanden mellem stenpladerne, hvor sådanne er sat op - kan man se, at mange af de døde var børn.

Dagens første opgave er at supervisere og hjælpe IPS (Iraqi Police Service), som fra en nyopstillet kontrolpost overvåger trafikken og foretager stikprøvekontrol af forbipasserende biler. Der er rig lejlighed til at iagttage trafikken og konstatere, at den irakiske bilpark er mangfoldig.

Alsidig i alder, varierende i udseende, men stort set ikke ny og med overvægt af højrestyrede engelske biler og dollargrinende amerikanerbiler, men også iblandet kontinentaleuropæiske biler af såvel kapitalistisk som kommunistisk observans. Også lastbilerne synes for manges vedkommende kun at hænge sammen ved det rene under. Men trafikken myldrer af sted med cykler ind imellem og æsler, der traver af sted med gummivogn bag sig.

Usundt miljø
Hen på formiddagen foretages en kørepatrulje vestpå i området, hvorefter vi vender tilbage til kontrolposten og parkerer for at foretage en fodpatrulje i området øst for hovedvejen. Allerede på vej ind i området bliver vi mødt af en stimmel af børn, især drenge, og mænd, mens kvinderne kigger på fra afstand.

Alle giver udtryk for at være glade for lørdagens våbenkonfiskeringer, men oplyser samtidig, at der stadig er våben i området, og undlader heller ikke at udpege nogle huse hos modparten.

Vi bevæger os på gåben ind i området ad en lang smal smøge. Det er et fattigt område, mange af beboerne er tilflyttere, flygtninge kan man vel næsten kalde dem, oppe fra det nu stort set tørlagte marskområde, hvor de før tørlægningen kunne ernære sig ved især fiskeri, mens de her næsten har mindre end ingenting at leve af.

Usundt må området også være. Usundt som følge af fattigdommen og elendige sanitære forhold med åbne kloaker i rendesten på kryds og tværs langs med og over veje og stier mellem de tæt liggende huse. Men nok også usundt på grund af det vand, der mange steder i Al Hartha breder sig i små og store pytter og damme og sine steder også kanaler. Stillestående ser vandet ud til at være, og hvad der er endt deri og ligger gemt derunder er ikke godt at vide.

Patrulje efter skud
Under frokosten, som indtages på en lille politistation lidt længere ude ad hovedvejen, hører vi et skud, efterfølgende køres der derfor til området, hvor skuddet lød til at komme fra, og der foretages en fodpatrulje. Derefter går det tilbage til området ved begravelsespladsen og kontrolposten med det irakiske politi, som får en hjælpende hånd eller flere med stikprøvekontroller af forbipasserende biler. Dernæst er det igen tid til at snakke med folk i området og måske høre nyt. Og med svinkeærinder til politiet ved kontrolposten går resten af dagen hermed.

Det har været en varm dag, dog ikke uudholdelig varm, og godt det samme, for vi kan se frem til dage med meget højere temperaturer. Lyset har været skarpt dagen igennem, men hen på eftermiddagen aftager intensiteten i lyset, det mildnes, og i halvtimen før solnedgang får de hidtidigt så skarpt stålgrønne palmeblade en gyldengrøn varm farve.

Da vi lidt i seks drager af, er arbejdsdagen også slut for to mand, der fra morgenstunden har gået ved foden af gravpladsskråningen på deres lille arbejdsplads ud mod vejen og blandet cement med skovlkraft og lavet cementsten, stillet dem til tørring, småvandet dem og stillet de gennemtørre i stabler.

Det er mørkt, som da vi først drog ud, da vi ganske kort før syv kommer tilbage til lejren, og en arbejdsdag på mere end fjorten timer er ved at være slut. Først skal der dog ryddes ud af Eaglerne og så ryddes op og stilles på plads. Men så er den tirsdagspatrulje også fuldført.

Ingeniører undsætter børn
Men dagen efter venter en ny patrulje, og sådan går det ugen igennem med den ene opgave uden for lejren efter den anden af mange forskellige slags og mange forskellige steder. Ikke kun for panserinfanteristerne og opklaringsfolkene, men også for beredskabsholdene, transporten, eskorten og ingeniørerne, der alle får opgaver med større og for beredskabsholdenes vedkommende mindre varsel.

Søndag måtte de EOD-folk, der havde planlagt at se fjernsynstransmissionen fra årets første Formel 1 løb i Australien, med kort varsel opgive dette. Der var en påtrængende opgave med at rydde et gammelt kaserneområde i Ad Dayr nord for Basrah fyldt med alskens farligt skrammel, ammunition af forskellig slags, miner, raketter og granater, alt sammen i mere eller mindre stabil stand.

Dagen forinden var nogle børn kommet ind på området til trods for, at det var afspærret, men altså ikke godt nok, og 5 børn blev dræbt og 7 såret. Det har taget ingeniørerne to dage at bortsprænge ammunitionen, og der udestår en enkelt granat, der kræver en betydelig sikkerhedsafstand.

Efterspørgsel på ketchup
Hjemme i lejren holdes der møder, lægges der planer, og ikke mindst repareres og fikses der, både efter de planer der er lagt, men også efter, hvad der pludselig dukker op og skal laves her og nu, så tidsplaner tilter og arbejdsdage bliver lange. Det er især mekanikerne, der her må holde for, hvad enten det nu er motorer eller elektronik eller våben, de hver især har forstand på.

Især mandag var en travl dag på echelonområderne med eftersyn oven på lørdagens operation oppe i Al Hartha. Der blev flyttet hjul af den store slags på Piranhaer. GDer blev smårepareret og shinet op, en enkelt var optaget af at forbedre siddeforholdene bag på i GD'en, en fodklods af træ bundet fast med en rem øgede ikke kun siddekomforten, men forbedrede også sikkerheden og skydestillingen.

Og på parkområdet ved transporten trænede man i at manøvrere med de lastvognsmonterede kraner. Det var med at holde tungen lige i munden og holde sig til de rolige bevægelser, hvis man ikke skulle få den spand vand, man manøvrerede med ophængt i krankrogen, ned over sig!

Hvor som helst i verden danskere er sammen, nedsættes der udvalg og kaldes der til møde. Efter ugens møde i cafeteriaudvalget, afventer mange med længsel ankomsten til kantinen af 60 kg ketchup. Men efterspørgslen efter ketchup taget i betragtning, er det dog et åbent spørgsmål, hvor meget 60 kg forslår!

Kloak løb forkert
Et af punkterne på Camp-mødet holdt i ugen var stillingtagen til anvendelse mv. af idrætsteltet, kaldet RUB HALL. En stiv østenkuling fejede fredag ind over lejren og fjernede punktet fra Camp-mødet. Tilskyndet af vinden foretog teltet et par saltomortaler og ligger nu indtil videre og ligner en ubehjælpsom efterligning af en skulptur af Robert Jacobsen.

Som chefen for logistikkompagniet fastslog i den forbindelse, så er der tre ting at glæde sig over i forbindelse med, at RUB HALL forlod sin position, nemlig at det var godt, at ingen kom til skade. Og godt, at det ikke var sket dagen før, hvor repræsentanter fra klanerne Garamsha og Halaf var indkaldt til møde i teltet med henblik på at indgå en aftale, hvilket lykkedes efter en ikke ubetydelig medieringsindsats fra dansk side. Og endelig kunne man glæde sig over at være fri for at bruge tid på Camp-mødet til diskussion af anvendelse af RUB HALL!

Efter inspektion af kloakafløbene i lejren, er det konstateret, at en del er defekte. DET løber simpelthen den forkerte vej. Og så er der jo ikke andet for end at gøre noget ved DET. - Man kan selv efter temperament indsætte et andet ord, man måtte finde passende eller relevant i stedet for stedordet DET. Det mest nærliggende for undertegnede, et ord på 4 bogstaver, der begynder med l og slutter med t, er af en sådan kaliber, at det ikke vil ramme den kammertone, dette brev bør holde sig til!

Strømsvigt
Men i forbindelse med at få has på DET, skulle der foretages udgravninger, hvilket fik til følge, at et stk. elkabel, model stort på 25 ampere, blev revet over, hvorefter der ikke var strøm i lejren i godt 4 timer fra lørdag hen på eftermiddagen til først på aftenen. På stabsgangen gik stabsfolk frustrerede rundt og var ved at få begyndende stress af ikke at kunne lave noget.

Feltpræsten, der var blevet færdig med sin søndagsprædiken, var kålhøgen og oplyste de stabsfolk og chefen med, der ørkesløse stod uden for deres kontorer og ikke kunne finde ud af, hvad de dog skulle gøre af sig selv, når de ikke kunne lave noget, at de skulle betragte strømafbrydelsen som en Guds velsignelse. Nu fik de endelig tid og rum til at slappe lidt af fra arbejdet. Noget man ikke ligefrem har haft og heller ikke i udpræget grad måske har prøvet at tiltage sig i de første tre uger hernede.

Måske strømafbrydelsen var en reminder fra oven om, at hvis dagene går i ét med arbejde hele tiden og det hver dag ugen lang, så ender det med at gå i fisk!
Men det var nu godt, da strømmen kom igen. Så kunne arbejdet blive færdigt, og ikke mindst kunne de, der var kommet tilstøvede hjem fra patruljer med mere, få et tiltrængt bad. Men aftensmaden, den var og forblev kold!