En anderledes historie

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Kosovo 2006:

Af Per Heien
major, presseofficer

Danmark har nu været til stede i Kosovo i godt syv år. Dermed er vi det 14. hold, der forsøger at hjælpe et plaget land på benene. Vi nærmer os kraftigt afslutningen på vores mission og gør klar til at overdrage til et nyt hold. I sådan en situation kan man godt reflektere lidt over, hvad vi laver, og hvad vi opnår.

Tilstedeværelsen baserer sig på en bred politisk opbakning i folketinget for at vi fortsat skal være til stede i Kosovo og for hvor lang tid. Det afgør politikerne også!

Mange vil jo sikkert spørge, om syv år ikke er lang tid, og skal vi ikke passe på, at vi ikke får et nyt Cypern?

Jo, det skal vi, men så længe der et behov for at være her, og det at vi er her, gør en forskel, så er tilstedeværelsen berettiget.

Det at være udsendt som dansk soldat er ikke kun død og ødelæggelse og vejsidebomber - det er også missioner som Kosovo hvor der er rimelig fred og ro, men hvor erfaringerne viser at muligheden for, at Kosovo-serbere og Kosovo-albanerne ryger i totterne på hinanden, kan opstå meget meget hurtigt.

Hvad laver vi generelt
Bataljonen er en sammensat enhed bestående af ca. 350 danskere, knapt 70 estere og godt 100 franskmænd, som dog ikke er bosiddende i lejren, men i den franske lejr Camp Belvedere som ligger ca. ti min. kørsel fra den danske lejr.

Vores operative enheder, esterne og franskmændende samt godt 100 danskere er dem, der patruljerer ude i vores ansvarsområde og taler med lokalbefolkningen ude i de små samfund. Patruljerne gør et stort stykke arbejde i at tage sig tid til at snakke med lokalbefolkningen og samtidig afkræfte eller bekræfte de rygter, der huserer blandt lokalbefolkningen.

Det er vigtigt her, uanset om det kosovo-serbere eller kosovo-albanere man taler med, at det er sandheden, der skal formidles, og ikke informationer som er hentet på baggrund af rygtedannelser.

Foruden patruljerne har vi også vores to LMT hold (Liason Monitoring Team), som er dem, der tager pulsen på Kosovo. Opgaven for dem er at komme i kontakt med lokalbefolkningen i vores ansvarsområde også gerne helt ud i bjergene, hvor folk ikke kommer så tit, for så her igennem få at vide lokalbefolkningens holdning til, hvad det er der sker i deres samfund, på den politiske arena både lokalt, men også i det store perspektiv, hvordan ender Final Status forhandlingerne, hvordan vil man gerne have, det skal ende osv.

Den resterende del af styrken er så den, der i det daglige støtter med bevogtning af lejren, bjærgning og transport, drift af lejren og så staben, hvor planlægning, operative overvejelser og administration er dagligdag. Og når tjenesten tillader det, så er det muligt at anvende de fritidsfaciliteter som er til rådighed for personellet 

Den politiske proces
De politiske forhandlinger, som har stået på siden februar i år og som stadig kører - og indtil den 30. juni har været under ledelse af danskeren Søren Jessen-Petersen - får selvfølgelig en afgørende betydning for Kosovo`s fremtidige status, og resultatet vil også få indflydelse på, hvor stor den fremtidige styrke af KFOR-soldater skal være.

De to aktører, hvis man kan kalde dem det, har indtil nu forholdt sig i ro og ladet forhandlingerne finde sted. Referaterne er selvfølgelig blevet kommenteret i medierne og beskyldningerne mod hinanden finder da også sted i stor udstrækning.

Forhandlingerne forsætter, og målet har igennem hele forhandlingsperioden været, at der skulle komme et resultat inden årets udgang, men det får vi at se.

Hjælp til de civile
Fra starten af vores mission og frem til nu har vi ydet en del støtte til den civile befolkning. I den kolde tid bragte vi blandt andet mad ud til de mest øde områder oppe i bjergene. Militærpolitiet (MP) har delt reflekser ud til børnene på skolerne, og der er blevet givet møbler til fattighuse i nogle af de omkringliggende byer. Vi har også ydet støtte i form af udlån af en container til en bonde, hvis lade brændte og så fremdeles.

KPC-uddannelse
Kosovo Protection Corps er at sammenligne med beredskabskorpset i Danmark. KPC havde behov for at få uddannet nogle instruktører til idræt, idet de havde behov for at lære noget mere intensivt omkring forskellige træningsmetoder.

Bataljonen stillede sig velvilligt til rådighed og en af vores unge officerer blev projektofficer.

Kurset blev gennemført over en tre måneders periode med en afsluttende "eksamen" og uddeling af diplomer til de nyuddannede "instruktører". Et par og tyve KPC-medlemmer gennemførte uddannelsen, hvor de lærte at planlægge, gennemføre og kontrollere lektioner inden for idrætsvirksomheden såsom muskeltræning, forhindringsbane, orienteringsløb og alternativ træning.

Bomblets
I 1999 under NATO´s bombardementer af forskellige serbiske installationer havde de allierede fly brug for en såkaldt "dropzone", hvor de kunne smide de tiloversblevne bomber og kanistre fra deres togter.

Et smukt terræn når man kan færdes i det.

I det danske ansvarsområde, lige før den serbiske grænse og syd for Gazivode søen, var der et afsides område i 1700 meters højde, som var perfekt til dette formål.

På deres flyvetur tilbage til basen i Napoli har allierede fly i dette område kastet 12-15 kanistre, som hver indeholder 202 stk.  BLU 97 bombletter. Derudover er der kastet et ukendt antal flybomber og raketter.

Fransk EOD (ammunitionsryddere) startede rydningen af disse områder i slutningen af 1999 kun få måneder efter, at de allieret havde invaderet Kosovo. Franskmændene ryddede det primære målområde.

Dansk EOD på hold 5 var de næste, der arbejdede i området, de lavede en gennemsøgning af området og fjernede en enkelt bomblet.

De næste, vi med sikkerhed ved arbejdede i området, var dansk EOD fra hold 13, de var blevet kontaktet af FN EOD management section i Pristina, som har ansvaret for den samlede rydning af Kosovo. Hold 13 ryddede et stort område, men blev ikke færdige, idet vinteren indtræder hurtigt i denne højde.

Så er de danske soldater i gang med at undersøge terrænet.

Da hold 14 ankom til missionen, fik vi overdraget denne opgave af hold 13. Det var for os en vigtig opgave, og vores mål var fra starten at få den gennemført og afsluttet på vores hold. Vi var meget opsatte på at komme i gang så hurtigt som muligt, den 22. maj var sneen på bjergvejene endeligt væk, og vi startede rydningen med vores ammunitionspionerer med støtte fra forskellige sygehjælpere fra stabskompagniet samt vores sanitetsdeling.
 
Selve rydningen startede som en meget spændende opgave, der blev væddet om, hvem der fandt noget den enkelte dag osv. Det spændende i opgaven forsvandt dog forholdsvis hurtigt, idet det skulle vise sig at være anstrengende for den enkelte soldat at skulle holde sig 100% koncentreret i seks-otte timer hver dag.

Dertil kom halvanden times kørsel hver vej på dårlige bjergveje og ikke mindst den høje varme, ingen skygge og et hav af insekter. Men svendene hang i og den 17. juni var vi færdige med at rydde, en glædens dag.

Hvis vi skal gøre status for dette område fra starten i 1999 til 2006, så er der ryddet et areal på mere end 740.000m2, brugt over 2000 mandtimer, fjernet mange kubikmeter ammunitionsaffald og ikke mindst 140 ikke eksploderet bombletter.

Dette område var det sidste kendte område med ueksploderet ammunition og miner i det danske ansvarsområde, så heldigvis for befolkningen og landet bliver der mindre og mindre brug for EOD personel og ammunitionspionerer.     
 
Caritas
Vores CIMIC officer (civilt-militært samarbejde) og Caritas (katolsk hjælpeorganisation) har i samarbejde lykkedes at stable en multietnisk sommerlejr på benene. Lejren skulle oprindeligt have været gennemført i uge 27, men blev aflyst på grund af dårligt vejr. I stedet er den så gennemført i perioden 11.-14. juli på sydsiden af Gazivode søen.

Så er der ombordstigning til sommerlejr. Med en uges forsinkelse blev det endelig sommer for 24 børn fra Mitrovica området. Caritas, der er en organisation med tilknytning til den katolske kirke, gennemførte igen i år en sommerlejr for børn fra Mitrovica området.

Så er lejren indrettet.

Sommerlejren blev gennemført som en multietnisk 4dages tur til et meget naturskønt område ved Gazivode søen, hvor Albanske, Serbiske og Roma børn i alderen fra otte til 14 år var sammen og arbejdede med emnerne "Human rights" (menneskerettigheder), "Communication" (kommunikation) og "Environment" (miljø).

Børnene er i fuld gang med at tegne.

Børnene var blevet udvalgt i forbindelse med de aktiviteter, Caritas i løbet af året gennemfører i de områder, hvor børnene bor, og i lighed med tidligere år vil organisationen fortsat følge børnene, når hverdagen melder sig igen.

Den danske bataljon blev allerede i slutningen af maj anmodet om at støtte arrangementet, og efter forhandling blev resultatet, at bataljonen tilbød at støtte med telte, generatorer, borde, stole, enkelte sportsrekvisitter og transport af børnene.

Lederne kan også lide at lege.

Tirsdag klokken halv ti var to lastbiler på plads foran Caritas´ kontor i Mitrovica, og på det tidspunkt begyndte også børnene at komme.

Ankomsten, afskeden med far og mor og "afrejsen" lignede til forveksling det, man ser i Danmark, når bør i de første skoleår skal på lejrskole. Nogle får hurtigt overstået afskeden og er hurtigt parat til at stige op i vognene, medens andre har lidt sværere ved at slippe mors hånd og ligeledes har behov for hjælp til at stige op blandt alle de fremmede børn, hvoraf to tredjedele er fra en helt anden etnisk befolkningsgruppe.

Børnene spiller bold mellem teltene

Børn og ledere i søen      

Til at holde øje med bataljonens udstyr var der i hele perioden udstationeret to soldater fra Stabskompagniet (et døgn ad gangen) ved lejren, men et vedholdende rygte siger, at de også blev inddraget i aktiviteterne, og flere af dem ærgrede sig over, at de ikke skulle være der i hele perioden.

Også bataljonsstaben besøgte lejren. Det skete om torsdagen og også deltagerne i dette besøg blev meget hurtigt inddraget i børnenes aktiviteter. Ifølge lederne klarede bataljonen sig pænt.

CH/A med hjælpere i felt HQ.

Foruden de daglige rutinemæssige opgaver gennemføres der også større øvelser med de andre nationer i Kosovo, og flere gange er vores "kriseplaner" blevet afprøvet og tilpasset, således at missionen er klar til at kunne imødegå evt. optøjer i vores ansvarsområde.

Vores panserinfanterikompagni har gennemført en del udvekslingsbesøg med eksempelvis belgiere og amerikanere, hvilket har været en positiv oplevelse for alle parter. Der er også gennemført øvelse med den Serbisk-Montenegrianske Hær langs grænsen, hvilket også har været en positiv oplevelse.

Der er også gennemført det, vi kalder "long duration patrols", det vil sige patruljer, der tager ud i terrænet og bliver der ude i et antal dage med henblik på at observere evt. mistænksomme aktiviteter. Disse patruljer er gennemført af både danskere, estere og vores franske opklaringsenhed. 

Med ovenstående håber jeg at have givet et lidt bredere indblik i, hvad der foregår her i Kosovo.

FAKTABOKS

Danmarks tilstedeværelse i Kosovo startede i 1999 efter bombningerne af Jugoslavien. Danmark var allerede til stede på Balkan og havde været det siden starten af 90`erne i Kroatien og senere i Bosnien-Herzegovina. Missionen i Kosovo har grundlag i FN-resolution 1244 med hovedopgave "to make a safe and secure environment" og sikre "freedom of movement" overalt i Kosovo. Kosovo er i dag inddelt i en "Task Force struktur" med forskellige operations-/ansvarsområder under forskellig ledelse. Danmark er under kommando af den franskledede Task Force, men har sit eget ansvarsområde. Task Force strukturen er endnu ikke gennemført i detaljer for Danmarks vedkommende, idet det er en politisk beslutning, der afgør, hvornår vi overgår til den struktur fuldt ud. Overgangen vil medføre en reduktion af styrken i Kosovo.