Everything to report…

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nicolas T. Veicherts, oberstløjtnant, chef

Hermed det 10. nyhedsbrev fra hold 4 i Feyzabad. Eftersom MOT 3 og 4 (Military Observer Team) samt halvdelen af CIMIC-holdet (civilt-militært samarbejde) er på leave og MOT 1 og 2 er på patrulje, er vi ikke mange til at skabe historier herude fra grænsen til Kina. Noget er der dog at fortælle. Sidst i brevet kan I finde en herlig omgang af den sprogforvirring, som man nu engang møder, når tjekker, tyskere og danskere mødes "på engelsk".

Snedækket solopgang på parkeringspladsen bag Camp Odin.

Først og fremmest er sneen nu nået til Feyzabad efter, at vi i de seneste uger i de daglige vejrmeldinger - og på patruljerne - har kunnet se snegrænsen nærme sig mere og mere. Temperaturen er da også faldet tilsvarende, og det er nu rigtig koldt, når man om morgenen går fra Camp Odin til badecontaineren. Det er dog intet i forhold til patruljerne, der ofte opererer i 3000 meters højde og mere.

Heldigvis har vi det rette udstyr, om end de allerstørste "frossenpinde" har været nødt til at supplere med diverse ekstraudstyr. For at vi fortsat kan ligne danske soldater, skal ekstraudstyret selvfølgelig holdes inden for de udleverede trøjer og jakker, hvilket det kan knibe med en gang imellem.

Senest måtte jeg i hvert tilfælde undrende spørge vores operationsbefalingsmand, oversergent Andersen, hvorfor han havde regnjakke på i operationsrummet. Det viste sig at være fordi han indtil få sekunder før min ankomst havde siddet i en superlækker trøje, der på ingen måde kunne betegnes som militær.

En ting er sikkert: Vi er alle glade for, at vi har kunnet skifte ørkenuniformen ud med vores varme grønne uniform.

Fra højre: Overkonstabel Ingvorsen, oversergent Frederiksen, oversergent Andersen, overkonsta-bel Pedersen i "ulovlige" fleecetrøjer - og chefen med ulovlig hue.

Som nævnt er MOT 1 og MOT 2 på patrulje. De har sammen været i Wardoj og er nu henholdsvis i Zebak og i Ishkashim i den sydøstlige del af provinsen. Eftersom ingen ISAF-enheder har været i Wardoj siden overfaldet på MOT 3 og den efterfølgende kamp, der kostede en lokal modstander af ISAF livet, valgte vi at gennemføre en rekognoscering i Wardoj før den egentlige patrulje. Vi tog af sted med to MOT-hold, mens en tysk styrke fulgte os på ca. en times afstand for det tilfælde, at vi skulle få brug for støtte. Det blev nu ikke nødvendigt.

MOT1 og 2 checkpoint ca. syv km udenfor Wardoj.

Baghold - og så dog
Efter at være kommet til udkanten af Wardoj-distriktet, valgte vi for en sikkerheds skyld at lave en slags meningsmåling om stemningen i distriktet. Den meningsmåling kom til at vare lidt længere, end vi egentlig havde tænkt os. Første mand vi spurgte, fortalte os nemlig, at man inde i byen havde forberedt et stort baghold, som ville tage varmt imod os - og næste mand fortalte supplerende, at der også var fjender klar i bjergene omkring os.

Imidlertid havde vi på fornemmelsen - og på baggrund af de informationer, som vi havde indhentet i dagene op til patruljen - at det nok ikke var helt sandt. Vi fortsatte derfor meningsmålingen, og i løbet af et par timer var den helt klart svinget over til fordel for, at der ingen reel trussel var, og at det ikke ville være et problem at fortsætte.

Så sikre som man nu kan blive, blev vi dog først, da det lokale politi kom ud og fortalte, at det var uproblematisk at fortsætte. Vi kørte derfor de sidste syv kilometer ind til det lokale politihovedkvarter, og fik dér bekræftet vores indtryk af, at det ikke ville give problemer at opholde sig i Wardoj. Når det er så vigtigt, skyldes det, at vejen gennem Wardoj også er vejen til de sydøstlige distrikter Zebak, Ishkashim og Wakhan.

Kaptajn Brodersen og chefen efter mødet med politichefen i Wardoj.

Skolemøbler af jern
I skrivende stund er MOT 1 sammen med næstkommanderende, major Alsing, i Ishkashim, hvor de udover at skulle tale med district manager (borgmesteren) og politichefen, som vi altid gør, også skal følge op på et af vore projekter i området. Det drejer sig om produktionen og leveringen af sko-lemøbler for ca. 30.000 kr. Møbler der apropos vinter leveres i jern, fordi træ har en tendens til at ryge i brændeovnen, efterhånden som vinteren varer ved.

Herudover har MOT 1 til opgave at tage kontakt til en mindre landsby, der efter sigende skulle være blevet ramt af et jordskred. Her håber vi på at kunne skabe nødvendige kontakter til nødhjælpsorganisationer i området samtidig med, at vi selv gennem nogle mindre projekter kan være med til at stabilisere situationen. Eksempelvis ved at skaffe telte eller andet nødvendigt materiel.

MOT 2 er sammen med vores ny CIMIC-officer 2, major Herskind, i Zebak. Her venter en hel del opgaver, hvor af den vigtigste er at støtte en af de lokale skoler, der desværre er blevet udsat for et brandattentat. Samtidig bliver turen major Herskinds første tur i felten, sådan at han bedre kan dan-ne sig et indtryk af, hvad det er for typer civile opgaver, vi også beskæftiger os med.

Frokostpause under to-timers fodpatrulje til en lille landsby. Fra venstre: Major Herskind, sergent Hessellund, konstabel Mikkelsen og Major Bolmgren.

Både MOT 1 og 2 forventes tilbage i lejren lørdag (efter fem dages patrulje), hvor de helt sikkert er klar til varme bade og varme kvarterer. Vi otte der er tilbage i lejren vil i hvert tilfælde gøre, hvad vi kan for at hygge om dem. Indtil da hygger vi os sammen. Blandt andet ved hjælp af de flere hundrede frikadeller, som overkonstabel O. D. lavede i sidste uge, og som nu fylder godt i fryseren. Det er nu en gang dejligt en gang imellem at få en varm frikadelle med rødkål på rugbrød og smør i ste-det for knödel mit sauerkraut.

Frikadellespisning. Overkonstabel Ingvorsen og O.D. stod for tilberedning og servering.

Telefonboks med bilsæder
En af de andre ting vi kan nyde, er de ny telefonbokse, som MOT 3 har lavet. Udover at være blevet gjort vindtætte har MOT 3 også fået monteret et par udtjente bilsæder - så man sidder godt - og så er boksene blevet malet. Udsigten fra boksene er den samme som hidtil: Smukke bjerge, hvor det indtil nu har været muligt at betragte flokke af husdyr blive drevet ned for at drikke i floden om morgenen - og op om aftenen.

Nu er udsigten blevet sneklædt, men det er til gengæld ikke meget, vi ser til den fra telefonboksene mere. Det skyldes, at det bliver meget tidligt mørkt og at tidsforskellen på tre en halv time gør, at vi først begynder at ringe hjem ved otte- eller nitiden om aftenen, når arbejdstiden i Danmark er ophørt.

De renoverede telefonbokse med støvlepudsningsområde i midten - og major Bolmgren til venstre.

Som nævnt i nyhedsbrev nr. ni er der god grund til at begynde at tænke på at sende julepakker. Det tager nemlig fortsat lang tid at få pakkerne helt herud. Husk at skrive "julepakke" udenpå, sådan at ingen snyder og åbner gaverne for tidligt.

En anden "pakke", som er på vej med budskabet om jul, er vores feltpræst, der til daglig holder til i det sydlige Afghanistan sammen med den danske hovedstyrke i Helmand-provinsen. Det skal blive spændende at høre hele holdet heroppe synge andet end "I dag er det NN's fødselsdag…". For nogen er det jo en af livets helt store udfordringer at nå de høje C'er i de danske salmer.

Feltpræsten er dog ikke den første besøgende fra hovedstyrken. Netop i dag har vi sendt mekanikere retur til både Helmand og Danmark. De har blandt andet sat ekstra fut i vores internet, sådan at forbindelserne nu skulle være mere pålidelige og kraftigere - og så er vores våben og radioer blevet kontrolleret. De har også klargjort til, at vi inden længe kan opstille endnu en telefonboks. Eftersom den danske styrke i Helmand spiser hvidt brød i det britiske feltkøkken, fik de to mekanikere, der skulle den vej, masser af rugbrød og salami med retur.

Mekanikere fra nær og fjern. To fra Helmand og to fra Danmark. De gjorde et godt stykke arbejde, og løb med vores rugbrød.

Til de, som følger med i den hjemlige debat om kvaliteten af det danske forsvars udrustning og køretøjer, vil jeg gerne understrege, at vi ikke mangler noget herude. Det skulle da lige være nogle flere og bedre veje, sådan at vi komme frem flere steder. Som vejret tegner lige nu, begrænses vores muligheder dag for dag, men det giver så mulighed for at lægge tyngde de steder, hvor vi fortsat kan komme frem.

Sprogforvirring
Som nævnt i indledningen kan det være ret sjov at skulle tale og lytte til det engelske sprog udsat for danskere, tyskere og tjekker. For at det skal virke både taler og skriver vi et meget enkelt "Eddie-Skoller-what-have-you-learned-in-scholl-today-engelsk", hvor det gælder om at glemme alt om smarte ord og udtryk, for så kan ingen følge med. Nogle snyder dog og skriver det, de gerne vil sige, ned - sådan bare for en sikkerheds skyld.

Det gjaldt blandt andet en af vagterne - om han var tysk eller tjekkisk kan vi ikke huske. Han skulle hver time melde, om han havde set noget mistænkeligt fra det tårn, han holdt vagt i. Første gang han blev ringet op og spurgt om situationen - der vel at mærke var helt normal - meldte han "NOTHING IS OK - AND EVERYTHING TO REPORT".

Vi slutter med en venlig hilsen til den soldat, der af familiemæssige årsager har måttet returnere til Danmark tidligere end planlagt.

Oversergent Andersen sammen med tysk premierløjtnant og tjekkisk oberstløjtnant.