Forandring fryder?

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Jørgen Pedersen, major, staben KFOR

Missionen i Kosovo er blevet den oversete succes, men selv om der er ro på overfladen, så kan uroen alligevel bryde ud med få øjeblikkes varsel.

I 2004 blev de militære styrker i Kosovo på ubehageligste vis mindet om, at fredelige tilstande kan ændres til frådende optøjer i løbet af nogle få timer. Det var i særdeleshed ubehageligt at måtte erkende, at den valgte taktik med mange små militære forlægninger overalt i ansvarsområdet faktisk var en klods om benet med hensyn til mulighederne for at lægge en effektiv dæmper på urolighederne. Bevogtning af alle disse installationer beslaglagde nemlig en stor del af de soldater, der kunne have været indsat løsning af opgaver andetsteds.

Naturligvis vajer Dannebrog over Camp Midgaard.

Belært af disse erfaringer valgte man nu at oprette store lejre, hvortil større manøvreenheder blev deployeret og dermed opnåedes en større fleksibilitet samt mulighed for at kunne indsætte store styrker uden at kompromittere sikring af lejrene.

En gang i fremtiden - og forhåbentlig inden alt for længe - håber man at kunne begynde at reducere de militære enheder samt - nok så vigtigt - at samle de tilbageværende i færre lejre. Det skal tjene flere formål, nemlig reducere synligheden af de militære enheders tilstedeværelse i det daglige samt blot opretholde et beredskab, der kan rykke ud i de tilfælde, hvor de stedlige politimyndigheder ikke kan løse de opståede problemer.

Dele af den hårdtarbejdende lejrsektion foran deres midlertidige bopæl.

Alt dette kræver øvelse, øvelse og atter øvelse. Bataljonens manøvreenheder, nemlig panserinfanterikompagniet fra Den Kongelige Livgarde samt den fransk spejdereskadron fra 11. Luftbårne Brigade, har derfor øvet indsættelse i naboenheders ansvarsområder - i det daglige blot benævnt XBO (Cross Boundary Operations).

Men kært barn har mange navne, og derfor er de efterhånden velkendte XBO blevet omdøbt til KWO (Kosovo Wide Operations), hvilket betyder, at man nu kan øve indsættelse ikke bare i naboenhedens ansvarsområde, men overalt i Kosovo.

Kontorarbejde under primitive forhold. Netværkscomputeren måtte erstattes med en blok A4-papir.

I de forgangne uge gennemførte bataljonen derfor KWO FREEZE, hvor den franske spejdereskadron blev sendt ud af bataljonens ansvarsområde, og det tilbageblevne kompagni skulle så dække hele ansvarsområdet.

I en lille flække ved navn Bica ca. 40 km fra Camp Olaf Rye lå der en tidligere anvendt lejr med primitive, men dog brugbare faciliteter, og stabskompagniets lejrsektion blev derfor sendt af sted for med vanlig snilde at gøre denne lejr beboelig inden spejdereskadronens ankomst.

Der blev oprettet underbringelse til 100 mand i store oppustelige telte og der blev tilvejebragt strøm, lys, madlavningsmuligheder samt aftrædelsesfaciliteter, således at det ville være muligt at opbygge kampkraften mellem operationerne.

Kort før mørkets frembrud rullede de franske kolonner ind i lejren, der var blevet døbt Camp Midgaard, og kunne dermed berede sig på tre dages øvelser med patruljekørsel i et nyt og ukendt område.

Den lille lejr var fyldt til bristepunktet med telte og køretøjer.

Carl Henrik Guldbæk fra operationssektionen beretter:

Det er tydeligt for enhver i Camp Olaf Rye, at julen nærmer sig. Alle kontorer og fælles faciliteter er fint pyntet op med julepynt. Om aftenen er der lys i det flotte juletræ på Christian den IV plads, og præsten spiller dæmpet julemusik i velfærdsgaden. Selv om julehyggen breder sig, skal de daglige operationer passes.

Den franske eskadron, der er underlagt den danske bataljon, har i ugens løb været på en midlertidig opgave udenfor det danske ansvarsområde. Denne operation har operationssektionen naturligvis fulgt. For at den franske eskadron kunne operere i det fremmede område, var det nødvendigt at stabskompagniet oprettede en midlertidig teltlejr til eskadronen med dertil hørende faciliteter.

Jeg har været til "Chief Engineer Conference", hvor KFOR ingeniørtjeneste koordineres. Her udveksles der blandt andet erfaringer og skabes gode kontakter. Det kan munde ud i at låne eller at få støtte af ingeniørmaskiner og andre konstruktionsgenstande af hinanden.

Kaptajn Guldbæk i sin ingeniørcelle. Kalenderen i baggrunden taler sit eget tavse sprog.

Herudover her jeg været til "Explosive Ordnance Disposal" (EOD) konference, som vedrører miner, fjernelse af almindelig ammunition og improviserede bomber. Mødet startede på en skole, hvor KFOR EOD-personel underviste børnene i at undgå at komme til skade med disse genstande. Herefter fortsatte mødet i en KFOR lejr, hvor der naturligvis var erfaringsudveksling m.m.

I forhold til andre KFOR enheder i Kosovo får danske ingeniørsoldater kun få EOD opgaver. Det hænger blandt andet sammen med, at alle kendte minefelter og områder med suspekt ammunition i det danske ansvarsområde er blevet ryddet.
For at holde de danske EOD- soldater opdateret på området, har de været ved en anden EOD-enhed, men kun som observatører.

Vinteren er startet med nattefrost, og der har i flere uger været tåget. For at forhindre færdselsuheld og for at give overblik over passagemuligheder på de største veje, opdaterer bataljonens taktiske operations center (TOC) løbende informationer om sne, is og rydning deraf.

Tågen har i flere perioder været meget tæt, og det har givet problemer med at sende personel på leave (ferie) og at få dem tilbage igen via Pristina lufthavn. En stabil periode med frostsne kan forhåbentlig løse dette problem.

Operationssektionen deltog i en fodboldturnering med alle øvrige enheder i lejren og fik en 2. plads. Det blev fejret med en fælles middag og et besøg i en lejr, hvor et dygtigt svensk popband spillede. Forsangeren og basguitaristen var et par flotte piger, og det var virkelig med til at få stemningen til at stige hos soldaterne.

Der har 8. december været en sprængning af en jernbanelinie ca. 18 km. fra vores lejr. Sprængstedet var udenfor det danske ansvarsområde. Jernbanen blev hurtigt repareret igen, og bortset fra denne episode er situationen meget rolig hernede.

Alle venter på, at det serbiske valg bliver overstået 21. januar 2007. Herefter fremsætter FN´s særlige udsending for forhandlinger om Kosovo og leder af de afsluttende forhandlinger finnen Martti Ahtisaari et forslag om Kosovos fremtidige status. Hvor hurtigt det kommer til at ske, og hvilke reaktioner det giver hernede, må vi vente med at se.

Jeg talte på et tidspunkt med en UNMIK betjent. Han sagde, at den bedste årstid han kunne lide i Kosovo, var vinteren. Så var der koldt, og de folk, der plejede at lave dumme ting, var i stedet for optaget af at holde sig varme. Jeg håber, at temperaturen vil blive godt under frysepunktet til midten af februar … :!"

Conrad, oversergent, Liaison & Monitoring Team 4 beretter:

LMT4 har i denne uge haft en "normal" arbejdsuge, hvor vi har kørt i Zubin Potok og besøgt og snakket med en masse af de lokale serbere.
De fleste lokale, som bor i bjergene er mere eller mindre klar til vinteren sætter ind - med sne, kulde og ufremkommelige veje.

Under samværet med de lokale indbyggere får man et godt kendskab til, hvordan de lever, og man må konstatere, at de generelt lever meget sundt, idet der spises mange grøntsager suppleret med svine- eller lammekød fra dyr, de selv avler.

Deres rakija, som de gerne selv brænder og indtager for at få varmen, drikker de gerne i en mere mild version om vinteren, hvor de varmer noget rakija op i en gryde og tilsætter masser af sukker.
Denne "te" skulle efter sigende have en mirakuløs indvirkning på ens sjæletilstand, idet selv den tristeste og kedeligste dag vil blive lys og varm… hvis bare man tager et par ordentlige hiverter af denne drik.
 
Det lokale brød fremstilles i utallige varianter, og en af de nemme måde at fremstille friskt brød på er denne:
Dejen slås op, og den står til hævning. En varm stegepande smøres med lidt olie, hvorefter man med en ske lægger nogle små dejklumper på den varme pande.  Efter nogle minutters stegning har man en frisk og varm bolle… lige til at spise!
Dette er noget af det tætteste, vi er kommet på fastfood her ude i disse små bjerglandsbyer.

I disse omgivelser med store prægtige bjerge, finder man også ud af, hvor meget de lokale lever i et med naturen.
At man vælger det rigtige sted på bjerge, at slå sig ned og lade en landsby vokse op.

I én af bjergbyerne - Andrici - er der for eksempel aldrig rigtig noget sol, hvilket gør det noget koldere lige netop dér - navnlig når sneen sætter ind. Men efter at have talt med de lokale ældre i landsbyen, så finder vi ud af, at de har lært at klare sig og er ved utrolig godt mod - også selvom solen stråler sjældent når til dem.

Oversergent Conrad og LMT4 på tur i sneen.

Sneen, som endnu ikke har ramt Camp Olaf Rye og de lavere liggende egne endnu, er dog faldet oppe i bjergområderne, og vi færdes her med allerstørste forsigtighed ad disse uvejsomme jordveje for ikke at komme galt af sted.

Men det er et betagende syn, når man pludseligt og uventet ligesom kører ind i postkortagtigt motiv med uberørt sne og træer og buske, der er tynget ned af sneen og i baggrunden knejser majestætiske bjergmassiver.

I LMT4 kan vi godt mærke, at folk er begyndt at rejse på leave, og vi har derfor måttet låne folk fra andre enheder til at køre vore biler, men efter planen er vi all samlet igen om et par uger.

LMT4 vil ved samme lejlighed gerne ønske alle, vores familier, venner og bekendte en rigtig god jul og et godt nytår."

Arne S. Jakobsen, major, CIMIC (civilt-militært samarbejde) beretter om endnu et CIMIC-projekt:

En talsmand fra den lille kosovo-albanske by, Vitak, kom til hold 14 og spurgte til muligheden for at den danske bataljon kunne hjælpe med at konstruere en lille bro over et nærtliggende vandløb. Denne bro var meget vigtig at få bygget, idet den ville lette børnenes vej til skole, thi som oftest kunne børnene passere vandløbet uden videre, men når der var meget vand i vandløbet, måtte børnene søge udenom til en bro, og det medførte, at skolevejen blev forlænget med mere end tre km… til fods vel at mærke.

Nok er børnene i Kosovo vant til at gå langt for at komme i skole, men der er trods alt grænser, og derfor valgte hold 15 at samle tråden op efter hold 14 og afslutte dette broslagningsprojekt således, at byens skolebørn tørskoede kunne gå den korteste vej til skole.

Skolebørnene fra landsbyen, Vitak, kan nu komme tørskoede til skole.

Opgaven blev naturligvis overdraget til stabskompagniets konstruktionssektion, der med vanlig entusiasme kastede sig over denne spændende opgave. De danske ingeniørsoldater brugte to dage på at bygge broen, og under arbejdet blev de flittigt besøgt af nysgerrige fritgående køer. De fritgående køer og deres interesse for brobyggeriet gav anledning til flere overvejelser om, hvordan broen skulle bygges.

Ingeniørsoldaterne besluttede at hæve broen med en lille trappe i hver ende, så køerne ikke kunne passere den og måske ødelægge den med deres betragtelige kropsvægt. Materialeprisen for den færdige bro beløb sig til ca. 500 kr., men børnenes glæde gjorde værdien af arbejdet betydeligt højere. Igen har den danske bataljon gjort en forskel.