Mindehøjtidelighed

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af feltpræst Christian

Denne uge begyndte i alvorens tegn. Vi var til mindehøjtidelighed for de tre danske og to tyske soldater, som omkom i 2002. Der blev holdt et enkelt og værdigt mindearrangement med deltagelse fra både dansk og tysk side og med indbudte gæster.

Den 6. marts holdtes her i Camp Warehouse en dansk-tysk mindehøjtidelighed for de tre danske og to tyske soldater, som mistede livet ved en sprængningsulykke i Kabul den 6. marts. 2002.

Den danske æresdeling

Der er i lejren indrettet en mindeplads og et monument for alle de soldater, som har mistet livet under deres ISAF indsats, og soldaternes navne er indskrevet i mindeplader langs muren.

Mindehøjtideligheden var arrangeret i samarbejde mellem os i DANELM og repræsentanter for det tyske kontingent. Hver nation stillede en æresdeling. Der var taler af chef DANELM og den tyske commander. Efter de militære taler talte undertegnede og min tyske kollega. Den 23. Davidssalme blev læst på dansk og tysk; Fadervor blev bedt simultant på begge sprog, og endelig lystes den aronitiske velsignelse på dansk og på tysk.

De militære chefer nedlagde kranse ved monumentet. Det blev spillet en trompetfanfare, mens der saluteredes med honnør, og de to æresdelinger præsenterede gevær

Der var mange deltagere i øvrigt fra ISAF og civile indbudte gæster, bl. a. den danske chargé d´Affaires, Jens Haarløv, fra den danske ambassade i Kabul.

Æresvagt ved kransenedlæggelsen

Vi gjorde os megen umage for at skabe en værdig markering af årsdagen for tabet af de danske og tyske soldater for at mindes dem og minde os selv om, at soldatens tilværelse kan være med livet som indsats. Det vil muligvis også være sidste gang, at de faldne danske soldater mindes af et dansk kontingent her i lejren.

Ændringen af den danske troppefordeling betyder, at Camp Viking her i Kabul rømmes. Vi bliver det sidste hold. Hvem der så i fremtiden skal stå for den danske mindedag vides endnu ikke.

59-års fødselsdag
Vi har haft en stor – næsten rund – fødselsdag her i lejren. Det var Militærpolitiet, som kunne fejre sin 59-ende fødselsdag d. 8. marts. Det markeredes straks ved morgenappellen, hvor politimester Calle på embeds vegne blev iklædt fødselararmbindet.

Det officielle fødselsdagsbillede

MP´s historie er ganske spændende med mærkelige navne og betegnelser. Profos, Stokkemester, Stokkeknægte og Skøgebetjente. Som så meget andet af betydning for Danmark er også forløberen for det moderne MP kommet fra Hertugdømmerne. I 1839 oprettedes ”Det Holstenske Grænsegendarmerikorps” og i 1851 ”Det Slesvigske Gendarmerikorps”.

I tilfælde af et krigsudbrud i 1864 var det bestemt, at de to Gendarmerier skulle slås sammen under navnet: ”Feldgendarmeriet”. Det skete d. 1. februar 1864, da preussiske tropper overskred Ejderen og angreb de danske styrker.

Efter 2. verdenskrig reorganiseredes MP som så meget andet, og så fik vi vores moderne velkendte MP med de røde jordbærbaretter. Men det er bestemt ikke enhver, der kan blive MP. I instruksens § 9 står det mejslet, hvad der kræves af en MPér.

Han skal være ”omhyggelig med sin påklædning og med sin person, have velbarberet hage, et plejet og klippet hår, en reglementeret og velpresset uniform. MP skal nok virke fiks, men derimod aldrig ”billig” eller lapset.” Altså de skal være som enhver kone drømmer om sin mand. Og det er vores Calle og Anton og Manuel, selv om de to sidstnævnte mig bekendt endnu ikke er gift. Men så ved de da i det mindste fra tjenesten, hvad de går ind til.

Brunch, brunch Brüderlein brunch!
Som bekendt kan vi ikke spise i det tyske feltkøkken om fredagen på grund af rengøring. Og det har betydet, at vi enten må spise den tyske feltration, eller en amerikansk – eller vi må gå på pizzeria eller på anden måde sørge for at få lidt i maven ved middagstid.

Men i fredags havde vi fået et tilbud fra kaptajn Anne-Christine, som bor her i lejren, men dog ikke har sit arbejde her. Hun ville gerne lave brunch til os og andre indbudte fra hendes enhed. Og sådan blev det, på terrassen i bragende solskin.

Vi fik også den bedste brunch i mands minde. Der var, - ja der var simpelthen alt. Friskbagt brød, røræg, bacon, frugt, røget laks, stegte kartofler, sandwich, rullepølse, leverpostej med champignon, skinke, ost, kaffe, te, juice o. s. v. Jeg bliver helt mæt om hjertet ved nu igen at skulle mindes en sådan dejlighed.

Me som skrevet står, mennesket er som græs, og vinden blæser hen over det, og det er ikke mere. Så smerteligt forgængelig er selv den dejligste brunch. Sulten for hen over den, og fadene var tomme.

Anne-Christines brunch

Til aften grillede vi, som vi plejer nu i Restaurant Freja, men vi nippede kun lidt til maden, endnu mætte og i drømmenes verden efter dagens brunch.

Øvelse
Vi har også holdt en øvelse i den forgangne uge. Det drejede sig om bjærgning af personer ud af biler. Alt efter situationen og skaderne på personer og køretøjer skal det gøres på forskellige måder, så skaden ikke bliver værre, men de tilskadekomne bliver bjærget sikkert.

MT er figurant og Manuel og Becker bjærger den ”tilskadekomne” ud af Toyotaen

Læge Peter instruerede under assistance af læge Andreas, og vi andre var så figuranter. Og det kræver virkelig håndelag og omtanke at gennemføre en sådan bjærgning, især når man tager i betragtning, at det er med fuldt feltmæssigt udstyr på alle personer. Så kan pladsen god være lidt trang trods alt, selv om det er i en kæmpestor Toyota Landcruiser.

Spieß - smil og vær glad
Vores Senior, kommandobajs, Company Sergeant Major – AB har gennemgået en forandring. Vi kunne nok fornemme, at der var noget i gære, men vi kunne ikke rigtig greje, hvad det var. Han var begyndt at få skæg, nogle stive spidse stubbe, som i den grad strammede op i AB´s udvortes fremtoning og myndighed, men også gjorde børn direkte bange.

Men her i søndags fik vi så syn for sagn. Der stillede en tysk Oberstleutnant med assisterende adjudant, som overrakte AB den gule skuldersnor og udnævnte AB officielt til Spieß.

AB udnævnes til Spieß af Oberstleutnant Kubin og dennes adjudant.

Hvad er nu det for noget? Jo, det er en klub eller loge, om man vil, for kommandobajser, dem der styrer og regerer vores hverdag. De har brug for at slutte sig sammen i et broderskab, hvor de kan tale sammen og styrke hinanden i de ædle idealer bag deres arbejde.

Indretningen er tysk. Deraf navn og titel: Spieß. Det betyder et spyd, en syl, en spids blyant hvormed senior ”spidder” soldaterne og skriver dem op for forseelser eller udskriver dem til særlige opgaver. Så nu er det bare med at dukke hovedet og se grundigt om hjørnerne, inden vi støder ind i AB. Men han bliver nok nødt til at tænde det blå blink i messen en aften.

Bazar
Lige indenfor lejrens mure er der en lille lokal bazar, hvor der faldbydes varer af mange slags. Der er tørklæder, silkestof, tæpper, kopimusik og kopifilm, marmor, smykker, puder, hatte, dragter, træfigurer, solbriller, lamper, vandpiber og meget mere.

Der kan vi så gå hen og købe små gaver til familie og venner derhjemme. Jeg går ud fra, at der er mange, der har fået en lille pakke fra Afghanistan med en lille sød ting i, som fortæller, at vi tænker på jer derhjemme, og synes det er godt at kunne sende små lokale afghanske hilsener på denne måde.

Man bliver ofte næsten overfaldet af de handlende og trukket ind i boderne – ”bare for at se”. No bussines, You say price, I give You good price, no profit. – Man skal være lidt hård i filten, hvis man bare vil se sig lidt omkring uden absolut at ville handle.

Hvor der handles…

Hvis man vil handle, så skal man lære at prutte ordentligt. Man skal med sig selv vide, hvad man vil gi´ og så holde fast, og hvis modparten ikke vil gi´ sig, så skal man begynde at trække sig ud af forretningen og sige, some other day.

Og man skal bare gå. Hvis man så bliver hentet ind igen, så ved man, at det er købers pris, der gælder, men hvis ikke man bliver trukket ind igen, så var man trods alt for urimelig i sit underbud.

Det bliver sjovt, når vi kommer hjem og skal ned i FONA for at købe en fladskærm. Der er nogle hurtig-på-aftrækkeren-fastpris-og-tilbuds-godtkøbssælgere, der bliver lagt i svedekassen.

Boldøje
Flere nationers soldater har fået øjnene op for mulighederne i at få lov til at spille på den danske beach-volley-bane. I søndags blev der arrangeret en lille multinational turnering med deltagende hold fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Ungarn. Den moralske finale kom til at stå mellem Tyskland og Danmark. Tyskland vandt knebent med 25-19 og 25-21. Ups! Den må vi lige vende på vores næste rundkredsmøde, hvor vi taler med hinanden om, hvad det dog var der skete.

Det ungarske hold server.

Civil – Militær Ordbog
Og så til sidst lidt fra det sproglige hjørne. Når en soldat skal have udleveret sin udrustning i munderingsdepotet, så siger vi, at han skal ”iklædes”. Hvis man skal tage det ord på ordet, så kunne man godt tro, at den stakkels mand så får alt sit militære tøj på fra yderst til inderst og står der som et overekviperet monster. Men det bliver han ikke. Når man bliver iklædt, så bliver man ikke klædt på. Man får bare ”udleveret” sin udrustning.

Når soldaten så skal have sit tøj på, så kunne man godt ude i det civile samfund tro, at så iklæder han sig endelig sin uniform og tager tøjet på. Men det gør vi ikke indenfor forsvaret. Vi tager ikke tøj på, vi ”anlægger”.

Vi anlægger uniform M84 og vi anlægger baret, og når det skal være fint, så anlægger vi ordener og hvide handsker. Selv om det ikke kan ses, så har vi også anlagt undertøj og sokkerne nede i støvlerne, de er såmænd også anlagt. Om det så i konsekvens heraf hedder, at vi aflægger vores tøj, når vi går i seng, det forlyder der ikke noget om. Men det ville jo være ganske logisk

Endelig har vi også noget der hedder anlæg. Det har ikke noget at gøre med beklædning, eller om vi har anlæg for det, vi beskæftiger og med. Det betyder, at vi har et anlæg til vores våben. Fast anlæg når man skal skyde for eksempel.

Sådan er der så meget i den sproglige forundrings verden for både fodfolk og godtfolk.