Nyt terminalhold på plads i Kabul

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Martin Kondrup Jensen
premierløjtnant

Det nye terminalhold er nu på plads i Kabul. Opgaven er at tilrettelægge gennemførelsen af transport af personel og forsyninger fra Kabul til danske styrker i Afghanistan samt til Danmark.

I grove træk går vores arbejde ud på at modtage gods og soldater fra fly og sørge for, at den videre transport finder sted. Der kan være behov for, at soldater skal overnatte indtil deres fly afgår. Til denne indkvartering har vi en bygning, Hotellet, som oversergent og hoteldirektør S. R. Olsen bestyrer.

Hoteloverdragelse fra direktør Hertz til direktør Olsen

Gods skal registreres, afmærkes og klargøres til videre transport og efterfølgende læsses på de fly, som vi nu kan få det med. Da der ikke er nogen danske fly vi kan anvende, er vi afhængige af støtte fra allierede.

Vejret, mekaniske problemer og operationelle prioriteringer gør, at en transportplan kun holder til solen står op. Der er nemlig dagligt en række fly der aflyses.
En plan B og en plan C skal til stadighed være parat for at tilsikre transporterne.

Vi har allerede døbt vores virksomhed "De Danske Luftbaner" (DLB), pga. af de mange, mange aflysninger og forsinkelser, der hele tiden finder sted.

Men sådan er det bare når man skal flyve i Afghanistan. Vi har lært at acceptere de omstændigheder, vi ikke kan ændre og lært at finde alternative løsninger på de problemer, som dukker op hele tiden.

Dette har nok været den største udfordring for det nye terminalhold, der ikke bryder sig om rod og uorden. Heldigvis har der været en udpræget forståelse for de ydre omstændigheder blandt de soldater, som vi skal transportere.

Vi gør hvad vi kan for at holde "kunderne" informeret om deres transportsituation.

Seneste skud på stammen er et elektronisk informationssystem, der er udviklet af elektronikmekanikeren Jacob. Så skridt for skridt kommer vi langsomt til at ligne Kastrup Lufthavn her i Kabul.

International støtte
Som sagt er vi dybt afhængige af støtte fra vores udenlandske kollegaer. Her er det primært englænderne og tyskerne, vi læner os op af. Vi har fået et utrolig godt venskab med dem, hvilket udover at gøre dagligdagen sjovere også er med til at gøre det umulige muligt.

Især terminalhjælper S. K. Christensen (S. K.) skal have æren for det gode forhold, da han bruger rigtig megen tid sammen med englænderne, ja der er kun rosende vendinger om S. K. herfra. Vi er alle blevet enige om, at han er den bedste danske terminalhjælper i Kabul (den eneste) :.

SK og Pegasus

Lange dage
Det har været tre hårde uger, hvor tid til hvile har været en sjælden oplevelse. Især de sidste 14 dage, hvor vi har stået på egne ben med opgaverne, har der været travlt, og dagene har været lange.
Men nu hvor arbejdsgangen er blevet mere kendt, har vi også fået tid til lidt fritid. Så nu kan der også komme lidt idræt og en tur på skydebanen på programmet.

Vi er ikke de eneste danskere i lejren. Foruden os er der syv danske radar-folk fra flyvevåbnet og tre danske brandmænd tilknyttet lufthavnen. Og så har vi en regnskabsfører og vores alle sammen's mor: Kassereren Lisbeth.

Vi bestræber os på at spise de daglige måltider sammen eller få en enkelt kop kaffe på vores terrasse, så vi hver især ikke bliver isoleret i vores arbejdsmæssige opgaver.

Kassereren Lisbeth

Transport i Kabul
Det er dog ikke kun i lejren, vi opholder os. Terminal-holdet forestår også transporttjenesten i Kabul, f.eks. ind til den danske ambassade eller ISAF Headquarters.

S. K. har efterhånden vænnet sig til spøgelsesbilister og æsler på kørebanen og er nu i stand til at opretholde en kørehastighed på mere end 10 km/t. Transporterne uden for KAIA er med til at give en god adspredelse i hverdagen.

Her var vi for nyligt ved den pakistanske ambassade for at fremskaffe et visum til en dansk soldat.

Ja, vi havde jo ikke stået på gaden i mere end 15 sek., før den første gadehandler fremlagde sine gode forretningstilbud. Her var det så, at en ikke navngivet terminalofficer lod sig fange i at gennemse en række slidte afghanske bøger i favnen på en lille dreng.

De havde ikke den store interesse, da de primært handlede om Taleban, men.. så var der jo lige pludselig den her lille parlør (engelsk-dari).

Terminalofficeren, der har en drøm om at kunne tale flydende dari om seks mdr. måtte jo ha' denne vidunderlige bog uden forside, og indledte straks forhandlinger med den lille dreng, der meget imponerende talte flydende engelsk.

Fem euro var prisen for dette sjældne eksemplar af en unik ordbog.
Bogen, der sandsynligvis ville koste fem-ti kr. i en dansk genbrugsforretning, skulle kun koste tre euro tænkte terminalofficeren og følte sig stadig som en god købmand, da der blev givet håndtryk på 3,50 euro. 

Drengen demonstrerede bogens enkle anvendelse og pegede på ordet "STUPID" øverst på side 148 og oversatte prompte dette til "NAADAAN". Så stod de to forretningsfolk og kaldte hinanden NAADAAN et stykke tid, indtil betalingen skulle finde sted.

Da terminalofficeren ikke havde nogle mønter på sig, måtte han slippe de fem euro, som drengen indledningsvis havde forlangt.

Terminalofficeren følte sig lidt naadaan, da han erkendte, at bogen manglede 60 sider og han derfor aldrig ville lære dari-ord med begyndelsesbogstav A-G.

Men til gengæld kan han sige "Bak har-e ke kAr an-dArl Esha MagO", som betyder:

 "Don't stop a donkey that isn't yours".

Kondrup og S.R. Olsen

Med disse ord vil jeg slutte dette nyhedsbrev ved at slå fast, at vi alle er trætte og sover godt om natten, men at vi har det godt, om end at vi savner vores kære og giver den så meget skalle, vi kan for at løse vores opgaver hurtigst og bedst muligt.

Bedste tanker til alle I pårørende.