Så mangler kun sneen… eller gør den?

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Takket være bjærgningssektionen, transportsektionen samt ikke mindst et par knitrende EURO-sedler af passende størrelse blev der med megen møje og besvær hjemtaget et efter omstændighederne smukt juletræ på ti meters højde. Træet troner nu majestætisk på Chr. IV Plads ved siden af flagstangen og vil dagligt minde os om, at julen lurer lige henne om hjørnet … julen … denne hjerternes fest, hvor vore tanker i særdeleshed vil flyve på lette vinger mod de hjemlige strande fra denne militære forpost i et fremmed land.

Men det er ikke kun venlige og rørstrømske tanker, der vil flyve hjem til Danmark, thi julegaveræset kører også i allerhøjeste gear hernede, og daglige indkøbskommandoer drager af sted med sammenbidt mine og har allerede hjemmefra taget det bløde aftræk på kreditkortet. Resultatet er heller ikke udeblevet, da lejrens postkontor bugner af pakker, der skal sendes hjem til familie og venner, og i mangt et lille hjem vil glæden være stor, når den ærede fru moder samt ditto fader udpakker smagfulde gaver … mange med KFOR-logo på et iøjnefaldende sted.

Den officielle start på julemåneden blev markeret 1. december klokken 20, hvor oberst og borgmester Wallin efter en kort tale tændte juletræet. For at markere bataljonens multinationale islæt blev der sunget julesange på både dansk og fransk, hvorefter velfærdskontoret var vært ved et mindre traktement bestående af æbleskiver og julegløgg.

Kun en enkelt ting manglede for at fuldende billede af den yderste julefryd … sne … store sneflager a la Disney, der burde have dalet blidt ned over bataljonens soldater, mens de bjergtagne betragtede det oplyste juletræ. Imidlertid er det ganske uvant, at Kosovo ikke er dækket af sne på dette tidspunkt, men intet tyder på, at vi skal vente snefald foreløbigt.


Hele bataljonen var samlet for at se juletræet blive tændt af bataljonschefen.

Med både øjne og øren på stilke.
Som et lyn fra en klar himmel udbrød voldsomme etniske uroligheder i Kosovo i marts 2004 … uroligheder som KFOR var ganske uforberedt på ville opstå. For at undgå en gentagelse blev der oprettet et antal Liaison & Monitoring Teams (LMT), der skal fungere som de regulære militære enheders øjne og øren, idet man på denne måde kan få et opdateret billede af den generelle stemning blandt lokalbefolkningen, uden at der er egentlige militære styrker tilstede.

Den franskledede Task Force Nord, som den danske bataljon er en del af, har etableret seks LMT – tre franske, to danske og et belgisk. De to danske hold opererer i henholdsvis den albanskdominerede Skenderai kommune (LMT5) og den serbiskdominerede Zubin Potok kommune (LMT4).

Kaptajn K. B. Nielsen beretter om arbejdet i LMT4:
- Når man har sin daglige gang i et lille kosovoserbisk lokalsamfund, kan det ikke undgås, at man jævnlig bliver inviteret inden for, og takket være tolkene er det muligt at kommunikere med befolkningen, der ikke besidder ret mange engelskkundskaber.

Oversergent Conrad hjælper en meget lille ”morlille” med at kløve brænde.

Efter kort tid er det naturligt, at soldaterne fra LMT4 deltager i de lokale højtider, og i den seneste tid har man oplevet begrebet ”slava” (helgen) på allernærmeste hold, da dette er en årligt tilbagevendende begivenhed, der traditionelt holdes i alle serbiske hjem. Tidspunktet kan variere fra familie til familie af hensyn til hver families ”personlige” familiehelgen. De største og mest populære slava ligger i efterårsmånederne og her skal nævnes Den Hellige Peters slava 27. oktober og Ærkeenglen Mikaels slava 21. november.

Den generelt meget gæstfrie befolkning inviterer os gerne til at deltage i disse festligheder. En slava omfatter religiøse ceremonier, store mængder fed serbisk mad, hjemmebrændt alkohol, rakija, samt – ej at forglemme – fædrelandets vemodige sange. Festen varer tre dage, hvorfor det absolut kræver sin mand eller kvinde at være LMT. Af naturlige årsager takker vi pænt nej til det hjemmebrændte, men maden og sangene er såmænd også rigeligt til at bringe os i den rette stemning.”

Under et besøg hos lokalbefolkningen bliver man altid budt på mad og drikke.

Seniorsergent Tommy Beck, LMT 5 beretter:
- Befolkningen i Kosovo har i de sidste mange uger haft travlt med forberedelserne til vinter. Høsten skulle i hus, primært hvede og majs. Frugt og grøntsager fra haver og marker skulle plukkes, indsamles og tilberedes. Derom senere.

Brænde hentes i skovene og saves og kløves. Hernede er træet så tørt, at man kan fyre med det samme år, som det skoves. Mange henter træet med små hestevogne. Det er ofte det eneste køretøj, som kan køre på de forfærdelige veje, der er i skovene.

Sådanne ekvipager ses ofte i det danske ansvarsområde.

Tilbage til frugt og grøntsager. En stor del af grøntsagerne sælges på markeder i byerne. Meget er lig det vi kender fra Danmark. De dyrker dog en del grønne og gule pebre, som bliver lagt i lage og gemt til vinteren.

Det mest spændende er dog anvendelsen af en del af blommer, pærer og æbler. En stor del af disse frugter bliver anvendt til at lave hjemmebrændt Raki. Raki er nok mere kendt som Slivovic. Frugterne bliver anbragt i en tønde med vand, hvor de står og rådner/gærer i to måneder. Normalt blander man ikke. Det bedste skulle være af æbler, dernæst pærer og sidst blommer. Det har noget med mængden af saft i de enkelte frugttyper at gøre.

Seniorsergent Beck i baggrunden forsøger at aflure de lokale kunsten at lave rakija.

Efter to måneder skal der gang i destilleringen. Det foregår i nogle hjemmelavede destilleringsapparater, som står over alt i landsbyerne. Primært i de serbiske. Efter første gennemløb er den ca. på 22 procent, så den skal have en tur eller to mere, før den er på de ca. 50 procent, som drikkes i området. LMT 5 har talt med familier, som laver 200 liter. Til eget forbrug – selvfølgelig!
Ved besøg hos familierne, som alle er utroligt gæstfrie, bliver vi også budt smagsprøver samt kaffe og te. Det sætter altid gang i en god samtale. Køreren må selvfølgelig ikke røre alkohol overhovedet, så han nøjes med kaffe eller te.

Renovering af huse for gamle mennesker i bjergene. 
Major Arne S. Jakobsen, Civilt & militært samarbejde (CIMIC) beretter om et spændende pilotprojekt:

- I Zubin Potok kommune er der i lighed med resten af Kosovo en stor arbejdsløshed, både generelt og blandt unge mennesker. Samtidig ligger ca. 70 procent af kommunen i et bjergområde, hvor der er sket en stor affolkning, således at der mange steder udelukkende bor ældre og gamle mennesker. Disse ældre medborgere bor ofte alene, idet de unge søger mod byerne. De gamle har således svært ved at vedligeholde deres boliger.

Med henblik på at knytte en forbindelse mellem disse to problemområder ønsker ”det sociale element” i Kosovo Police Service (KPS), der deltager i det sociale arbejde i kommunen, at etablere et pilotprojekt. Ideen er, at unge arbejdsløse fra kommunen hjælper de gamle med at vedligeholde/reparerer nogle af de huse, der i dårligst stand.

Projektets målgrupper er både unge arbejdsløse i Zubin Potok kommune og ældre, ensomme og fattige borgere, der lever i afsidesliggende dele af kommunen.

Man kan ikke undgå at føle sig hensat til en anden tidsalder.

Implementeringen sker i et samarbejde mellem Kosovo Police Service (KPS), den danske bataljon og LMT, samt i den udstrækning de ønsker det, andre lokale myndigheder.

KPS har udpeget på fem huse til renovering. Efter besigtigelse af husene har CIMIC fravalgt et hus, idet beboeren fik renoveret et andet rum af KFOR for to år siden. Beboeren ønsker nu af uransagelige årsager ikke at bo i det renoverede rum, hvilket hun naturligvis selv bestemmer.

Der er gennemført renovering af to huse. De to sidste afventer, at beboeren, der er indlagt på sygehus, bliver udskrevet og indbyggeren i det andet skal lige først komme hjem fra et familiebesøg i Serbien.