Så nærmer julen sig i Feyzabad

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nicolas T. Veicherts, oberstløjtnant, chef

Sneen er formentlig kommet for at blive. Udsigt over lejrmuren i Camp Feyzabad.

Nogen skulle hjem og andre tilbage…
Først skal I dog have lidt nyt fra vores orlov. Den er som altid meget afhængig af de fly og helikop-tere, der ofte er planlagt til at skulle lande i Feyzabad International Airport, men som sjældent gør det. Når der er så mange aflysninger, skyldes det ikke kun, at vi bor i en af verdens glemte dale - og at ingen derfor ved, hvor vi bor - men også at vejrforholdene herude er foranderlige.

Ofte er der tåget enten her eller i afgangslufthavnene i Kabul, Masar E-Sharif eller Kunduz. Andre gange skyldes aflysningerne, at flyene skal repareres. Ikke fordi de har været ude for uheld, men fordi de flyver meget - og derfor ofte skal ses efter i sømmene.

Det gør det heller ikke lettere at lande i Feyzabad, at lufthavnen ikke er meget mere end en jernpladebane. Der er intet kontroltårn, men dog en vejrmand, der cirka fem minutter før ankomst kan få kontakt til flyet og fortælle om vejrsituationen i "den glemte dal". Det er også vejrmanden, der hejser et lille flag på størrelse med et viskestykke som signal til, at ingen må betræde landingsbanen.

Når det er vigtigt, skyldes det både, at vi fra lejren er nødt til at krydse landingsbanen, når vi skal derud, og at der altid græsser køer og får tæt på banen. Dyrene forstår dog endnu ikke viskestykke-signalet, og bliver derfor drevet væk fra banen af lokale eller af de tyske militærpolitibetjente.

Der er meget at se til, når fly skal læsses og aflæsses. Her holder overkonstabel Brem, der er fast mand i lufthavnen, hovedet koldt. Tilsyneladende som den eneste.

De to sidste danske afgange fra Feyzabad var MOT 1 og 2, der tog på leave i sidste uge, og major Alsing, overkonstabel OD og konstabel Møller, der som de allersidste, tog på leave i denne uge. Eftersom der måske ikke ville være pladser nok på flyet, havde MOT 1 og 2 måttet lave et system, der tilgodeså konstabler før sergenter og sergenter før officerer.

Heldigvis kom alle dog med, men det skyldes også den portion held, der indtil nu har fulgt os her-ude. Da vi kom til landingsbanen, stod der nemlig et sydafrikansk Herculesfly, der skulle til Kabul og en-to-tre havde kommandobefalingsmand Christensen skaffet ekstra pladser. Flyet blev derfor noget proppet, og det endte med, at sergent Hessellund måtte sidde i cockpittet. Det var han nu ikke utilfreds med.

Alsing, Møller og OD på vej hjem. De står ved en af lufthavnsbygningerne.

Som altid oplevede begge hold, at et par fly blev aflyst, inden de kom af sted, og det giver altid en lidt dårlig stemning. På den anden side bliver man jo så meget mere glad, når det endelig lykkes. Alsing, OD og Møller kom af sted med helikopter til Uzbekistan, hvor de så skal vente et par dage med at komme til Kabul, hvorefter de flyver hjem på onsdag. Alle veje fører tilsyneladende til Danmark.

Tysk CH-53 helikopter i lufthavnen er ved at blive aflæsset.

Både præst og politi kom på besøg
Der kommer dog også gæster med flyene, om end det ikke er så mange. Sidst var det feltpræsten og den danske militærpolitichef, der kiggede forbi. De to må ubetinget have henholdsvis et af de største sogne og en af de største politikredse i verden. De har nemlig ansvaret for alle danske soldater i hele Afghanistan.

Besøget var meget hyggeligt, og der blev både tid til at tale om vore oplevelser herude - også fægtningerne i Baharak og Wardoj - og tid til at vise rundt i området. Det sidste blev der faktisk rigtig god tid til, da også feltpræsten og "betjenten" oplevede tre-fire flyaflysninger, før de fik lov til at returnere til Helmand i syd, hvor de normalt gør tjeneste.

Juletid, mens vi venter på major Lyth
Første søndag i advent blev der udover gudstjeneste også pyntet op til jul. Derfor skal der først og fremmest lyde en tak til alle, der har været så venlige at sende papir, pynt, guirlander, marcipan, nougat og alt, hvad der hører julen til. Arrangementet var en kæmpe succes, hvilket også skyldtes, at overkonstabel OD havde bagt mere end 400 æbleskiver og sammen med overkonstabel Neuman "knust" sukker til flormelis.

Skulle en enkelt nisse højt fra nord komme forbi, vil han med garanti straks flytte ind. Det kan ikke blive mere hyggeligt. Det eneste der kan ødelægge julen herude er da også, hvis vi går glip af den danske julemad, men den skulle være på vej.

Julehygge. Overkonstablerne O. D. og Neuman laver æbleskiver til den helt store guldmedalje.

Vores velfærdsofficer major Lyth (han laver også andet) har nemlig med sig fra orlov al vores jule-mad - og det har han haft i et stykke tid. Han sidder nemlig i Kabul og venter på at komme op til os. Indtil videre uden held - og også med en vis portion uheld. Blandt andet har Lyth været sammen med de 200 kg frossen mad på en flyvetur rundt i det nordlige Afghanistan. Flyveren skulle egentlig også have været forbi Feyzabad, men forviklinger ødelagde denne mulighed. Derfor måtte Lyth returnere til Kabul, hvor han altså stadig venter.

Når major Lyth kommer, vil det også øge vores styrke i lejren med 20 procent, idet vi for tiden kun er fem mand. MOT 3 og 4 samt CIMIC (civilt-militært samarbejde) er nemlig på patrulje sammen til et nyt område. Patruljen forventes at vare fem-seks dage, og der blev derfor pakket godt med mad, vand og ekstra varmt tøj. Humøret var dog højt, da de efter en sidste times træning forlod vores lejr søndag.   

De fem mand i lejren. Fotografen samt fra højre major Bolmgren, overkonstabel Brem, seniorser-gent Christensen og overkonstabel Laulund.

Vinter i Feyzabad og "vores projekt"
Ingen kan være i tvivl om, at vinteren er kommet til Feyzabad og omegn. Det er hundekoldt, og når det blæser i dalene endnu koldere. Af mangel på tøj anvender mange afghanere dog fortsat klip-klappere eller bare-tæer-i-plastic-galoscher. Til det har de tynde bukser og en tynd jakke. Enkelte har endvidere en uldtrøje og et tørklæde på. Selv om de er hårde og vænnet til vejret herude, så må de hundefryse. Ikke desto mindre hilser de fortsat med den samme hjertelighed som hidtil - og mange er på trods af sneen fortsat i gang med at pløje.

Selv fortsætter vi sammen med udenrigsministeriets repræsentant med at prioritere etableringen af rent vand og med at renovere og støtte skolerne i området. Herudover anvender vi penge på at forbedre nogle af de veje, som vi benytter og nogle af de politistationer, som vi gerne vil overnatte i på de lange patruljer.

Lokal bygningsarbejder i lejren er i gang med at bygge en mur omkring et tankanlæg.

Uden sammenhæng til de frysende afghanere - eller vore mange projekter herude - har vi i øvrigt besluttet at lave vores eget genopbygningsprojekt. Et lille projekt, hvor kun soldaterne og deres familier giver en "juleskærv". Vi er derfor i gang med at samle penge ind, sådan at Makfi Girls High School kan få et lille bibliotek.

Det går godt med indsamlingen, og vi forventer at kunne overdrage biblioteket, inden vi påbegynder vores endelige hjemrejse til februar. Hvis familierne derhjemme ikke har modtaget besked om projektet, bedes I tale med jeres soldat, sådan at alle har mulighed for at bidrage, hvis de vil.

Skolepiger.

Det var alt for denne gang. Julegaverne er så småt ved at komme, men forhåbentlig kommer der flere sammen med stegen, anden og major Lyth.

Til slut får I endnu to billeder fra området. Det giver et godt indtryk af den barske natur og hver på sin måde også et indtryk af, at lige meget hvor vi færdes, så møder vi mennesker og dyr.

Afghaner i bjergpas

Kamel i sneen

Hilsen fra alle de danske i Feyzabad.