Styrken er nu samlet

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

INGENIØRDETACHEMENT, ISAF STAGE III
Nyhedsbrev nr. 03, mandag 8. maj.

Af chef Konstruktionskompagni, kaptajn H. Madsen

De ankom på en af de køligere dage, da vi kun målte 67 grader i solen klokken 1130. Rekorden indtil videre lyder på 77 grader (og omkring de 48 grader i skyggen).
Efter en kort siesta, blev også de sat i sving på vores store opgave med etablering af kommunikationscentret.

Anden del af IGDET, initial, tog fra Skive 2. maj. Turen fra Skive til Kabul via Kastrup og Istanbul bød ikke på de store overraskelser, den gik faktisk lige efter planen med et par timer ventetid inden boarding/i transit, i henholdsvis Kastrup og Istanbul.

Vi kom til Kabul International Airport (KAIA) den 3. maj om morgenen, hvor vi blev vel modtaget og installeret i et hollandske 50 personers telt, som man havde lånt til denne lejlighed, sammen med de andre danske soldater. Vi fik besked om, at vi skulle videre til Khandahar næste dag om morgenen, for her at blive sammenført med resten af IGDET styrken.

Dagen blev brugt til flere forskellige ting. De, der havde været i Afghanistan tidligere, var rundt i lufthavnen for at se, hvorledes den havde udviklet sig siden 2002, forskellige indkøbssteder blev flittigt besøgt, og der blev brugt lidt penge på udstyr, der er meget nødvendigt for at være soldat i Afghanistan. Herudover var den primære beskæftigelse kortspil.

Her skulle vi nye inden for kortspillet lige lære nogle nye og avancerede regler til et spil, som vi ellers mente, at vi kendte i forvejen. I flæng kan nævnes regler som, at spille sammen med den, man sidder ved siden af, vise hinanden de kort man byttede, og snakke sammen om, hvordan man kunne hjælpe hinanden mod de andre i spillet.

Dagen, der for de flestes vedkommende, blev tilbragt i skyggen, gik forholdsvist hurtigt. Næste morgen stod vi alle klar til at tage med et tysk transportfly videre mod Khandahar. Flyet ankom og vi blev bedt om at gå om bord.

Men da de tyske piloter så al vores bagage og det store antal passagerer, blev vi bedt om at reducere mængden af bagage eller antallet af passagerer, og for at gøre en længere historie kort, blev al bagagen læsset om bord sammen med 16 mand, og flyet gjorde klar til at lette.

Men her holdt trængslerne ikke op. Inden flyet havde bevæget sig en meter, stoppede piloten motorerne på grund af tekniske problemer. Gensynsglæden med de andre var selvfølgelig stor, og vi kom til at bruge endnu en dag i KAIA.

Dette utilsigtede forlængede ophold gav os mulighed for, i pansrede Toyotaer, at blive transporteret til Camp Warehouse for at se mindestenen og den krans, som det første hold havde med, da de arbejde i Camp Warehouse ugen før. Endvidere kom vi forbi sprængningsterrænet, besøgte en amerikansk lejr, og fik nogle indtryk af, hvorledes Kabul havde udviklet sig siden sidst vi var dernede i 2002.

Torsdag morgen stod vi igen klar tidligt om morgenen. Denne morgen var alt som det skulle være, og vi fløj uden problemer til Khandahar i det tyske transportfly. På Khandahar Airfield (KAF) blev vi modtaget af de andre, straks sat ind i situationen og i gang med at arbejde. 

Dagene går med hårdt/varmt arbejde, men der er trods alt tid, lyst og evne til at lave lidt ”pratical jokes”. F.eks. var der en der troede på, at hvis han begyndte at samle på tomme sodavandsdåser, ville disse kunne indløses og indbringe 20 cent per dåse, og dette er jo ikke helt dårligt, når der er flere tusinde soldater, der drikker sodavand og efterfølgende krøller dåsen sammen og smider dem ud.

Endvidere er der en, der mener, at isterningerne her i Khandahar er varmere end de er derhjemme.
Og endeligt så har vores tømrer ikke helt styr på dimensionerne, eller også mente de bare, at der ikke var arbejde nok, da de begyndte at save en hel del 5x5”, der skulle have været 6x6”.

Lokale Jingletrucks
At flytte alt det materiel, militære enheder normalt medbringer til operationer langt fra hjemgarnison, er en stor logistisk operation i sig selv. En operation, der kræver mange lastbiler og andre transportmidler. Her i denne del af verden, er det derfor ikke unormalt, at militære enheder indgår kontrakter med lokale transportfirmaer.

Dette bliver til et farverigt indslag i vores hverdag, som det fremgår af billedet. Ofte udrangerede lastbiler fra tyskland (ser man godt efter, kan man ofte se tyske stednavne på køretøjerne).

Mindeceremonien i Kabul
Som beskrevet i nyhedsbrev et, holdt vi en mindre mindeceremoni under vores ophold i Kabul forrige uge. Dengang var det desværre ikke muligt at vedhæfte billeder i brev nr. et. Nu har vi fået kopier af billederne – så her kommer et par stykker.

Feltpræsten og bataljonchefens tale.

Materiellet
Her, akkurat som i vores del af verden, gælder Murphy’s lov – hvad der kan gå galt, går galt. Som bekendt har noget af vores materiel været lidt længe undervejs. Og det kan vel ikke være anderledes, når man tænker på, hvor meget materiel, der skal transporteres over adskillige tusinde kilometer. Det begynder dog at lysne.

De sidste containere er ved at komme ind, og søndag morgen tidligt sendte vi overkonstabel Svendsen og overkonstabel Baisner tilbage til Kabul for at sikre, at vores store teleskoplæsser kom af sted sydpå så hurtigt som muligt og på forskriftsmæssig vis. Svendsen og Baisner vendte tilbage til KAF allerede mandag morgen. Hvornår vores teleskoplæsser så ankommer – ja det kan vi forhåbentlig svare på i næste brev!

Lidt om arbejdet
Indtil nu har den mestendels stået på opskæring, imprægnering og samling af tømmer til en af de store konstruktioner. Et hårdt arbejde under den bagende sol. Man kan tydeligt se på svendene, hvem der har stået for skud. Smeden er således en af dem, der har fået den flotteste kulør af alle.

Konstabel Gjesing er også godt med trods hans senere ankomst til KAF – hans kulør antager dog en farve, der leder tankerne hen i retning af en af de retter, vi jævnligt får serveret til middagsmad – nemlig den kogte hummer.

Derudover har vi påbegyndt arbejdet med nogle af de velfærdsfaciliteter, der gerne skulle gøre livet lidt bedre for de af vores kolleger, der skal blive her på KAF i længere tid. Telefonbokse og båse til internet er et eksempel herpå.

Container til velfærdstelefoni og internet. Byggepladsen 7. maj 2006

Og så skete det igen
Vi havde dårlig påbegyndt arbejdet mandag morgen, førend vi fik ordre til at flytte ud af RSOI telt fem indenfor to timer. Lyder det bekendt? Det var så anden gang på godt en uge. Denne gang skulle vi flytte ud i ”Camp Far Away”. Som navnet antyder, ligger denne camp en halv dagsmarch fra vores arbejdssted.

Det gode ved historien er dog, at vi skal dele to otte mands telte til 16 mand. Så pladsmæssigt er det ret godt. Om end ikke andet er det god tilvænning inden næste etape på ”Touren”. For sådan skal vi også leve i Camp Bastion.

8 mands telt i Camp Far Away. Camp Far Away efter mørkets frembrud.
 
 
På vegne af IGDET på Tour de Afghanistan

Henrik Holm