Den vigtigste uge er gået, måske!

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af K. Ø. Sørensen, major, presseofficer

Dagene 25.- 28. april var ventet på med stor spænding. Forhandlingerne i FN's Sikkerhedsråd er i gang, og på Ruslands anmodning besluttede FN at sende en delegation til Kosovo med henblik på at vurdere i hvor høj grad, regionen er klar til selvstændighed. Et sådant besøg krævede stor planlægning for Den Danske Bataljon, da gæsterne bl.a. skulle besøge et område som bataljonen har ansvaret for.

Der var i forbindelse med besøget varslet et antal demonstrationer, som i værste fald kunne ende med uroligheder, hvilket vi er med at forhindre. 27. april forventede man de største demonstrationer, og specielt denne dag skulle bataljonen være klar til indsættelse hvis nødvendigt.

Et par dage før den 27. iværksatte bataljonen en plan, som gik ud på, at vi skulle have så mange soldater ude i området som muligt, for bl.a. at vise, vi var til stede og klar, men også for at være lidt på forkant med situationen. Forskellige steder i vores område blev der indsat en slags beredskabsdeling klar til at gå i aktion hvis nødvendigt, hvilket det heldigvis ikke blev.

Mødet og besøgene blev gennemført uden problemer, og som nogle siger, det var måske den mest stille dag i vores periode hernede indtil nu. Det kan tolkes på forskellige måder. KFOR og herunder DANBN tilstedeværelse i området var med til at skabe ro. Eller den civile borger i Kosovo har egentlig kun brug for fred og fordragelighed og så blive klar til selvstændighed. KFOR er en succes, og det fortsætter vi med at gøre det til.

Under Fremmedlegionens faner
Af U. M. Dueholm, premierløjtnant, panserinfanterikompagniet

En tidlig onsdag morgen rullede en kolonne køretøjer fyldt med forventningsfulde danske soldater ud af hovedvagten i Camp Olaf Rye. Destinationen var området omkring byen Klina i den vestlige del af Kosovo, hvor soldaterne de kommende tre dage ville være underlagt en enhed af Fremmedlegionen.

Formålet med operationen var at gennemføre patruljer i området og indsamle informationer samt at øve samarbejdet mellem forskellige enheder på tværs af nationaliteter. Sidst, men ikke mindst, var det en kærkommen chance for delingen til at komme væk fra lejrens vante rammer og i stedet tilbringe et par nætter under åben himmel og leve af rygsækken og køretøjerne på rigtig soldatervis.

En deling på vej på patrulje.

Efter en længere forskydning kom delingen til det beredskabsområde, der dagen før var blevet rekognosceret. Hér skulle vi bo det næste døgns tid, så arbejdet med at indrette lejren gik straks i gang. Vagtposter blev udstillet, presenninger blev spændt ud mellem køretøjerne for at yde skygge for solen, inden de over middag skulle på patrulje. Senere på dagen ville en deling fra Fremmedlegionen ankomme og overnatte i lejren sammen med os.

Dagens opgaver var således fordelt, at alle tre grupper skulle ud på en patrulje på forskellige tidspunkter af dagen. Delingen havde fået en række spørgsmål fra den franske kompagnichef, der skulle besvares, og opgaven for delingen adskilte sig på den måde ikke synderligt fra dem vi normalt løser. Dog var området, vi nu befandt os i markant anderledes, end det vi plejer at køre i.
De snedækkede bjerge på grænsen ind til Montenegro kunne skimtes i horisonten, næsten uanset hvor man befandt sig.

Men udover den smukke natur var området nær Klina også et af de steder, hvor det gik hårdt for sig under krigen, og de mange ruiner af huse, der stod spredt rundt i landskabet, vidnede tydeligt om dette. Derudover kunne man ligeledes tydeligt mærke, at stemningen mellem befolkningsgrupperne var en anden end den, vi er vant til.

Stemningen over for os var dog ikke anderledes, end den plejer at være. Overalt hvor vi kom frem, vinkede folk til os og inviterede os ind i deres hjem til en snak og en kop kaffe. En enkelt bonde var endda så venlig at forære en patrulje et ordentligt bundt frisk spinat, radiser og forårsløg, så vi kunne lave os noget salat til vores feltrationer. Og hvis vi skulle få lyst til at låne hans bad og toilet, var vi ligeledes mere end velkomne. Det var faktisk lige før, han insisterede på at lægge have til vores delingslejr med køretøjer og det hele.

Vi takkede naturligvis pænt for salaten, men måtte afslå hans venlige tilbud om badefaciliteter og overnatning. Ikke desto mindre er det da altid rart at føle sig velkommen.

En patrulje på visit.

Om aftenen kom legionærerne til vores lejr, og mens mørket faldt på, samlede de to delinger sig om et lille bål, hvorom der blev sunget franske og danske sange, fortalt historier fra de varme lande og byttet mærker, baretter og feltrationer.

Den følgende morgen flyttede vi til et nyt beredskabsområde, hvor delingen omgående fik tilgang af fem nye firbenede medlemmer, der alle var meget interesserede i den tiloversblevne mad, der i løbet af dagen faldt på jorden. Til gengæld sørgede de så for at hjælpe vores soldater med at bevogte lejren og os samt for at alarmere, når der kom gæster.

Patruljerne fortsatte, og ligesom dagen før fik vi talt med en masse mennesker og fik indsamlet en masse brugbare informationer.

En af delingens "nye" soldater holder vagt, mens en af "de gamle" hviler sig.

Socialt arrangement med kosovo-serbiske og albanske talsmænd
Af A. G. Wittenborg, kaptajn, LMT 5 (Liaison Monitoring Team)

Tiden siden sidste LMT 5 indlæg, har blandt andet stået i "interetnicitetens" tegn. Da forhandlingerne om Kosovos fremtid netop nu går ind i sin sidste og afgørende fase, har vi naturligvis en del fokus på det interne forhold mellem kosovo-serberne og kosovo-albanerne i vores to enklaver, Banja/Baje og Suvo Grlo/Syrigane. Ikke mindst derfor var det en fornøjelse for LMT 5, at modtage en fælles indbydelse fra både de kosovo-serberbiske og kosovo-albanske talsmænd fra enklaverne til "en bid brød".

Arrangementet var af ren social karakter og var således også en lejlighed for de kosovo-serberbiske og kosovo-albanske talsmænd, som i flere tilfælde er tidligere skolekammerater, til at få en venskabelig snak om "gamle dage".

Oplevelsen vidnede for LMT 5 dels om, at vi har formået at skabe gode relationer til vores talsmænd, men vigtigst af alt, at fremtidsperspektiverne for kosovo-serbernes og kosovo-albanernes sameksistens måske ikke er helt så håbløse endda.

I hyggeligt selskab med talsmænd fra enklaverne.  

Monitering af serbisk-ortodoks påskeceremoni
En anden begivenhed som står stærkt i erindringen hos LMT 5, var overværelse af en kosovoserbisk ceremoni i anledningen af påsken, som vi ligeledes var inviteret til. Den højtidelige ceremoni blev afholdt for at bede for en god høst, og blev gennemført i et fantastisk solskinsvejr.

Hyggelig snak med en ældre kosovo-serbisk mand.