Det lokale politi blev beskudt

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af kaptajn J. Gullander, fungerede presseofficer.

En lokal albansk landmand, der var i færd med skovhugst i den sydlige halvdel af bataljonens ansvarsområde, blev truet af tre til fire personer, der bar militæruniformer og våben. Han fortrak naturligvis og meldte det til det lokale politi, KPS.
Da KPS sammen med UNMIK police (det internationale politikorps) ankom til området, blev de beskudt af mændene.

Så skete der ellers noget. Den Danske Bataljon fik indsat beredskabsgruppen fra den esti-ske spejderdeling, beredskabs-delingen fra vores panserinfanterikompagni, den franske
opklaringseskadron, to sanitetsgrupper og militærpolitiet for støtte til KPS og UNMIK.

Der blev etableret en ring rundt om området for at kontrollere alle veje ind og ud. Samtidig med at ringen blev etableret, blev den franske opklaringseskadron samlet i et venteområ-de med henblik på, at den skulle ind og afsøge landsbyen og de omkringliggende bjerg-skråninger.

Da ringen og en observationshelikopter var på plads over området, blev den franske op-klaringseskadron indsat for at afsøge området. Området blev afsøgt uden at finde nogen, og operationen blev indstillet ved mørkefald. Den franske enhed forblev dog i området med en observationspost og to delinger til at patruljere natten igennem. KPS og UNMIK har efterfølgende efterforsket sagen, men det endelige resultat foreligger endnu ikke.
 

Bataljonen klar til at støtte det lokale politi.

Spænding til det yderste
Bataljonen blev noget presset, da vi lørdag aften fik melding om, at rundtursbilen fra Danmark hang fast ved den rumænske grænse og først kunne forventes til Camp Olaf Rye tirsdag aften.

Nu var vi noget på den. For på bilen var alt grejet, der skulle bruges i forbindelse med feltunderholdningen med DECCO band tirsdag og onsdag aften. Hvad nu? – Bandet ville ankomme mandag aften, og vi havde inviteret alle nationer, der havde gået DANCON marcherne, til ”blister party”. Gode råd var dyre. Det var jo lidt pinligt og særdeles uprofessionelt, hvis vores gæster mødte frem, og den annoncerede koncert ikke blev
gennemført.

Så en hurtig beslutning blev truffet. Vi fik straks iværksat en aflysning af tirsdagens koncert, da vi ikke kunne være sikre på, at vi kunne gennemføre den.
Men klokken 19.30 rullede rundtursbilen ind i Camp Olaf Rye, og så gik det stærkt, for un-derholdning skulle der være. Ved fælles hjælp fik vi musikgrejet på scenen, og et veloplagt DECCO band kunne fyre den af.

Selvom vi kom en time senere i gang, var det dog en succes. Koncerten kunne gennemføres for vores egne og et Italiensk kompagni, som boede i lejren. Var det en succes denne aften, må vi nok sige, det var et brag af et show DECCO band gennemførte den næste aften. Så alt i alt et meget tilfreds publikum og ikke mindst en bataljon, der var meget lettet og glad. Det var kun på grund af alles meget positive holdning og alles gå på mod, at det kunne lade sig gøre. Tak også til den danske ambassade i Rumænien.

DECCO BAND Live in Kosovo.

På hjul hele tiden
Liaison Monitering Team (LMT) er ”på hjul” hele tiden for at tage pulsen på Kosovos
befolkning.

For øjeblikket er der meget stille og roligt. De fleste har rigeligt at se til med høsten, der skal i hus, og køkkenhaven der skal passes. Den politiske interesse er skubbet noget i baggrunden til fordel for disse praktiske og livsvigtige gøremål.

Holdningen og indstillingen til Kosovos fremtid er selvfølgelig forskellig, afhængig af om man taler med den kosovo-albanske befolkning eller den kosovo-serbiske.

Overordnet set kan man sige, at den kosovo-albanske befolkning tror og håber på, at landet snart vil blive erklæret selvstændigt, og at alting derefter vil udvikle sig i en positiv retning. De har forventninger om, at udenlandske virksomheder begynder at investere i landet, så de mange arbejdsløse får mulighed for et job.

De er ikke blåøjede. De ved godt, at landet ikke vil komme til at flyde med mælk og honning den dag, selvstændigheden eventuelt kommer. Det bliver et langt sejt træk for at få landet på rette fod.
Den kosovo-albanske befolkning er meget vestligt orienteret og vil højst sandsynligt hurtigt kunne indrette sig under nye investorer og den planlagte EU administration, som på sigt skal hjælpe landet i den rigtige retning.

Kosovo-serberne er derimod frustrerede. De har svært ved at se, at de skal afgive et land, som de ser som en integreret del af Serbien. Ydermere ligger en stor del af den serbiske historie gemt i Kosovo. Enhver serber med respekt for sig selv ved alt om slaget på
Kosovo Polje i 1389 (en slette nord for Pristina beliggende midt i landet). De kan simpelt hen ikke se fornuften i at afgive deres historie til et nyt land domineret af kosovo-albanere.

LMT Hold 16 er så småt begyndt på at forberede overdragelsen til det nye hold, som kommer i august. Det er lidt mærkeligt at tænke på, at netop som vi har fået oparbejdet rigtig gode kontakter, er vi på vej hjem. Det, som er allervigtigst for os, er at overdrage alle vores kontakter og forbindelser til det nye hold, så de kan fortsætte vores - synes vi selv -  gode og vigtige arbejde.

LMT 4 og 5 samlet.

Forbindelsesofficer
En beretning fra vores danske forbindelsesofficer, der til dagligt har sit virke fra hovedkvarteret i Pristina:

Som forbindelsesofficer for KFOR til blandt andet UNMIK har jeg også kontakten til de øv-rige internationale organisationer, der arbejder med flygtninge, minoriteter og hjemvendte. Vores tjenesteområde hedder J9 og er inden for civilt-militært samarbejde (CIMIC).

Den NATO ledede militære styrke KFOR har i staben en lille sektion med forbindelsesofficerer. Men også ved de nationale bidrag til styrken er der CIMIC personel.
I stor udstrækning går kræfterne og midlerne til udbygning af infrastrukturen i området (veje, broer, skoler, lægehuse).

Kosovo er et meget modsætningsfyldt sted. Det er et smukt land med bjerge, sletter og floder. I befolkningen er der meget stor forskel på fattig og rig. Opbygning af kommuner (municipalities) og en central midlertidig regeringsstruktur, der indledningsvis var styret af UNMIK og til i dag, hvor det i stor udstrækning er overdraget til kosovarerne, kræver et økonomisk fundament. Med en arbejdsløshed på op imod 50 procent er der begrænsede økonomiske muligheder for at udspænde et socialt sikkerhedsnet, som vi kender det i
Danmark.
 
I min egenskab af forbindelsesofficer har jeg blandt andet mødt Præsidenten for "Association for Handicapped & Disabled People of Kosovo", hvorunder hører den kosovanske forening for mennesker med muskelsvind. Jeg har besøgt HANDIKOS, der er et genoptræningscenter for handikappede, og jeg har deltaget i møder med OPFAKKOS, der er en forening for forældre til handikappede børn. Der er begrænsede muligheder for støtte til familier med handicappede børn.

Først fra det fyldte 18 år kan en person modtage socialhjælp. Den for tiden på ca. 40 Euro pr. måned, der ikke rækker langt sammenlignet med normale lønninger på imellem 150 – 300 Euro pr. måned for politifolk, lærere med flere.
Det gennemgående tema ved disse besøg var og er spørgsmålet, om KFOR har mulighed for at formidle støtte fra donorer uden for Kosovo. Herunder at få bragt hjælpemidler til Kosovo og distribuere disse med KFOR kapaciteter.
 
Jeg henvendte mig i februar måned via e-mail til hjælpemiddel-centralerne i Danmark for at høre om mulighederne for, at der på de danske lagre ved henholdsvis hjælpemiddelcentrene og hos Falck var udfasede hjælpemidler (f.eks. kørestole, krykker, rollatorer med mere), der eventuelt som ældre modeller - men dog stadig
anvendelige - kunne doneres til hjælp for handicappede i Kosovo.

Og responsen i Danmark har været meget positiv. Fra syv centre kom der svar tilbage, at der på brugt lagrene var hjælpemidler, de gerne ville donere til brugere i Kosovo.
Hærens Operative Kommando rådgav om mulighederne og de økonomiske aspekter.

Efterfølgende påtog det Danske Logistik Center (DANILOG) sig opgaven at indsamle hjælpemidlerne i Danmark, pakke dem og forestå transporten til Kosovo.

Ved et koordinationsmøde med stabschefen, chefen for CIMIC og logistikchefen i den Danske Bataljon (DANBAT) i Mitrovica samt undertegnede blev der opnået enighed om, at de danske soldater i Kosovo ved henholdsvis bataljonen og i hovedkvarteret skulle sørge for fordeling af materiel i Pristina og Mitrovica. Dermed startede Operation ”ABILITY”, der bliver de danske soldaters bidrag til CIMIC i Kosovo.

Forbindelsesofficer, oberstløjtnant N.P.H. Christensen takkes for donationen.