E-billede giver godt grundlag

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Kurt Ø. Sørensen, major, presseofficer

Efterretningssektionen, som forsøger at gøre Storm P.-ordsproget ”Det er vanskeligt at spå, især om fremtiden” til skamme, har gjort et stort stykke arbejde og med gode input fra panserinfanteristerne (Estiske, Franske og Danske) skabt et stabilt fundament for Bataljonens videre arbejde.
 
Udenrigspolitisk er der, efter at USA, Rusland og EU besluttede at fortsætte forhandlingerne i 120 dage i Kontaktgruppen, faldet ro på Kosovo-spørgsmålet. Det forventes, at de egentlige forhandlin-ger genoptages i løbet af august, når repræsentanter fra de tre parter i forhandler-trojkaen er endeligt udpeget.
 
Foreløbig har Wolfgang Ischinger overtaget funktionen som EU’s forhandler. Hans erfaring med Balkan stammer blandt andet fra deltagelse i Dayton-forhandlingerne i 1995. USA har udpeget Frank Wisner, Det russiske Parlament har udpeget Aleksander Bocan Harchenko med ansvarsområ-de Balkan.

Dette er situationen i dag, hvor vejrudsigten lover regn i begrænsede mængder. Regnbyger oplevede vi forleden med temperaturer helt ned til 15 grader, hvorefter temperaturen igen stabiliserede sig omkring de 30 grader.

Manglen på vand er markant i hele Kosovo, masser af brønde er tørret ud og fordeling af vand er med ét blevet en stor opgave for kommunale myndigheder. De savner økonomiske midler og havde heller ikke forudset vandmangel. De har for vane at henvende sig til den danske bataljon om støtte, når det brænder på.

Hvis vi kan, uden at kompromittere soldaternes logistiske behov, støtter vi gerne begge parter med tankvogne, som kan rumme op til 8000-16.000 liter vand hver.

Vores langsigtede strategi er, at nok hjælper vi, men vi ønsker ikke at skabe et afhængighedsfor-hold. Derfor forsøger vi at motivere de lokale myndigheder til på laveste niveau at vise initiativ, forudseenhed og handlekraft, som gavner indbyggerne i nærområdet.

Befolkningen i Kosovo har en meget lemfældig omgang med ild. Som konsekvens af dette har store dele af vores ansvarsområde været ramt af voldsomme brande, hvor vore soldater har assisteret med brandslukning. Det har vist sig, at en stor del af brandvæsenet i kommunen benævnt Skenderai ikke virkede. Materiellet er slidt og ud af tre brandslukningskøretøjer, fungerede to, hvilket slet ikke kan dække behovet i et så stort område. Der venter en stor opgave for vores dygtige værkstedsfolk i den nærmeste uge, før overdragelsen til hold 17.

Arbejdet i Den Danske Bataljon er i øjeblikket koncentreret meget om den kommende overdragelse til KFOR hold 17, som begynder at komme til området. Første hold kommer 6. august, og sidste hold vil være på plads 15. august.
Der er utroligt mange ting, især på det administrative og logistiske område, som skal gøres klar. Det betyder, at der i disse sektioner arbejdes på højtryk, så der ikke ligger noget, der ikke er løst, når hold 17 overtager.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi kun koncentrerer os om dette arbejde, alle er klar til at rykke ud, hvis noget går galt hernede, og eventuelle uroligheder skulle opstå. Alle er 100 % klar til denne opgave også, selv om der i øjeblikket er ganske roligt.

Vi takker for godt samarbejde på hold 16 og ønsker alle god vind fremover; og husk at give den hjemvendte 14 dages prøvetid, før krav om deltagelse i havearbejde og opvask.

Samvirkeøvelse (Joint Training).
I løbet af den forgangne uge har den franske opklaringseskadron, der er underlagt den danske batal-jon, været på LDP (Long Duration Patrol), som på dansk kan oversættes til patruljevirksomhed over flere dage, i de bjergrige og naturskønne omgivelser i panserinfanterikompagniets ansvarsområde.

Patruljerne var et kærkomment pusterum for vores franske søsterenhed, der normalt er opdelt i tre på grund af diverse opgaver og beredskab. Pusterum eller ej, så skulle ugen bruges på at uddanne og kontrollere soldaterne samt til socialt samvær.

Panserinfanterikompagniet har ved flere lejligheder gennemført uddannelse, skydning og andre ud-vekslinger med franskmændene, hvorfor franskmændene fandt det naturligt at invitere dele af det danske kompagni. Invitationen indebar deltagelse i en uddannelseskontrol, en panserværnspatrulje og sidst, men ikke mindst, et grillarrangement ude i den vilde natur.

Umiddelbart efter kompagniets morgenappel gik turen for den udpegede enhed ad små snørklede og støvede grusveje til bjergenes tinder. Man var endnu ikke klar over, hvad der skulle foregå og derfor forberedt på alt fra løb i fuldt firspring ud over stepperne til march med al udrustning i den bagende middagshede. Det skulle dog hurtigt vise sig, at dagen skulle blive noget mere afslappet end forven-tet. Kontrollen var planlagt med femten poster (placeret inden for en tusinde meters radius), hvoraf kompagniet selv havde lavet to af dem.

Lidt afslapning imellem opgaverne.

Franskmændene skulle kontrolleres i alt fra anvendelse af fransk sporingsmateriel til anvendelse af det franske panserværnsraketstyr kaldet Milan. Disse kategorier var selvsagt ikke det danske kom-pagniets stærkeste side, men det var en god mulighed for at se det franske materiel og til at spørge ind til den franske organisation.

Heldigvis var der også poster, hvor det danske kompagni kunne vise franskmændene sine færdigheder. Eksempelvis førstehjælp, panserkending og selvfølgelig kompagniets to egne poster omhandlende samle/adskillelse og anvendelse af dansk materiel og en-gelsk radioprocedure. Måske ikke overraskende udmærkede de danske grupper sig på egne udarbej-dede poster, men også panserkendingen blev gennemført over gennemsnittet. Sidst på eftermidda-gen sluttede dagens program, og vi returnerede til den danske lejr.

Torsdag gik det så løs igen, denne gang stod den på panserværnspatrulje. Otte mand fra kompagni-et, to fra hver deling, var blevet udvalgt til at deltage. Denne dag var en noget mere operativt beto-net dag.
De otte danskere blev opdelt i fire hold og indgik herfra i hver deres patrulje med seks franskmænd. Patruljerne afventede nu de helikoptere, der skulle flyve dem ud til deres målområder.

Snart kunne helikopterens rotorblade høres i det fjerne, patruljeføreren gik i gang med at kalde den ned. Straks efter at den var landet, løb patruljen hen mod fartøjet, mens rotoren hvirvlede støv og græs op. Vel oppe i helikopteren blev patruljen fløjet til deres afsidde område.

Helikopteren er landet og soldaterne klar til kamp.
 
Her ventede et forkommando, der tog imod patruljen og anviste dem deres stillingsområde. Fra stil-lingsområdet var det nu op til panserværnsholdet at nedkæmpe det udpegede mål på afstand ud til 1500 meter.

Som afslutning på det hele blev den deltagende deling inviteret med til den spisning, som fransk-mændene havde planlagt som afslutning på deres patrulje, en aktivitet som kompagniet satte stor pris på. Arrangementet foregik som allerede nævnt ude i bjergene i den franske eskadrons lejr. En lejr der på ingen måde manglende faciliteter. Fra den franske bataljon var der blandt andet blevet leveret telte til underbringelse, transportable brusebade og et messetelt med tilhørende frysere og musikanlæg.

Efter en veloverstået parade stod den nu på grillmad, socialt samvær og solnedgang i bjergene. For-an os lå en hyggelig aften med god mad.

Efter en god aften i godt selskab vendte den danske delegation atter hjem mod den danske lejr, og efterlod franskmændene i bjergene nogle erfaringer rigere.
 
Militærpolitiet på vej hjem
Nedtællingen er begyndt, og alle ved blandt andet militærpolitiet er begyndt at forberede sig på dag-ligdagen derhjemme med familie og venner. Spørgsmålet går dog på, om man kan vænne sig til igen selv at skulle vaske tøj og lave mad. Kan man vænne sig til at slappe helt af, uden at man kan blive kaldt ud til alle mulige former for øvelser?

Kan man drikke en øl, uden at skulle tænke på reg-len om, at der kun må indtages et for bataljonen bestemt lavt antal genstande om dagen, og igen reglen om at det kun må ske i messen? Ja, det er for den enkelte alvorlige spørgsmål, men for ikke-involverede i missionen lyder det sikkert banalt.

For mange har hverdagsrutinerne boret sig ind i rygmarven, men mon ikke alle kan omstille sig, når vi alle kommer til Danmark på ny.

MP KFOR hold 16, da de var fuldtallige.

På grund af personelsituationen generelt og hos MP især, ja da har de måttet leve med kun at være seks mand, og de sidste par måneder har de kun været fem. Næste hold, som allerede starter med at komme på fredag, bliver på ni MP’er, hvilket jo betyder, at næste hold kan deltage mere i de enkelte operationer, og de kan i højere grad tillade sig at have fri en gang imellem, uden at skulle være på beredskab.

Den sidste tid har været præget af meget trafik i Kosovo. Det skyldes, at mange er på sommerferie fra Sverige, Tyskland og sågar Danmark. De er her for at besøge familie, der stadig er bosat herne-de. Dette resulterer i flere færdselsuheld, dog mest mellem civile, men det gør også, at kørselstiden, hvis man skal gennem byen, er noget længere end den har været tidligere.

Der koordineres med Kosovo Police Service og UNMIK.