Hold 16 er på plads

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Kurt Ø. Sørensen, major, presseofficer

Allerede 9. februar landede de første soldater fra hold 16 i Kosovo for at indlede koordination med hold 15 med henblik på at overtage alle de mangeartede opgaver, der skal løses, når man er udsendt i en international mission. Den 17. februar kunne der meldes, at hold 16 var på plads i Camp Olaf Rye med ca. 300 soldater fra Danmark, 26 soldater fra Estland samt 108 legionærer fra Frankrig. Vi er klar til at indlede de næste seks måneders tjeneste.

Takket være et grundigt forarbejde fra hold 15 blev alle nyankomne hurtigt og sikkert orienteret om, hvilke opgaver der ventede, og gennemførelsen af overdragelsen blev gennemført uden problemer.

Busser med hold 16 ankommer til Camp Olaf Rye.

Skæringspunktet mellem hold 15 og 16 markeres med en parade, der kaldes Transfer of Authority, hvor den "gamle" chef afleverer kommandofanen til chefen for den franske brigade, hvori den danske bataljon indgår. Dette betyder, at han hermed formelt er fratrådt som chef for det danske kontingent i Kosovo.

Den franske brigadechef overdrager derefter kommandofanen til chefen for det nye hold, som dermed har overtaget kommandoen for hold 16, opgaverne i det danske ansvarsområde i Kosovo.

Oberst Kent B. Jensen modtager kommandofanen fra brigadegeneral Bertrand Clement-Bolle.

Selve kommandooverdragelsen afsluttes med, at de to danske bataljonschefer og den franske general går ned til hovedvagten i Camp Olaf Rye. Her skal der gennemføres en lille, men vigtig detalje, nemlig udskiftning af skiltet, der angiver, hvem der er chef for Camp Olaf Rye.

Transfer of Authority er hermed afsluttet.

Efter afslutningen af det formelle chefskifte deltog alle soldater i en reception i cafeteriet, hvor også inviterede gæster fra lokalområdet samt militære og civile myndigheder var inviteret. Dette gav hold 15 mulighed for at tage afsked og takke for tiden, mens hold 16 kunne begynde at skabe de første kontakter, der skal sikre godt samarbejde og positive resultater i den kommende tid.

Mens de sidste gæster begyndte at forlade lejren, kunne endnu et hold rejseklare soldater fra hold 15 stige ombord i busserne på Chr. den IV´s Plads og indlede turen mod Danmark med soldaterne fra hold 16 som ivrigt vinkende tilskuere.

Et nyt land med spændende problemstillinger
Af T. R. Jensen, major

Så er et nyt hold danske soldater ankommet til Kosovo og forude venter mange spændende oplevelser relateret til Kosovos fremtid.  Martti Ahtisaani offentliggjorde i januar sit bud på, hvorledes Kosovos status bør se ud i de kommende år - en vanskelig opgave, der skal tilfredsstille henholdsvis Kosovo serbere og Kosovo albanere, der har helt modsatrettede interesser.

Offentliggørelsen har fremkaldt moderate protestdemonstrationer i Kosovo, og i Pristina resulterede disse demonstrationer desværre i, at to Kosovo Albanere mistede livet. Reaktionerne på dødsfaldene har været afdæmpede og understreger, at det store flertal af borgere i Kosovo ønsker et liv i fred og fordragelighed.

I det serbiske parlament har man afvist indholdet af Martti Ahtisaaris forslag, idet man her finder, at selvstændigheden til Kosovo er for vidtgående. Næste gang parterne samles er i Wien den 21. februar, og det bliver meget interessant, hvorvidt det internationale samfund kan bløde parterne op og dermed for alvor få sat skred i opbygningen af et bæredygtigt samfund.

En af de meget givende omstændigheder ved at opholde sig på mission i udlandet er samarbejdet med de øvrige nationer. De danske soldater har en lang række meget forskelligartede samarbejdspartnere, eksempelvis marokkanere, grækere, svenskere, briter, amerikanere, franskmænd, tyskere og belgiere. Med et åbent sind er der dermed åbnet mulighed for at opbygge en stor viden om, hvorledes mennesker med en anden baggrund udfører det militære håndværk og i det hele taget lever deres liv.

Hold 16 er faldet godt til og glæder sig til de kommende seks måneder, der utvivlsomt vil byde på en lang række oplevelser for livet.

Tanker bag en lukket rude
Af J. E. Frost, kaptajn

Vi sidder her lørdag eftermiddag - den 17. februar 2007 - og tænker lidt tilbage på de seneste dage.

Fra regn, rusk og tæt på vinterdepression i Danmark, er vi i løbet af en uges tid - med tre rotationer - kommet til Kosovo, hvor lune solstrejf er med til at hæve humøret til næsten "bøjet nål" på barometret.

Mange nye indtryk skal bearbejdes, vel især for dem, der ikke tidligere har været udsendt.
Fra minusgrader om aftenen, til frosne vandpytter om morgenen, til høj sol med op til 15 varmegrader om eftermiddagen, kan man da kun blive i godt humør af.

Nye mennesker mødes og de første indtryk bearbejdes.

Når man tænker tilbage på en overdragelse fra hold 15 til os, må vi sige:
"Det gik godt, det er jo let nok."

Så kommer virkeligheden lige pludselig, og vi spørger sig selv: "Hvordan var det nu lige, de gjorde det? Hvor finder vi det? Kan vi nu klare den opgave?"

Her er det rigtige svar: "Selvfølgelig kan vi det, for det er vi uddannet til allerede før udsendelsen."
Det kan da godt være, at opgavens løsning vil tage mig lidt mere tid de første gange, men klar, det er vi.

Det rart at se tilbage på en vel tilrettelagt og gennemført overdragelsesperiode fra hold 15. Det blev gjort rigtig godt!

Hver gang et rotationsfly kom med ca. 100 soldater fra Danmark, blev ligeså mange sendt med flyet retur fra Kosovo. "Temperaturen" steg mærkbart for både hold 15 og hold 16.

Med sidste nordgående rotation fredag den 16. februar 2007, er vi nu endelig blevet "os selv". KFOR hold 16 har taget over og vi er HELT KLAR til opgaven i det næste halve år. Vi tror på os selv:
"Nye koste fejer måske ikke bedst, men de fejer godt"!

Hvad sker der egentlig på en rotationsdag
Alle, der skal hjem, får indvejet sin bagage i lejren. Dette køres herefter på lastvogn til den militære lufthavn i Pristina, hvor bagagen kommer igennem sikkerhedskontrol.

Hjemgående personel samles på Chr. den IV´s plads i lejren, hvorfra de i tre busser kører til den militære lufthavn i Pristina.

Der er stor afskedsfest ved afgang fra lejren. Lige fra "hilsende gummiged" til hylende sirener og sprøjtende brandslanger, kører busserne ud af lejren eskorteret af vores militærpoliti (MP). Køretiden er ca. en time.

Straks efter ankomst til lufthavnen i Pristina, bliver der iværksat check-in. Aflevering af KFOR identitetskort, forevisning af pas, samt sikkerhedskontrol.

De nye fra hold 16 siger farvel til hold 15.

Et booket fly fra Sterling lander kort tid efter. Straks efter kommer et hold SYD gående til parkeringspladsen foran lufthavnsterminalen. Efter en kort velkomst, ryge- og toiletpause, kører busserne atter til lejren.

Ved ankomst til lejren modtages soldaterne af lejrens kommandant, der som det første gennemgår en sikkerhedsinstruktion. Herefter udleveres soldaternes bagage, og der indkvarteres, rundvises, spises aftensmad med videre. Et nyt halvt år er startet.

Så er vi her endelig
Af Nicolai Strangeways, major, panserinfanterikompagniet.

Uge otte ved KFOR har været præget af overdragelse imellem hold 15 og 16. Panserinfanterikompagniet har lagt vægten på at komme på plads med såvel køretøjer samt udrustning. Samtidigt er soldaterne gået i gang med at lære ansvarsområdet at kende og tage kontakt til lokalbefolkningen.

Allerede første aften efter overdragelse af ansvaret i missionsområdet fik kompagniet den første opgave. Vi skulle afløse vores franske søsterkompagnis sikring af en post ved den administrative grænselinie med en gruppe. En gruppe fra 1 deling tog straks af sted. Allerede to en halv time efter modtagelse af ordren var gruppen på plads, og vore franske kolleger kunne drage tilbage til et velfortjent hvil. Kompagniet er varslet om en tid endnu at skulle varetage denne opgave.

De underbringer i "fabber" og har såvel varmeapparater som velfærdspakning med ud til glæde for de, der ikke er på vagt. Stabskompagniet støtter med udbringning af vand og mad fra lejren.
En god opgave at starte ud med for os alle.

Parade
Tidligere på dagen stod vi alle på Christian den IV's plads, og kommandoen blev overdraget til de nye enheder. Også vore franske kolleger fra Fremmedlegionen deltog, og der blev taget pænt afsked med hold 15. Legionærerne bliver her lidt endnu, da de roterer hver fjerde måned.

Vores franske søsterkompagni fra Fremmedlegionen.

Kompagniet er nu samlet efter at de sidste kom med sidste rotation onsdag aften. Soldaterne er kommet på plads og har indrettet sig med computere og fjernsyn.  Som noget af det første indskød vi vore personlige geværer og har gennemgået materiel, så vi ved at vi er klar. Alle sætter stor pris på endelig at være kommet i gang med opgaven.

Konstabel Koube indskyder sit gevær på Bujinovac skydebane.

På tur i ansvarsområdet
Grupperne har kørt det meste af vores ansvarsområde rundt og har allerede haft kontakt til lokalbefolkningen. Således stødte nogle af vore folk ind i en lokal med et jagtvåben. Trods manglende sprogkundskaber og evne til at tale sammen, lykkedes det at få fremskaffet den behørige tilladelse og få afklaret, at der var tale om en jagt. Andre har talt med lokale og har allerede landet sig en kaffeinvitation på søndag. En venlig og imødekommende attitude viser sig at være måden.

Selvom vi er begunstiget af mildt vejr og generelt tørre veje, så er der sne og koldt i bjergene. Vi holder os indledningsvis på de veje, der er i nogenlunde god stand.

Sergent Barsøe & konstabel Norup finder vej i bjergene.

Således er de første dage gået. En fin velkomst og overdragelse fra hold 15, parade, indretning af vores nye hjem og etablering af lokalkendskab.
Endelig kom vi i gang!

Militærpolitiet er kommet på plads
Af J. P. Schaadt, kaptajn

Så blev militærpolitistationen vores. Siden mandag var vi 14 på stationen, men fire fra hold 15 tog hjem onsdag, og de sidste fire tog hjem fredag. Deres transport til lufthavnen havde vi en stor aktie i, hvilket vi også har haft til de andre lufthavnsture. Vi har hver gang forestået eskorteringen af busserne samt stået for bagagekontrollerne i lufthavnen sammen med det internationale militærpoliti.

Dette skete med megen larm fra stort set samtlige udrykningskøretøjer i lejren for at sige ordentligt farvel til hold 15 og på sin vis også et ordentligt goddag til hold 16, da det nu er os, der har opgaverne.

Kaptajn J.B. Schaadt og sergent Raun fører an for de hjemrejsende.

Generelt for hele bataljonen er det vel på sin plads at sige, at alle er ved at finde sine ben at stå på. Alle har fået overdraget kontorer, materiel, køretøjer og op til otte år gamle arbejdsrutiner inden for kun en uge. Nu kan alle se fremad og begynde at sætte sit eget præg på hverdagen. Derudover er der lejren at holde styr på. Hvem er hvor? Hvem er hvem? Men inden længe må vi gå ud fra, at den rutineprægede hverdag tager over, og så vil folk måske se tilbage på denne uge, hvor alt var nyt og spændende.

Hos militærpolitiet har vi primært brugt tiden på områdekendskab i ansvarsområdet fra nord til syd og fra øst til vest. Mange kilometer er blevet kørt, så vi er så småt ved at kunne finde rundt. Vores mange ture til lufthavnen har selvfølgelig også hjulpet på det. Flere politistationer i ansvarsområdet er også ved at dukke op i bevidstheden. Om det så er i et serbisk eller albansk område, så skal vi kende dem og kunne samarbejde, hvilket vi kommer til at gøre i mange henseender.

Dette kommer dog mest til at foregå i forbindelse med fartkontroller, da vi skal hjælpe dem med at holde de lokale i ørerne med hensyn til færdslen, da nogle hernede har nogle lidt alternative kørselsvaner.

Ellers går tiden bare, vi er efterhånden ved at vænne os til militærpolitistationen og ved efterhånden, hvilken computer, der er på nettet, og hvilke, der ikke er. Og hvor stationen var frygtelig lille, da vi for en lille uge siden var 14 mand, er der nu god plads til os seks.

Meget af tiden, eller i hvert fald tankevirksomheden, går også på indkøb i vores lille butik, hvor man kan købe alt fra tandpasta til militære jakker og t-shirts. Spørgsmål som "i hvilken butik er det bedst at købe ure", og "er det billigst i vore butik eller på nettet" bliver mere og mere almindelige for hver dag, der går. Det eneste vi indtil videre ved er, at det er billigere end derhjemme, og det er jo netop det farlige, for man bliver fristet i tide og utide, hvis man lægger sin vej forbi.

Det var alt fra Kosovo i denne omgang.