Klar til at rydde vejspærringer

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af sergent Steffen Jønsson, Militærpolitiet

I øjeblikket bruger vi meget tid på samarbejde med Kosovo Police Service (KPS) i forbindelse med fartkontroller og grænsepatruljer.
Vi har ca.to fartkontroller om ugen, og vi kører med to-tre KPS betjente ud til et sted og sætter vores hastighedsmåler op. Derpå ”skyder” vi alle, der kører forbi, og de, der kører for stærkt, bliver standset.
Er det civile, tager KPS sig af dem. Er det vore egne enheder, tager vi os af dem. For det meste har vi også de belgiske MP-soldater med, så de kan tage sig af de franske enheder. Indtil videre har det dog heldigvis kun været de lokale, der har fået fartbøder, da vore styrker generelt kører pænt. Og vi håber bare, at de fortsætter med det.

Sergent Stig Nielsen og sergent Jønsson under speed check. Bagest to KPS’er og en fartsynder.

Grænsepatruljer er et nyt fænomen hernede. Her tager vi ligeledes ud med en KPS patrulje. Vi kører til de små landsbyer ved den serbiske grænse med en af tolkene for at vise, at KPS og KFOR arbejder sammen, da det styrker de lokales tiltro til KPS, der lider under et rygte om at være korrupte. Vi har i øjeblikket fire til fem patruljer om måneden.

For tiden er størstedelen af bataljonen i en times beredskab, idet der er rygter om, at lokalbefolkningen vil oprette vejblokader i vores ansvarsområde. Og da KFOR styrker skal have bevægelsesfrihed, skal vi sættes ind i tilfælde af, at Kosovo Police Service(KPS) ikke selv kan få ryddet vejspærringen. Dette er dog rygter, der har været hørt tidligere, uden der er sket noget, men det er jo afgørende, at vi er klar, hvis der skulle ske noget.

Franske momenter har opstillet en vejblokade, som KFOR skal øve sig på at rydde.

Panserinfanteristerne er selvsagt hovedstyrken i dette beredskab, men de støttes af ingeniørerne, en sanitetsgruppe og os. Nogle gange har vi også franske enheder med, som kører i nogle store køretøjer, der let kan skubbe for eksempel en parkeret bil ud til siden, hvis den blokerer vejen.

Det fungerer således, at KPS i første omgang selv forsøger at få ryddet vejspærringen og få demonstranterne til at gå hjem. Hvis dette ikke er muligt, kommer en delingsfører fra panserinfanteristerne frem og taler med dem, og hvis de stadig ikke vil væk, forsøger vi at tvinge dem væk ved brug af tåregas, som gruppeførerne og vi må kaste.

Der dannes derefter en kæde på tværs af vejen bestående af pansrede mandskabsvogne og soldater med skjolde, benskinner og blå hjelme.
Derefter går et rekognosceringshold fra ingeniørerne frem til blokaden og undersøger den for granater og lignende støttet af vores gas. Hvis blokaden er ufarlig, går ingeniørholdet tilbage igen, og de franske køretøjer får fjernet blokaden, hvorefter danske soldater og køretøjer skynder sig op på linje med det franske køretøj for at få lavet en ny kæde.

Derefter køres der fremad med mandskabsvognene, støttet af gas, så vi tvinger demonstranterne tilbage. Vi øver i øjeblikket dette minimum en gang om ugen, så vi får styrket samarbejdet internt, men også samarbejdet med de franske enheder.

Soldaterne er godt beskyttede af køretøjer og skjolde.

Men det er jo heller ikke træning det hele. Der er heldigvis også tid til idræt og samvær. For eksempel er der lige startet fodboldtræning op, så folk med interesse for fodbold kan spille sammen. Indtil videre har vi lejet en bane umiddelbart uden for lejren, men planen er på sigt at få spillet mod nogle andre lejre og nogle lokale hold. Det siger også lidt om situationen hernede, at sådan noget er muligt.