Med fuldt optrukket springben

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af forskellige

Den yderste dag er nær, og her tænkes ikke nødvendigvis på dommedag, men på dagen, hvor vi med god samvittighed kan overdrage kommandoen til Hold 16 og med bevidstheden om at have leveret en professionel opgaveløsning gå ombord i rotationsflyet og rejse hjem til Danmark for at genoptage hverdagen, som vi forlod for ca. seks måneder siden.

I den forgangne uge har vi med stor fornøjelse iagttaget, hvordan de første soldater fra hold 16 er begyndt at dukke op, og det har kriblet i os efter at overdrage arbejdsopgaverne til dem.

Konstabel Stoltenberg overdrager opgaver til de nye administrationsfolk og betoner vigtigheden af udstrakt dokumentsikkerhed.

Kommandobefalingsmanden fra stabskompagniet kaster et blik tilbage over tiden i Kosovo:

- Nu er opholdet ved at være slut, og vi er ved at gøre os klar til at tage hjem. Men midt i al forvirringen omkring overdragelse skal man lige tage sig tid til at gå en tur ud på volden omkring Camp Olaf Rye og herfra kaste et blik ud over Kosovo og se, hvordan det er gået de sidste seks måneder. Det må konkluderes, at bataljonen har løst opgaverne godt. Der har ikke været noget, der minder om optræk til uroligheder trods forskellige politiske manifestationer.

Når vi så vender os om og kigger ind mod lejren, kan vi konkludere, at stabskompagniet har løst opgaven. Vi har støttet bataljonen og har sørget for, at de operative enheder i bataljonen har haft optimale betingelser for at kunne løse de pålagte opgaver uanset, hvilke fordringer de har kunnet drømme op.

Seniorsergent Peter har forladt sit lune kontor for at træne grundlæggende militære færdigheder.

I en talstærk enhed som stabskompagniet er der også sket meget. Ser vi alene på, hvad der er sket i kommandosektionen og i særdeleshed på våbenkammeret, siden vi mødtes i Aalborg den 6. juni sidste år, har der været gang i svingdøren.

Vi mistede vores ene forsyningshjælper dagen inden vi tog herned, idet han blev overflyttet til missionen i Irak. Uheldigvis gik der det meste af en måned, før vi fik en erstatning fremskaffet, men heldigvis viste chefkøreren at besidde godt skjulte talenter for forsyningstjenesten, hvorfor han fik et "vikariat" på våbenkammeret.

Stabskompagniet opstiller bataljonens fremskudte kommandostation.

Imidlertid gik der ikke længe, før den var gal igen … meget gal endda, og enden på det hele blev, at vi nødtvungent måtte lade forsyningsbefalingsmanden rejse hjem til Danmark igen af lægelige årsager. Atter måtte vi ud at hyre en vikar, indtil en erstatning kunne befales herned, og denne gang valgte Nationalt Støtteelement at udlåne en seniorsergent for en periode.

Atter sænkede roen sig over forsyningssektionen, og alle kunne prøve at få de daglige rutiner til at køre, og lige netop som der var faldet helt ro over alle, skete det igen: En ny mand var på vej hertil fra Danmark.

Heldigvis var han en brav fyr, og han lod sig ikke anfægte af, at vi mente, at han nok skyldte en del ekstravagter, hvilket han tog med en sang på læben.

Iført en ulden hue er man moderigtig på kamppladsen.

Afslutning på en mission er ensbetydende med mønstringer i hobetal, idet vi skal sikre, at al materiel bliver overdraget til de nye, og dagene er en næsten endeløs række af optællinger, hvor soldater løber rundt og leder fortvivlede efter "Skiftenøgle, 6-kantet, L-form", fordi ingen har fortalt, at "dimsen" også hedder en umbraconøgle. Men heldigvis skrider tingene fremad, og vi forventer da også at være klar med det hele inden 14. februar.

Vi har også taget os en sidste tur ud i ansvarsområdet og har kigget på det særegne landskab - et sidste kig og en sidst tur i PX`en for at købe flere nyttige ting inden hjemrotationen.
 
Til sidst vil jeg på stabskompagniets vegne sige: "Held og lykke til hold 16 - pas på jer selv og hinanden. Til jer der hjemme: Vvi ses førend I ved af det."

En sammenbidt officer fra operationssektionen prøver en fransk soldats tjenestevåben.

Kaptajn C.-H. Guldbæk fra operationssektionen beretter:

- Operationssektionen har forberedt sig godt på at overdrage til hold 16. Det nye hold bytter noget om på indholdet i funktionerne i forhold til hold 15. Dette er der blevet taget hensyn til i overdragelsesprogrammerne, som er sendt til hold 16. Vi har afsluttet så mange sager som muligt og har ryddet op på vores computere med mere.

Sektionens officerer var i ugens løb til en koncert i den franske lejr i Mitrovica. Vi var inviteret til en koncert med belgisk musik. Koncerten blev holdt i et stort telt til vedligeholdelse af køretøjer. Det viste sig dog hurtigt, at det ikke just var belgisk folkemusik, der blev spillet, men derimod en rockkoncert med et godt belgisk band. De spillede både hård rock og gamle rockklassikere.

I løbet af den tid vi har været hernede, har vi gjort flittigt brug af køleskabet på kontoret. Vi har købt sodavand og chokolade til en lille overpris, og mange bække små bliver jo til en stor å, så overskuddet støttede sektionens afsluttende spisning uden for vores lejr. Det var dejligt at komme ud at spise på en fin restaurant, få lækker mad og god betjening samtidigt med, at vi hyggede os.

Den 9. februar 2009 sendte vi dele af vores bagage hjem i køjesække, og det var med stor fornøjelse, man slæbte sig en pukkel til.

Nedtællingen kan rigtig mærkes, hver gang man sender rutinerapporter, da det så er sidste gang, man skal sende lige netop den type af rapport ,og derfor er det særligt opløftende at trykke på "Send-knappen" på computeren.

Chefen, oberst Michael Wallin, sammen med general Helsø.

Chefen for DANCON KFOR 15 får det sidste ord:

Overordnet har situationen været rolig gennem de sidste seks måneder, hvor begge parter har afventet Ahtisaaris forslag til "Final Status". Befolkningen er fortsat mest optaget af dagligdags problemer som arbejdsløshed og manglende strøm.

Siden den 2. februar har Kosovo Serberne holdt en fredelig demonstration i Mitrovica Nord og Kosovo Albanerne en demonstration anmeldt af MSD i Pristina den 10. februar.

Den sidste demonstration udviklede sig til sammenstød med lokalt- og FN-politi, men der har ikke været nogen negative reaktioner på denne hændelse og truslen er uændret lav for den danske bataljon (DANBN). 

DANBN har bidraget væsentligt til et "safe and secure enviroment" og hermed rammerne for overgangen til et frit og demokratisk område. Dette gennem vores hyppige og udbytterige kontakter til parterne i ansvarsområdet, hvorunder panserinfanterikompagniet, den franske eskadron og Liasion Monitering Teams gennem deres patruljer er lykkedes at komme helt ind under huden på parterne.

Endvidere har DANBN gennemført et antal større operationer, Long Duration Patrols, multinationale operationer (Kosovo Wide Operations) og øvelser med god succes. Men uden støtte, fleksibilitet og professionalisme fra staben, stabskompagniet, militærpolitiet, Det Nationale Støtteelement og de danske repræsentanter i det multinationale hovedkvarter havde vi ikke kunnet gennemføre denne vedvarende stabile opgaveløsning. 

Som afslutning kan jeg konkludere følgende:

• Trods et par voldsomme trafikuheld i terrænet samt et par vådeskud, så kommer alle hjem uskadte og uden "krigstraumer".  
• DANBN har løst de stillede og identificerede opgaver - samt at KFOR indtil nu må betegnes som en succes.
• Alle ved kontingentet har formået at opretholde et højt aktivitetsniveau og har holdt humøret højt.
• Der har i staben og ved enhederne været et meget godt sammenhold og kammeratskab.
• Hvervningen til Stående Reaktionsstyrke er mere end 60%.
• Multinationaliteten er blevet styrket i perioden, hvorunder vi har fået dele af vores franske eskadron ind i Camp Olaf Rye, og vi har fået nogle udbytterige oplevelser med primært franske, men også tyske, svenske, finske og andre nationaliteter.
  Og ja - vi har løst vores opgave, og vi har gjort en forskel!

Sluttelig vil jeg gerne takke for støtten og samarbejdet med den hjemlige struktur.