[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Teddy Brian Guldberg Andersen, major

Oplevelserne er mange, og de samme oplevelser opfattes meget forskelligt fra person til person. Dem, der er "gamle" i området, vil selv og synes naturligvis, at de ikke behøver hjælp. "De nye" vil selvfølgelig selv og ser ikke indledningsvis føringselementet som en hjælp.

Men ét er helt sikkert. Der er behov for nogen til at koordinere med de mange aktører, når der er tale om større strategiske transportopgaver.
 
Sammensætningen af føringselementet er i sig selv en udfordring. Da Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) i forvejen har indsat et føringselement i Irak til at støtte med hjemtagningen der, er vi nødt til at finde andre utraditionelle løsningsmodeller, hvis vi skal kunne løse opgaven. Det handler jo egentlig om at aflaste det Nationale Støtteelement (NSE), så det kan tage sig af de opgaver, som nu engang hører til NSE opgavesamling.

Vi har taget en lille kerne fra bl.a. 5 Nationale Støttebataljon, Stab/Det Danske Internationale Logistik Center og sågar en administrationsbefalingsmand fra Dronningens Artilleriregiment og "gamle" terminalfolk m.fl. fra hold 3. Vi tilfører nogle "nye" terminalfolk fra hold 4, ryster posen godt og skaber på den måde en "billig" organisation, der bl.a. skal koordinere de strategiske transportopgaver såvel mellem Irak og Afghanistan som mellem Danmark og Afghanistan.

Nu er vi i fælles fodslag, og opgaveløsningerne kører gnidningsfrit og for fuldt drev. I særlig grad er der lige nu fokus på landevejstransporten mellem Karachi (KHI) i Pakistan og Camp Bastion (BSN). Det er blevet lidt vanskeligere end ved deployerede hold 1, idet man nu fra afghansk side (to dage før vi skulle passere grænsen) havde indført nye regler om dokumentation af det gods, vi ville indføre i landet. Denne nye administration slås vi fortsat med; men det skal nok lykkes.

I skrivende stund er alt godset fra Karachi kommet til BSN. Vi er i fuld gang med at kontrollere og overdrage til Danish Contingent. Ét er helt sikkert. Vi må rose tempoet. Én enkelt af de civile lastvognstog forlagde fra KHI til grænsen ved Spin Boldak, en distance på lidt over 800 km på under 36 timer. Hertil skal lægges, at der er gennemført en samlet instruktion af alle kørere i et område udenfor Karachi. Det er godt gået. "Kom an, Alonso!"

Materieltransporterne fra Provincial Reconstruction Team (PRT) er også forløbet fint. Når man medregner den "afghanske faktor", er få dages forsinkelse helt OK. Det, der ingen tid tager, tager let et par dage her!

Vi har haft et par flyaflysninger - nogle, der skulle have medbragt væsentlige dele af den nye enheds materiel. Nye fly er bestilt, og vi vil være klar til at skubbe grejet ud, når det kommer. Det skubber lidt til vores troværdighed, når de videre transporter på den baggrund skal aflyses, og støtte fra andre nationers enheder dermed også aflyses. Vi får det rystet af os og ser fremad.

Alle "de gamle" fra både NSE, men også personellet i PRT og i BSN, er fantastiske. De lever med, at der kommer en bølge af føringselementet, som "blander sig" i noget, som de betragter helt som deres ansvar og arbejdsopgaver. De er alle en fantastisk støtte og indgår i et godt og effektivt samarbejde for at løse de opgaver, som føringselementet har fået. Tak til alle for deres positive ånd, hjælpsomhed og forståelse.

Alt imens dette læses, fortsætter indtaget af gods, materiel og personel.  

Vi er klar!