Oplevelser er der nok af herude - også på en kort tur…

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nicolas T. Veicherts, oberstløjtnant, chef

Det kan ikke længere skjules, at Provincial Reconstruction Team Feyzabad (PRT FEY), hold 4's tid i Badakhshan er ved at rinde ud. Vi er så småt gået i gang med at tælle alt materiel op, og planerne for overdragelse til hold fem er efterhånden ved at være klar. Rotationen i detaljer inklusive afviklingsarrangementer vil vi senere orientere alle pårørende om i et brev til hver af jer.

Allerede nu har vi dog måttet sige farvel til fire soldater: Kaptajn Svendsen, oversergent Rietveld samt oversergent Blumensaat, der alle er afgået for at kunne påbegynde diverse kurser hjemme i Danmark. De ønskes alle held og lykke. Også kaptajn S. Ø. er taget hjem, men det var ikke frivilligt. S. Ø. har desværre pådraget sig en knæskade, der gør det umuligt at fortsætte herude. Til gengæld kommer han til at bruge den kommende tid på at uddanne vore efterfølgere på hold fem, hvilket er deres held.

Kaptajn Svendsen, oversergent Rietveld og oversergent Blumensaat modtager NATO-medaljen for deres tjeneste i Afghanistan.

Samtidig har vi dog også sagt goddag til tre nye: Nytårsaftensdag kom overkonstabel Kim Madsen, der skal være motormekaniker sammen med overkonstabel Laulund. Lige efter nytår kom major Franzmann, der skal være CIMIC-officer (civilt-militært samarbejde) på det næste hold, men som havde mulighed for at komme lidt tidligere, nu hvor vi manglede en CIMIC-officer.

Majoren, der er fra Flyvevåbnet, faldt bogstaveligt talt godt til med det samme. I hvert tilfælde snorkede han så meget den første nat, at vi var et par stykker, der var vågne længere tid end normalt.

I denne uge kom overkonstabel Weissmann, der skal være kører hos MOT 2 ( militært observatør hold), og da overkonstabel O. D. også dukkede op fra leave, bliver vi ikke flere.

Som ny næstkommanderende for MOT 2 blev sergent Nyby udnævnt til oversergent.

Vejret driller, men er smukt
Når det kan lade sig gøre at sende fire soldater hjem sådan uden videre, skyldes det ikke, at vi ikke laver noget. Tværtimod. Her er stadig nok at se til. Til gengæld driller vejret og sørger for, at vi ikke kan køre alle de steder, vi plejer. I hvert tilfælde i højder over 3000 meter. Her er der så meget sne, at det ikke længere er muligt for patruljerne at komme frem. Heller ikke med snekæder monteret.

Kulden har da også bidt sig fast. MOT 2 har, netop hjemvendt fra patrulje i Zibak, meldt om minus 21 grader om natten. MOT 1 og 4, der var taget til Koran Va Munjan i syd, måtte også give op og i stedet køre til Shuhada og Vardoj. I Vakhan kunne MOT 3, nu med oversergent Flade i spidsen, også give op og vende tilbage til Eshkashem.

Oversergent Smidt sikrer under holdt.

Patrulje bestående af MOT 3, 4 og CIMIC. Når patruljerne tager ud, har de ofte aviser og i dette tilfælde kasketter med. Yderst til højre ses vores cheftolk Sharifi.

Lidt om alt - kort fortalt...
Som i de fleste militære lejre er der også i vores lejr ingen adgang for hunde, katte og mus. Ikke desto er der mindst tre mus, der hygger sig i Camp Odin om aftenen, når de fleste af os er gået i seng. Det førte på et tidspunkt til, at vi tolererede, at der boede et par katte under gulvet samtidig med at vi fik sat musefælder op. Lige meget hjalp det. Vi har stadig mus. De har til gengæld mindre at spise, da al mad, kaffe og slik er pakket i trækasser med låg. Til gengæld er kattene forsvundet - måske er de blevet spist af musene?

Kaptajn Brodersen vs. lokale hunde: 2 - 0
Hunde er vi dog indtil nu sluppet for på nær to. Den ene havde fast bopæl ude på landingsbanen uden for lejren, hvor den blev fodret af oversergent Frederiksen og overkonstabel Brem, når de var ude for at sende eller tage imod gods og passagerer. Arthur, som hunden blev kaldt, sov i øvrigt hele dagen. Ikke af dovenskab, men for at samle kræfter til de mange natlige hundeslagsmål. Slagsmål som Arthur formentlig altid tabte, i og med at han mange morgener var ganske ilde tilredt.

Til sidst var Arthur dog i en så ringe forfatning, at vi besluttede at aflive ham. Opgaven blev givet til kaptajn Brodersen, der tog ud i lufthavnen med noget godt rødt kød. Da Brodersen ikke kendte Arthur - og da de lokale arbejdere i lufthavnen ikke helt forstod, hvad hans ærinde var, fik han først udpeget en tæve. Heldigvis blev fejlen opdaget, og kort efter fandt Brodersen Arthur, der blev aflivet med et dejligt stykke kød i munden.

Kaptajn Brodersen.

Brodersen har dog nyligt fået endnu et hundeliv på samvittigheden - denne gang lidt mere alvorligt. En stor hund stormede nemlig den anden dag gennem vagten, og blev selvfølgelig eftersat af det tyske militærpoliti. Før de fik fat i hunden, angreb den en tysk major med sådan en kraft, at det blev nødvendigt at skyde den, mens den stadig havde fat i majorens ben. Hårdt såret gav hunden slip, og da ingen umiddelbart efter havde mod på at nærme sig den sårede hund, blev det igen Brodersen, der måtte klare ærterne med sin pistol.

Rekognoscering mellem eksplosioner, ceremonier og mudderskred
Når patruljerne er ude, støtter kommandodelingen CIMIC med opgaverne i Feyzabad by. På en af disse ture, hvor major Bolmgren og major Franzmann, skulle aflevere nogle skolemøbler, gik mange ting galt. Både på den sjove og den lidt mere alvorlige måde. Historien fortæller til gengæld meget godt om de udfordringer, som vi fra tid til anden møder herude.

Først gik turen til en skole, hvor et større antal skolemøbler skulle afleveres. Derfor bestod kolonnen ikke bare af vore egne biler, men også af en lokal lastbil. Egentlig troede vi, at skolerne for tiden holdt vinterlukket, men vi skulle blive klogere. Mens køretøjerne larmende og støvende manøvrerede på plads, gik det op for alle, at skolen var ved at gennemføre en afslutningsceremoni. Derfor sad 200 mennesker helt stille og lyttede til en lille piges sang.

Det var lidt som når Meyer i Huset på Christianshavn får raget kuglen af trappegelænderet midt i al postyret. Det lykkedes os at få reddet situationen, så det kun blev til en sjov oplevelse. På vejen væk bød skoleinspektøren på te, hvilket dog høfligt blev afslået.

Major Franzmann og major Bolmgren ved et af skolebordene. Det er smeden i midten.

Tjekkisk - dansk patrulje i Khash.

Næste stop var en lille tissepause i fred og ro. Den blev dog hurtigt afbrudt, da der lød tre kæmpe eksplosioner ca. 100 m fra os. Alle seks mand reagerede straks på bragene, men vi kunne hurtigt regne ud, at eksplosionerne kom fra det nærliggende stenbrud. Der er ingen tvivl om, at afghanske sikkerhedsafstande til sprængning i sten er anderledes end danske, så vi valgte hurtigt at køre videre.

Sidste oplevelse blev til frokost, hvor vi pludselig opdagede, at det, der lignede en helt tør bakke, i virkeligheden var en stor mudderpøl med en smule tørt støv på toppen. Uheldigvis opdagede vi det først efter, at et af køretøjerne var gledet næsten 20 meter ned ad bakken. Heldigvis skete der ikke noget, men forskrækkelsen var stor nok til at den forplantede sig til alle, der historien blev fortalt videre i Camp Odin samme aften.

Bingo-succes og Grill-problemer…
I weekenden gennemførte major Lyth endnu et af sine banko-arrangementer. Tilslutningen var stor, men der var også lovet store gevinster specielt indkøbt i Kabul. Stemningen var da også helt i top, men ændredes til en slags harme, da sergent Borg lagde ud med at vinde de første fem spil. Heldigvis var der 16 spil, og selv om Borg var tæt på flere gange, lykkedes det ham ikke at vinde samtlige gevinster.

Hovedpræmien - en superlækker Karzai-jakke - blev vundet af major Alsing, mens overtegnede kunne føle skæbnens ironi, da jeg gjorde status over mine gevinster: Lækre Sony sportshøretelefoner og en"Adidas After-Sport shampoo. Nu er der ingen undskyldning for ikke at løbe…

Major Lyth klargør til banko, imens konstabel Foged venter med spænding.

Apropos Banko, så skal vi, som speciel orientering for danskerne i Helmand, melde, at vi har sendt gevinster til et stort "2007-BANKO" mod syd. Vi håber, at det når frem inden I rejser, og ønsker held og lykke.

Grillen
Som nævnt i indledningen er vores kok og humørspreder, overkonstabel O. D., tilbage. Desværre samtidig med at det tyske brandvæsen i lejren har underkendt konstruktionen af vores grill. Vi er derfor i fuld gang med at lægge planer for et nyt grillsted, og da det gerne skal stå klar til hold fem - og meget gerne lang tid inden da - er CIMIC blevet sat på sagen. Med et par meterlange flæskestege og nogle ænder tilbage fra juleaften kan det kun gå for langsomt.

Den gamle grill, der nu er dømt brandfarlig. Ikke desto mindre har den tjent os vel og givet os mange gode kulinariske oplevelser.

"Den klarer hold 5…"
Indtil videre er kun rotationsplanen, major Franzmanns ankomst og seniorsergent C. L. og oversergent Frederiksens mange administrative gøremål beviser på, at vi snart skal rotere hjem til Danmark. For MOT-holdene er det fortsat patruljerne, der er i centrum, og efter at hele hold fire har været sammen i nogle dage, er det nu igen tid til at tage afsked med patruljerne. Nye opgaver står klar forude. En af dem er større end de andre, men det må I høre mere om i næste nyhedsbrev.

En ting er 100 procent sikker: Herude kommer vi ikke til at bruge vendingen "Den klarer hold fem, når de kommer". Vi når det hele.

Fra fronten i hast ønskes I alle god vinter.