Tilbageblik

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Steffen Jønsson, sergent

En måned inde i udsendelsesperioden, og vi kan nu se tilbage på en periode med indarbejdelse af diverse rutiner, og træning i at være klar. Indtil videre har vi heldigvis ikke haft brug for vores forskellige beredskaber, men vi har i flere sammenhænge vist, at vi er klar, hvis der bliver brug for det.

Så sent som torsdag i sidste uge afprøvede vi vores beredskab, og så måtte de, der var på fem minutters beredskab, skynde sig til det Taktiske Operations Center(TOC) for at samles og køre ud til en forstilt ulykke. Heldigvis en øvelse, men bataljonens beredskab viste, at de var mere end klar. For vores vedkommende var det sergent Povlsen og sergent Brogaard, der i løbet af to minutter mødtes med de andre enheder ved TOC’en. Alle i beredskabet skal være i TOC’en inden for fem minutter, så to minutter må siges at være en god præstation af alle.

Arbejdet på stedet gik også efter planen, og der var to momenter klar med sminkede skader, så sanitetspersonellet også fik noget at lave. En god øvelse, hvor alle involverede viste, at vi har et højt fagligt niveau.

Om fredagen var den gal igen, og beredskabet måtte rykke ud. Igen en øvelse, men inden for tre minutter var sergent Raun-Petersen, undertegnede og alle de andre samlet i TOC’en, og dem, der skulle overtage selve beredskabet var endda også nået derned. Endnu en god præstation. Denne gang omhandlede det et færdselsuheld mellem et civilt og militært køretøj, og så var det vigtigt, at vi kunne samarbejde på stedet, da der var fem tilskadekomne. Altså igen og heldigvis kun en øvelse.

Bjærgnings- og sanitetspersonellet samarbejder om at få en tilskadekommen ud af bilen.

Hvor vores fem minutters beredskab bruges i forbindelse med uheld, har vi også andre beredskaber, der kan rykke ud, for eksempel i forbindelse med uroligheder. Det blev aldrig aktuelt på sidste hold, men vi skal jo træne det, så vi er klar, hvis det sker. Også set i lyset af de afsluttende forhandlinger vedrørende Kosovos fremtid, da der hurtigt kan opstå en situation, som kræver indblanding fra vores side.

Vi har derfor i samarbejde med panserinfanteristerne og sanitetspersonellet trænet i, hvordan vi klarer opgaven, hvis der opstår opløb og uroligheder. Infanteristerne i forreste linje, hvor de med pansrede mandskabsvogne og iklædt blå hjelme, skjolde og benskinner, skal holde demonstranter på afstand. Demonstranter, vi indtil videre rent øvelsesmæssigt har lånt fra stabskompagniet eller de franske enheder.

Militærpolitiets rolle i sådanne opgaver er at stå bag kæden af blå hjelme og køretøjer og kaste eller skyde gas ud foran demonstranterne, for at tvinge dem tilbage. Dette giver en fordel for den forreste linje, der derved nemt kan komme fremad og vinde terræn. Derudover er vi også klar til at foretage anholdelser, hvis dette skulle være nødvendigt.

Sergent Brogaard i færd med at anholde en demonstrant under en øvelse.

Som nævnt træner vi meget for at være klar, og lad os håbe, at det ikke bliver nødvendigt på noget tidspunkt. Men træningen vil fortsætte, for det ville være ret uprofessionelt, hvis vi en dag skulle rykke skarpt ud, uden at være klar til det.

Panserinfanteriet gennemfører operationer, uddannelse og udveksling.

Af J. Medom, oversergent og P. Kastrup Madsen, premierløjtnant

I den forløbne uge har 1 deling gennemført uddannelse og udveksling med franske enheder og 3 deling har været på patruljer med en belgisk enhed.

Uddannelsesmæssigt bruger kompagniet meget tid på at træne, hvordan man skal klare opgaven mod optøjer og uroligheder. Delingerne træner iført hjelme, benskinner, beskyttelsesskjolde og ikke mindst under brug af de pansrede mandskabsvogne. Det gennemføres i samarbejde med såvel militærpolitiet, fransk gendarmeri og sanitetsgrupper. Når man har det godt, går tiden som bekendt stærkt, og fire timer i den franske lejr med træning i rydning af hindringer er hurtigt gået.

Klar til at blive indsat.

Operationer med vore udenlandske kolleger har i det hele taget fyldt meget i vores hverdag de seneste uger. Således gennemførte delingen udveksling med en fransk transport deling den forløbne uge. Udvekslingen startede med, at franskmændene kom til den danske lejr, blev vist rundt og indkvarteret. Imens blev skydebanen klargjort, da skydning var det første punkt på dagens program. Da banen var klargjort kom den franske deling og resten af 1. Deling.

De franske soldater var meget hjælpsomme med instruks og hjælp med betjening af deres geværer.

Den franske deling modtog også undervisning i brugen af vores våben. Det skete på engelsk og blev så oversat af den franske delingsfører til de af hans folk, som ikke talte engelsk.  

Efter at instruksen var givet, kunne skydningen starte. De franske soldater fik lov til at skyde med vores våben, og med lidt ekstra hjælp fra vores egne soldater gik det rigtig godt og med fine træf. Allerede her begyndte mange af de franske menige at prøve at gøre sig forståelige over for de danske soldater. ”Nød lærer nøgen kvinde at spinde” og selv med meget få engelskkundskaber kan man sagtens kommunikere med tegnsprog og mimik.

Det samme gjorde sig gældende, da de danske soldater skulle skyde med de franske våben. Der blev givet instruks af den franske delingsfører, og bagefter blev der afprøvet skydefærdigheder med et nyt våben. En god formiddag gik med disse skydninger, hvor der også blev tid til at se den franske delings førstehjælpsmateriel.

Efter skydebaneprogrammet stod der patruljer på ugeplanen. Det bør nævnes, at den franske transportdeling kun havde været uden for deres egen lejr på patrulje fire gange i de to måneder, de har været hernede, så de var meget begejstrede for besøget allerede fra starten. Forventningerne var høje fra franskmændenes side, og de glædede sig til at køre patrulje og arbejde ude blandt lokalbefolkningen.

Delingsførerne gav ordre til grupperne, og derefter blev patruljerne sammensat af franske og danske soldater. En god måde at vise hvordan KFOR kan arbejde sammen om løsning af opgaver. Patruljerne kørte ud i vores ansvarsområder til de lokale og løste de opgaver, som delingen normalt løser alene. Imens var en gruppe i gang med at klargøre til det sociale indslag tilbage i lejren. Gruppen sørgede for grillmad fra vores eget cafeteria, og gjorde grillen klar. Efter en lang dag var det rart for alle at få stillet sulten.

Delingerne spiste sammen, og den franske kompagnichef, der var kommet forbi, deltog også. Der blev talt om alt fra dagens program til det danske og franske sprog. En hyggelig aften, der sluttede med, at der blev spillet pool, dart og snakket i messen.

Godt med noget kød efter en hård dags arbejde.

Kommunikationen med franskmændene gik nogenlunde, idet delingsfører og gruppeførere talte engelsk, hvilket fik hele programmet til at forløbe gnidningsfrit. Det virker måske meget simpelt at tale engelsk, men som den franske kaptajn erkendte, er engelsk ikke udbredt på samme måde i franske skolesystem, som det er i det danske. Dette gør, at danske soldater, i modsætning til mange andre landes styrker, taler et ”næsten flydende” engelsk, som er med til at forbedre danske enheders evne til at samarbejde med de andre landes styrker.

Franskmændene viser altid gerne deres taknemlighed for de programmer, som laves for dem og også vores gæstfrihed. Dette blev gjort ved, at kompagniet blev tildelt en flot medajle, som vores kompagnichef modtog.

Bortset fra en af grupperne, som sammen med en af de franske soldater kørte ud i området på en natpatrulje, afsluttedes den første dag af udvekslingen.

Næste morgen startede stille og roligt med kompagniets morgenmøde, hvor den franske delingsfører deltog. Mødet var selvfølgelig på dansk, så der måtte oversættes en gang imellem. Vi kunne konkludere, at strukturen for vores møder er meget lig hinanden. Vi sluttede de to dages program af med kørsel i vore pansrede mandskabsvogne og en demonstration af det danske materiel. Først blev der givet en kort briefing omkring vore opgaver og mulige indsættelse, hvorefter gruppeførerne redegjorde i detaljer for de enkelte våben og køretøjer.

Franskmændene var meget interesserede i både vores opgaver og vores udrustning.

Gruppeførerne stod for fremvisningen, og det vil sige alt lige fra mørkekampsmateriel til våben og den udrustning, vi bruger under uroligheder. De franske soldater viste stor interesse for den danske udrustning og det materiel, der benyttes under operationer.  Udvekslingen afsluttedes med ”tak for denne gang og på gensyn”.

Mens 1. Deling havde besøg af den franske deling, var en af de andre delingers gruppe på en længere patrulje. Gruppen var underlagt og samarbejdede med en belgisk deling højt oppe i bjergene. Et område, hvor der sjældent kommer andre end de lokale.

Den seneste tid har i sandhed stået i multinationalt samarbejdes tegn.

Kontrolbesøg, bilsyn og brandinspektion

Af C. Granzow, major, ACOS S4.

Som lejere er det altid rart at få besøg af husværten, således at man kan få stemt af, om afleveringen har været i orden.

Det var lige netop derfor, at de mange ejere af materiel og lejr var på besøg i den forløbne uge. Repræsentanter fra Det Danske International Logistikcenter (DANILOG), Forsvaret Materieltjeneste (FMT), Hærens Operative Kommando (HOK) gennemgik status på alt det materiel, vi har modtaget fra hold 15 og gennemgik de ting, som måske skulle rettes eller fornyes.

Først blev det gennemgået på bataljonsniveau, og efterfølgende fik hver af enhederne besøg, her kunne de enkelte chefer og deres forsyningsbefalingsmænd så få afstemt deres forventninger og samtidig få spurgt ind til sager, der måske ikke er helt så klart i missionen som hjemme i Danmark.

En sikker lejr er et rart sted at være, og derfor er det helt naturligt, at der også gennemføres en brandinspektion, når et nyt hold kommer til. Beredskabsstyrelsen og Søværnets Brand og Havariskolen havde igen fundet herned.

Brandstationen blev også fundet i orden.

Brandalarmer blev tjekket, døre, der var åbne, blev lukket, ting, der havde taget forkert bolig, blev flyttet, og lejrens vicevært fik brug for snilde og fantasi for at afskærme olietankene.

Vores lokale brandkaptajn fik vist sin kunnen, og beredskabet stod sin prøve. Alt sammen til brandinspektørens store tilfredshed.

Uden sikre køretøjer kan vi ikke holde den ellers flotte uheldsstatistik, bilinspektøren og hans assistent gik til den fra dag et.

I løbet af to dage havde de været igennem et stort antal køretøjer, og vores eneste asfalterede vej i lejren blev indhegnet som bremsebane med tilhørende kraftigt tramp på speeder, efterfulgt af hvinene bremser i timevis.

Med så flotte biler var det ikke noget problem at holde syn.

Ingen blev kasseret, så med rette var det et stolt mekanikerteam, der spiste sammen torsdag aften.