Første hilsen fra KFOR Hold 18

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

- Kære pårørende! I alle kan være stolte af jeres soldater. Alle har i denne meget turbulente tid løst deres opgaver med bravour, og jeg ser mig som særdeles privilegeret over at have kommandoen over et ”Dream Team”.
Sådan skriver oberst Bo Engelbreth i indledningen til det første samlede ugebrev fra den danske styrke i Kosovo.

Situationen
- Ugen har været præget af megen spænding og uro i vores område. Kosovo serberne (KOS) har dagligt vist deres utilfredshed med uafhængighedserklæringen. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem demonstrationer, som desværre har udviklet sig i en urolig retning. KOS har blandt andet nedbrændt grænseposten på den administrative grænse til Serbien samt været meget provokerende og aggressive overfor FN, grænsepolitiet og kosovo-albanerne. Det er ikke kommet til større uroligheder eller større personskader. Det skyldes blandt andet den danske bataljons proaktive indsats.

Omfanget af den nedbrændte grænsestation var voldsom.

Jeg synes, at vi kan være stolte af os selv. Alle har vist, at KFOR Hold 18 indeholder soldater af en speciel støbning. Alle er gået på med krum hals og har kastet sig over de operative opgaver. Der er ingen, der har været ”pigesure” og besværlige, hvilket er et godt tegn og indikerer professionalisme hos hele Hold 18.

Enhederne har gjort meget ud af at tilsikre den bedst mulige koordination og samarbejde på ”kamppladsen”. Dette forhold har bevirket en optimal integration i hele Hold 18. Alle har en god forståelse for, at vi alle trækker på samme hammel, når operationerne kører. Det skal fortsætte, fordi det er vejen til succes.

Vi har i ugen løb ikke brugt megen tid i Camp Olaf Rye (COR). Fleksibiliteten har dog været styrende, når soldaterne skal have noget at spise ude i området eller have vasket tøj i løbet af natten, når de eventuelt har været inde i COR nogle få timer. Men alle har vist den nødvendige fleksibilitet - også vores mange civile hjælpere, fortæller oberst Bo Engelbreth.

Stabskompagniet
Det har i kompagniet været en fornøjelse at se, hvordan alle har løftet opgaverne i flok. Kompagniet har en sund blanding af unge soldater, der er ude på deres første mission og ”ældre” soldater, der har været udsendt op til 17 gange. 

Kompagniets primære opgave er at yde støtte til kampsoldaterne, både når de er i og udenfor lejren. Vores opgaver er alt det, der får lejren til at virke såsom brandberedskab, afhentning af diesel, reparation af køretøjer, støtte til stabsofficererne, bemanding af taktisk operations center (TOC), transport af sårede, behandling af syge, alt el og VVS i lejren, administration af kompagniets ”lager”, transport af alt muligt materiel, bygning af delingslejre og kontrolposter til kampsoldaterne, hoteladministration, alt vedrørende telefoner og radioer, vagt i lejren, reparation af computere og kopimaskiner, vand og strøm til lejren samt en masse andre opgaver.

Efter overdragelsen fra Hold 17 har vi haft travlt med at servicere de andre enheder fra den danske bataljon, så de kan løse deres opgaver i området.

Et travlt stabskompagni i arbejde.

Det mekaniserede infanterikompagni 
Som ventet blev denne uge travl for kompagniet. Hold 17 nåede lige at smutte ud af porten, inden Kosovo erklærede sig selvstændig.

Den store opgave med at holde situationen rolig var således vores. I løbet af ugen har vi rigtig grundigt fået testet væres omstillingsberedskab, været vidne til nedbrændingen af en grænsepost, standset en vred kosovo-serbisk folkemængde, gennemført utallige kontroleftersyn af biler og været permanent til stede i etniske ”hot spots”.

Soldaterne har gjort en formidabel indsats på alle niveauer, og opgaverne er efterhånden rutine. Situationen hernede ligner til forveksling scenarierne på den afsluttende missionsorienterede uddannelse i Oksbøl, men ”momentstyrken” er dog lidt større. Man må sige, at dette er det naturlige næste skridt efter en intensiv træningsperiode i Danmark.

Omstillingen fra øvelse til virkelighed er sket uden problemer, og man skulle tro, soldaterne aldrig havde lavet andet.

Militærpolitidetachementet
Vi ankom i to hold henholdsvis den 10. og 13. februar til et stille og roligt Kosovo med et forholdsvis koldt klima, men dette skulle hurtigt visse sig kun at være den blide begyndelse.

Vi brugte de første par dage på at finde os til rette i vores FAB´er samt få overdraget, materiel, områder, kontaktpersoner, dagligdags rutiner samt lessons learned fra det tidligere hold.

Vores mange ture rundt i lokalområdet viste hurtigt, at rygterne om, at Kosovo ville erklære sig selvstændig den 17. februar, var nået rundt blandt alle lokale. Stille og roligt begyndte de lokale af fjerne affald fra gaderne, der ellers normalt bare flød hen med affald, og et efter et blev Kosovos røde flag med en sort to-hovedet ørn hængt op over alt. Hold 17 var selvfølgelig glade for at skulle hjem, men der kunne anes en smule misundelse over, at vi fik lov til at opleve løsrivelsen.

Den 17. februar var skæringsdagen, da de sidste fra Hold 17 tog hjem, og vi nu var på egne ben, og samtidig var det også dagen for Kosovos selvstændighed. Dagen startede stille og roligt. Gaderne lå næsten øde hen, idet alle spændt fulgte TV-udsendelser for at se selvstændighedserklæringen. Da erklæringen endelig kom, myldrede det frem med mennesker, og gaderne var hurtigt fyldt med mennesker og biler overklistrede med flag. Alle på den albanske side jublede og fejrende selvstændigheden, og stemningen kunne næsten sammenlignes med dengang, Danmark blev europamestre i fodbold.

Stemningen på den serbiske side var selvfølgelig noget trykket, og befolkningen viste en usikkerhed over, hvad fremtiden ville bringe.
Siden selvstændighedserklæringen er temperaturen stille og roligt steget i takt med, at situationen også er blevet mere spændt. Heldigvis er KFOR soldaterne vellidte blandt alle, og vi kan færdes frit over alt. Vi glæder os dog alle til lidt roligere dage, så vi kan få opbygget nogle rutiner og finde os helt tilrette på vores lille politistation.

Liaison and Monitoring Team 4 (LMT 4)
Den første hele uge i Kosovo har for LMT 4 været præget af stor aktivitet. Kosovos selvstændighedserklæring har medført demonstrationer fra kosovo-serbernes side.

I LMT 4’s område har der været to store demonstrationer, hvoraf den ene medførte nedbrænding af en grænsestation. LMT 4 har begge gange været på pletten og moniteret udviklingen. Samtidig hermed prøver vi at komme mest muligt rundt i området, så lokalbefolkningen lærer de nye ansigter at kende. Vi har fået det første civile-militære samarbejde (CIMIC) i gang. Det drejer sig om nye dæk til brandbilen i Zubin Potok.

Vores kørere, Torben og Preben, har allerede fået rigtig meget køretræning hernede, så de er ved at have lært den lokale trafikkultur at kende. Situationen har også medført, at vi har måttet ændret planer med kort varsel. Blandt andet måtte lagkagen i anledning af chefens fødselsdag udsættes.

Demonstrationen og nedbrændingen af grænsestationen.

Liaison and Monitoring Team 5 (LMT 5)
LMT 5 har det godt. Vi har i denne uge primært brugt tiden på at finde på plads i vore nye roller iblandt de lokale samarbejdspartnere.

Det meste af tiden er blevet brugt udenfor lejren, hvor vi allerede har set en stor del at landet og ligeledes mødt mange lokale. Det har for alles vedkommende været en stor og meget positiv oplevelse. De lokale i vores område er uden tvivl alle meget imødekommende og gæstfri over for os og er taknemmelige over det stykke arbejde, KFOR og specielt Danmark har præsteret i deres område.

Det er dejligt at blive fortalt, at de mener, Danmark og danske soldater gør et godt arbejde hernede og i særdeleshed positivt, når vi fremhæves over andre nationer. Vi i LMT 5 har for nærværende al mulig grund til at se frem til nogle gode uger i Kosovo, Det er et godt og spændende job, vi skal løse. Her kan vi virkelig mærke, hvad der rør sig lokalt og mærke, man kan gøre en forskel i de små lokalsamfund.

Tiden er naturligvis også gået med private gøremål såsom at komme på plads i vore containere, få pakket ud og lært lejren at kende. Vi er heldige! Der er en masse serviceorganer placeret rundt om os i COR. Således skal vi ikke skal tænke på basale ting som for eksempel at vaske tøj, lave mad og gøre rent på kontorer.  Vi kan bruge tiden på vejene og hos de lokale.

Det har været en hård opstart for os på grund af den lidt anspændte situation, og dagene har været lange, men vi har i vores område slet ikke haft nogen form for uroligheder, og vi håber og tror på, at det kan fortsætte. Således kan vi allerede nu mærke, at vi er kommet bedre på plads med egne procedurer, at tiden udnyttes bedre, og dermed har vi også givet os selv mere tide til hvile. Således er konklusionen og slutbemærkningen denne gang fra LMT 5: Det går godt!

Stemningsbillede fra Banja.

Det Nationale Støtte Element (NSE)
Vores første tid i lejren foregik som planlagt sammen med det gamle NSE fra Hold 17. Denne periode med overdragelse har været meget travl for alle soldaterne i NSE, hvilket skyldes en omfangsrig og tæt komprimeret overdragelsesplan. Dagene var lange, da tiden skulle udnyttes til at få hevet så mange erfaringer ud af ”de gamle” som muligt. Hold 17 havde lagt et særdeles godt program for os, som muliggjorde, at vi alle fik overdraget en masse vigtige informationer.

Generelt var alle ved NSE Hold 18 meget glade for den seriøsitet, der blev lagt for dagen under overdragelsesperioden. Dog ved vi alle, at de bedste erfaringer er dem, som man selv kan gøre sig. Dette betød, at vi som det nye hold overtog de fleste af NSE arbejdsopgaver fra starten af under fornøden støtte og vejledning fra Hold 17, og dermed har vi fra første dag kunnet gøre os vore egne erfaringer.

NSE har som en af de vigtige opgaver i den første del af vores periode stået for hjemrotationen af Hold 17. Denne opgave blev sammen med blandt andet transportsektionen og MP løst meget tilfredsstillende, og alle personer og deres udrustning og materiel blev sikkert sendt hjem til Danmark.

Ud over de faglige opgaver, vi løser i NSE, er vi så småt ved at starte op med at gennemføre supplerende uddannelse i diverse missionsrelaterede fag her i missionsområdet. Det bliver indenfor fagene kørsel, gevær, pistol, og førstehjælp.

Taknemmelig
- Jeg skal gerne understrege, at KOS ikke har vist truende adfærd mod KFOR soldater i vores område, siger oberst Bo Engelbreth. Jeg vil afslutningsvis fremføre min taknemlighed over, at I klarer skærene derhjemme. Vi savner jer selvfølgelig, men der er absolut behov for os lige nu i Kosovo, hvor mange menneskers sikkerhed er afhængige af vores tilstedeværelse som garanti for et kommende stabilt og sikkert nyt Kosovo.