Seks måneder i Sir Richard Attenboroughs fodspor – in the middle of nowhere

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Robert Teddy Jensen, kaptajn, næstkommanderende

Siden starten af august 2007 har de danske patruljer i de store træk koncentreret sig om de danske ansvarsområder, distrikterne Tulak og Saghar, i Ghowr provinsen i det centrale Afghanistan.
 
Patruljernes formål har primært været efterretningsindhentning såvel som gennemførelse af CIMIC (civilt-militært samarbejde) projekter. Derudover har patruljen med stor succes gennemført Quick Impact Projects langs ruten til og fra ansvarsområderne. Dette er gjort med det primære formål at øge sikkerheden for den danske patrulje (såkaldt force protection) og sekundært for at øge accepten af og forståelsen for ISAFs tilstedeværelse i området blandt lokalbefolkningen.

Således var den danske patrulje i Chaghcharan under en patrulje til distriktet Tulak ude for at kontrollere de tidligere igangsatte projekter samtidig med, at der foregik møder med de lokale myndigheder. Den lokale entreprenør havde færdiggjort de tidligere aftalte projekter, men de skulle selvfølgelig kontrolleres for at se, om kvaliteten også var som aftalt.

Den danske patruljefører Gregers tog sammen med den lokale distriktsadministrator på en tur rundt for at se disse projekter. Herunder gik patruljeføreren og administratoren og talte om alt mellem himmel og jord. Den lokale distriktsadministrator fortalte, hvad PRT (provincial reconstruction team) efter hans mening kunne gøre for at brede sit budskab ud og få de lokale til at forstå lige præcis hvorfor PRT var herude.

Administratoren oplyste, at det var kutyme i Afghanistan at invitere til en stor middag eller frokost, hvor de mest indflydelsesrige personer er indbudt for derigennem at sprede budskabet til de personer, som alle lytter til. Patruljeføreren aftalte derfor med administratoren, at han skulle sætte nogle af sine folk til at lave denne frokost og invitere alle disse personer til mødet, der skulle holdes den næste dag.

Dagen efter skulle frokosten holdes, og administratoren havde indbudt 100 indflydelsesrige personer og stammeledere til frokosten. Frokosten blev holdt på den lokale politistation, hvor de lokale politifolk i samarbejde med de danske soldater stod for sikkerheden. Den lokale politichef havde selv foreslået, at alle skulle kropsvisiteres, inden de kom ind til frokosten, og dertil havde han oprettet en visiteringsstation nede i den lokale Bazar, hvor alle blev kontrolleret.

Patruljeføreren holder tale til udviklingsmødet.

Selve frokosten forløb med, at administratoren og patruljeføreren hilste på alle de indbudte, før de gik ind i mødesalen for at tage plads og vente på de andres ankomst. Da alle var ankommet, startede administratoren med at holde en tale til gæsterne, hvor han fortalte meget positivt om PRT og deres aktiviteter og projekter i området.

Herefter var det den danske patruljeføres tur til at holde en tale. Der blev først talt på engelsk og derefter oversat til den lokale afghanske dialekt dari. Under den omkring en time lange tale blev der fortalt om hvad PRT’ets opgaver er, hvilke projekter der allerede var iværksat i området, hvordan PRT’et kan hjælpe de lokale, hvordan de lokale kan hjælpe PRT’et, om hvilke fremtidige projekter PRT’et har planer om, og til sidst fortalte patruljeføreren, at hvis de lokale havde gode ideer til projekter, kunne de bare aflevere sedler med steder og projekttype efter mødet.

Efter den lange talestrøm var turen kommet til spørgsmål fra de lokale. Disse blev besvaret af patruljeføreren, og efterfølgende holdt en lokal læge en kort tale efterfulgt af nogle få spørgsmål.

Efter denne seance stod programmet på lokalt tilberedt frokost bestående af ris og fårekød tilberedt med krydderier og grønsager, lokalt brød (nan) og juice. Til dessert var der frugter, te og skåle med slik.

Samtidig med, at vi fik frokosten, blev der også sendt noget af retterne ud til de danske soldater, så de også kunne får lov at smage de lokale retter. Den danske patruljefører var rundt for at tale med personer i alle rummene og fik spredt budskabet endnu mere om ISAF, Danmark og hørt på flere problemstillinger. Efter frokosten drog de indbudte gæster hvert til sit, og den danske patrulje drog tilbage til Camp Whisky.

Billeder fra selve frokosten.

Kort tid efter at orloven i Danmark var veloverstået, faldt der endnu mere sne i Ghowr provinsen. Sneen gør det meget vanskeligt at gennemføre operationer i området, men de danske lastbiler (Mercedes UNIMOG) har vist sig endog meget egnede til kørsel under disse vanskelige forhold. Sneen udgør også en reel fare for lokalbefolkningen i mange byer, idet man ofte har laviner herude.

Således kom det den litauiske chef for PRT for øre en dag i januar, at der var sket en lavineulykke nær en lille by ca. 30 km øst for lejren. Den lokale befolkning havde allerede bjerget en såret og en død person på stedet, men flere var savnede og forventelig døde, og de lokale myndigheder bad derfor PRT’et om hjælpe. Der blev sendt en dansk/litauskisk patrulje af sted for at hjælpe de lokale med at bjerge de døde lokale.

Under turen kom patruljen igennem meget krævende terræn, og de store snemasse gjorde det ikke bedre. Vejen blev på et sted så smal, at de danske køretøjer ikke kunne passere, så vi måtte fortsætte med de små litauiske bæltekøretøjer. Den danske patrulje på nær patruljeføreren blev tilbage og oprettede en lille lejr, hvor man, hvis der skete noget, kunne vente til redningshelikopteren ankom. Her var det patruljens næstkommanderende, der blev ansvarlig og fik oprette en rigtig god lejr i sneen, på trods af kulden.

Terrænet er meget udfordrende at køre i – her ses et litauisk bæltekøretøj under vandpassage.

Da patruljeføreren og de litauiske soldater kom til byen i nærheden af lavinen, blev de mødt af nogle lokale. Heriblandt en mand med en blødende flænge i hovedet. Det viste sig, at lokale stridigheder var skyld i denne skade. Vi fik ham lappet sammen, og senere tog vi ham med til hospitalet i Chaghcharan by.

Vi mødte en udsendt fra myndighederne i Chaghcharan og fik forklaret situationen. Lavinen havde begravet tre personer under 12 meter sne, og det var umuligt at kommer derud selv i de litauiske bæltekøretøjer (svenskbyggede Band Wagon). Derfor bestemte vi os efter samråd med de lokale at lade de begravede ligge indtil foråret. For at hjælpe, gav vi de få medbragte tæpper og nogle af vores egne madrationer til ofrenes familier. Derefter returnerede vi til resten af patruljen og fortsatte til lejren. 

Nogle dage efter havde den litauiske chef for PRT’et et møde med guvernøren for hele Ghowr provinsen, og de aftalte, at der skulle sendes endnu en patrulje ud til området med mere mad, tæpper og andre fornødenheder til de pårørende til ofrene for lavineulykken. Af sted gik det igen for det danske team støttet af nogle litauiske soldater, dog var chefen fra PRT’et med denne gang.

Der uddeles nødhjælp.

Også denne gang blev vi nødt til at dele os op på grund af det ufremkommelige terræn. Da vi nåede derud, var guvernøren allerede derude, og PRT chefen og den danske patruljefører gik til møde med de ældste fra byen, guvernøren, næstkommanderende fra politiet i hele Ghowr provinsen samt en masse andre lokale. Det blev bestemt, hvordan den medbragte hjælp skulle fordeles.

Herefter skulle de lokale i moskeen for at bede, mens vi blev siddende og ventede. Efter dette fik vi en lokal frokost med fårekød, helstegte kyllinger, ris og frugt til dessert. Da vi havde spist, gik vi alle udenfor, her overdrog chefen for PRT’et og guvernøren nødhjælpen til de pårørende til ofrene for lavinen. Da alt var overrakt sagde vi farvel til de lokale og vendte bilerne hjemad. Under hjemturen var der en lokal politibil, der sad fast, så den trak vi flot og fortsatte hjemad, uden at der skete flere nævneværdige begivenheder.

Ovennævnte patruljer er blot få af de mange eksempler på, hvordan samarbejdet mellem den danske enhed og de øvrige nationers enheder i Afghanistans mest multinationale PRT (syv nationer) i Camp Whisky har fungeret på, hvor alle synes at trække på samme hammel.

Patruljerne ville dog ikke have kunnet lade sig gøre, hvis ikke patruljens soldater havde udført et stort stykke arbejde med at holde enhedens materiel driftsklart. En opgave som til tider stillede store krav til de unge soldater, idet det medførte store udfordringer såvel fagligt som fysisk, idet omgivelserne ikke altid var optimale.

 

Vedligeholdelse af enhedens køretøjer under vanskelige forhold.

Nu lakker det mod enden for hold 5 i Chaghcharan, og den sidste uge blevet brugt til at overdrage til det nye hold 6 – en opgave som det gamle hold havde glædet sig meget til. Den 12. februar kl. 12 var der endelig overdragelse af ansvaret fra hold 5 til hold 6, hvorefter hold 5 blot ventede på at skulle rejse først til Kabul og siden hjem til Danmark.

Der var dog lige tid til en enkel afskedsparade i lejren, hvor der skulle siges farvel til såvel det danske hold som det litauiske lægehold. Man havde fra litauisk side været så tilfreds med hold 5, at det litauiske forsvarsministerium havde valgt at dekorere chefen og patruljeføreren med Lithuanian Armed Forces Medal for Distinguished Service – en orden som indtil nu kun er uddelt i 196 eksemplarer. Derudover modtog de resterende stabsofficerer en anerkendelse for deres indsats i form af en erindringsmønt fra den mekaniserede bataljon i Iron Wolf brigaden.

Chefen er lige blevet dekoreret.

Hold 5 takker af for denne gang og vil i den forbindelse gerne sende en tak til alle de samarbejdspartnere, som holdet har haft, såvel inden for forsvaret som uden for. Ligeledes skal der lyde en tak til de pårørende som har måttet undvære os i meget lang tid – vi glæder os alle til at komme hjem til jer alle igen.

Hele hold 5 samlet foran flagbastionen sammen med den litauiske chef (det eneste billede der eksisterer af holdet samlet).