Vejen til accept

Af Christina Jo Larsen, presseofficer

Rummets størrelse minder mest om en garage på et mindre autoværksted. Midt i det højloftede rum står et solidt træbord af den slags, man ved første øjekast kan se, er håndlavet kvalitet - og tungt. De gule stole omkring bordet giver samme indtryk. Komforten er der dog ikke tænkt på. Det handler om det praktiske.

Praktisk er også den aircondition, som en venlig sjæl har sat ved bordenden til at køle mødedeltagerne ned. Støjen i rummet ved siden af overdøver næsten mødedeltagernes diskussion. Det er radiokontakt mellem britiske enheder og enhederne fra Afghan National Army (ANA) og Afghan National Police (ANP), som til tider tager fokus fra dagens møde.

Der er en god stemning rundt om bordet, men tag ikke fejl. Det er store emner, der drøftes i små omgivelser.

Rundt om bordet sidder nøglespillere i udviklingen af distriktet og byen Gereshk. Blandt dem er borgmesteren for Gereshk by, repræsentanter fra forskellige sikkerheds- og politistyrker og ikke mindst repræsentanter fra ISAF. Herunder næstkommanderende i bataljonen, oberstløjtnant Bjarne, som repræsenterer den danske battlegroup:

- Mødet giver mig mulighed for at høre om sikkerhedsvurderingen fra bl.a ANA, ANP, Highway police og sikkerhedstjenesten. Altså en generel update på stemning i byen. Derudover drøfter vi selvfølgelig genopbygningen af Gereshk-distriktet, fortæller oberstløjtnant Bjarne.

Informationer om situationen i Gereshk flyver henover bordet, efterhånden som mødet skrider frem. I centrum sidder Gereshks borgmester, Said dur Ali Shah.

- Normalt er det guvernøren, der leder møderne. Men når han ikke er til stede – som i dag – er det mig. Jeg giver så informationen fra mødet videre til guvernøren. Selv bruger jeg mødet til at få information omkring min by, fortæller borgmesteren.
Realistisk optimisme
Dagens møde tager lang tid. Dels indleder alle talere med at takke for deltagelsen, de fleste sender en tak til Allah, dels skal alt gennem en tolk.

- Vi har altid flere tolke med til mødet, normalt tre, heriblandt vores egen, fortæller oberstløjtnant Bjarne, og fortsætter:
- Derigennem sikrer vi at det, der bliver sagt på pashtu, også er det, som tolken siger. Men der er altid en fare for, at information går tabt, når den skal gennem en tolk.

Trods det forsinkende led, som tolken kan være, går diskussionen alligevel højt. Selv borgmesteren får trætte øjne, da de to tilstedeværende politichefer endnu en gang går i gang med en diskussion om et check-point på hovedvejen. Oberstløjtnant Bjarne skærer igennem. Da politicheferne er faldet til ro igen, overrækker borgmesteren, med et udefinérbart glimt i de brune øjne, ordet til de uniformerede ISAF-repræsentanter.

Borgmesteren for Gereshk, Said dur Ali Shah, leder dagens møde i guvernørens fravær.

Selvom der er en hyggelig stemning omkring bordet, skal man ikke glemme, at mødet holdes i et land, hvor sikkerheden nogen steder lader meget tilbage at ønske. Fastspændt på lårene under bordet sidder pistolerne i deres hylstre. For som chefen for den danske CIMIC-enhed udtrykte det, idet han spændte sin pistol fast:

- Så gode venner er vi heller ikke.

Uden for bygningen går store, britiske sikkerhedssoldater rundt med tatoverede overarme og skudsikre veste spændt ud over en krop, som virker skudsikker nok i sig selv.

- Vi skal efterlade større sikkerhed i området, men også et område, som kan tage vare på sig selv i form at styring og administration og et bedre fungerende byråd, fortæller oberstløjtnant Bjarne, da mødet slutter efter godt to timer. Deltagerne har ikke travlt med at komme tilbage til deres. Det er nu – blandt smalltalk og håndtryk – at de virkelige beslutninger tages.

Chefen for den danske CIMIC-enhed, major Anders, i gang med at få de sidste aftaler på plads med Gereshks borgmester. I midten sidder tolken, som oversætter fra pashtu til engelsk.

Møderne i Gereshk holdes hver torsdag. Selvom mange af mødedeltagerne kun er i landet i godt seks måneder, inden nye kommer til, er der alligevel stor velvilje og tro på, at det er i lige netop de seks måneder, hvor de selv er i Afghanistan, der nok skal ske ændringer.

- Jeg er optimist, men også realist. Det hele skal gå ”the afghan way”. Der skal afghansk ansigt på alt, hvad vi laver. Uden accept fra afghanerne kan det ikke lykkedes, fortæller oberstløjtnant Bjarne.
I næste uge tager han igen af sted for at bane vejen til afghanernes accept.