[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Antallet at lokale afghanere i Gereshk-området i Helmand, der bliver ramt af hjemmelavede bomber, de såkaldte IED’er, er faldet markant de seneste måneder. Det er i hvert fald, hvad man kan fornemme på den skadestue, de danske styrker i Helmand har i lejren Price i udkanten af den store by Gereshk.

Cheflæge Nina Rummel var udsendt til de danske styrker sidste forår. Da startede hun en statistik, og nu er hun tilbage, og hun kan se en markant forskel.

- Jeg kan se en væsentlig ændring i typen af skader, og ikke mindst kan jeg se, at der de seneste måneder har været væsentligt færre skader som følge af IED’er. Jeg ved ikke meget om, hvad der foregår derude, men jeg kan kun glæde mig over, at der tilsyneladende er færre lokale, der kommer til skade, siger Nina Rummel.



Cheflæge Nina Rummel var i lægecentret i FOB Price (Forward Operating Base) i foråret,og nu er hun tilbage. Hun oplever nu væsentlig færre skader hos lokale på grund af IED’er.

Ifølge hendes statistik var der i juni, juli og august 12 eller 13 alvorligt sårede som følge af eksplosioner fra IED. I november var der tre, i december to og i januar er der til nu tre. I september var der også kun to, men i oktober var der ni.

Nina Rummel fortæller, at det ikke kun er antallet af de såkaldte ”blast-skader” fra eksplosioner, der er færre af. Der er generelt færre alvorlige ulykkestilfælde, de såkaldte traumer.

- I teorien kunne den markante nedgang skyldes, at der er færre lokale, der søger hjælp hos os. Det ville være lykkeligt, hvis lokalbefolkningen mere begyndte at bruge det lokale hospital i Gereshk.  Det er jeg desværre bange for ikke er tilfældet. Og vi bliver da også ved at få lokale ind på Medcenter her, men skaderne har skiftet karakter, siger hun.

Andre former for ulykke
Cheflægen fortæller, at de kvæstelser, folk kommer med, oftere og oftere stammer fra ulykker på arbejde og lignende.

- Tidligere var der mange skudsår på kroppen, hvor det tydeligvis er et forsøg på at slå folk ihjel. Nu er skudsårene ofte kødsår i arme og ben. I de tilfælde, hvor der ikke er tale om tilfældige vådeskud, får man indtrykket af, at det er folk, som har på skudt hinanden, fordi de ville true.

At skaderne er blevet mindre kan også se af, at det er færre patienter, der nu bliver fløjet i helikopter til videre behandling på det britiske felthospital i Camp Bastion. Ofte får man fat i en lokal taxa, som kan køre folk til civile hospital i provinshovedstaden Lashkar Gah.



De skader, lokale kommer ind med til den danske skadestue, er nu mindre farlige end tidligere. Tidligere var skudsår tydeligvis forsøg på at slå ihjel. Nu får man indtrykket af, at en del skudsår skyldes forsøg på at skræmme.

Målrettet indsats
Næstkommanderende for den danske bataljon, Bjarne Højgaard Jensen, er glad for at lægerne kan mærke, at der er blevet mere opmærksomhed omkring IED’er.

- Vi har haft fokus på det her område siden sommer. Det var i august og september vi på vore møder med politicheferne, borgmesteren og distriktsguvernøren begyndte at pege på vigtigheden af at få stoppet Talebans kampagne med IED’er. Vi begyndte at sende patruljer ud med det formål at afsøge områder, hvor der kunne være placeret sprængladninger, siger Bjarne Højgaard Jensen, som fortsætter:

- Siden november har vi haft et målrettet initiativ, hvor IED-udlæggerne og -producenterne er blevet særlige mål. Det er godt at se, at den indsats bærer frugt, siger Bjarne Højgaard Jensen.

Militærlæger for civile
Skadestuen i den danske militærlejr er primært oprettet for at kunne hjælpe danske og britiske soldater, der kommer til skade. Men i det omfang, ressourcerne ikke bliver brugt til behandling af danske soldater, tager man imod lokale med akutte skader, både folk fra den afghanske hær og politiet, men også civile.

- Det er der flere gode grunde til. For det første skal jeg og andre læger leve op til vores lægeløfte om at ville hjælpe alle tilskadekomne. For det andet er det vigtigt for os at få så meget erfaring som muligt, så vi er bedst muligt rustet til at tage os af skader på vore egne, siger Nina Rummel.

Lægeklinik
Ud over behandling af akutte skader på den danske skadestue har den amerikanske hær en lægeklinik i lejren ved Gereshk, hvor folk med sygdomme kan komme ind for at få stillet diagnoser og i mindre omfang få behandling. Her hjælper de fleste danske læger og sygeplejersker også til på frivillige basis, når de ikke er på vagt i den danske skadestue.

- Det er alle mulige sygdomme, vi bliver stillet overfor der. Nogle kommer der med småskavanker og vil i virkeligheden bare have noget mad eller en snak. Andre kommer med alvorlige sygdomme, vi ikke rigtigt kan gøre noget ved. Jeg stod netop for nylig over for et tilfælde, hvor også mine følelser bliver påvirket. Det var en dreng på 17 år med alvorlig knoglekræft i benet. Hvis kræften ikke har bredt sig, kan han måske overleve ved at få amputeret benet. Men så vil konsekvensen være, at han bliver udstødt af familien og må forsøge at overleve ved at tigge. Skal jeg anbefale ham at få benet sat af?



Ud over de akutte skader, der kommer ind til den danske skadestue, hjælper Nina Rummel og andre danske læger og sygeplejerske også til i den amerikanske lægeklinik.

Følelser
Nina Rummel fortæller, at selv om hun og hendes kolleger dagligt ser alvorlig sygdom og skader, så har de alligevel den professionelle tilgang til opgaven, hvor de tøjler deres følelser.

- Jeg må indrømme, at jeg én gang ikke kunne lade være med at tude. Det var, da en af vores gode venner, en amerikaner, der kom her hver dag for at sludre, blev sprængt i stykker. Da jeg skulle lægge ham i ligpose rørte det mig dybt, siger Nina Rummel.

Men trods de sørgelige skæbner – eller måske netop derfor – føler hun sig ikke frastødt af Afghanistan.

- Den taknemmelighed, vi bliver mødt med fra civilbefolkningen, og de miserable forhold, vi ser, gør, at man en gang imellem kunne få lyst til at blive her for at gøre en indsats som civil hjælpearbejder, hvis der var fred i området. Der er hårdt brug for det. Men jeg kan desværre også se, at det fortsat er nødvendigt med våben for at skabe sikkerhed.
- Så indtil videre hjælper vi, så godt vi kan, med de her militæruniformer på, siger cheflægen på den danske skadestue i Helmand.