Ro, overblik og godt samarbejde i traumerummet

Feltambulancen bakker med stor fart ind på pladsen foran infirmeriet i MOB (Main Operation Base) Price, bagdørene ryger op, sanitetspersonale springer ud af køretøjet for at tage imod båren med en svært såret ANP’er (Afghan National Police), der bæres ind i traumerummet.
 
Scenen udspiller sig på tv-skærmen inde i receptionen på infirmeriet, hvor 12 folk fra ”saniteten” er samlet for at se videoen fra behandlingen af et traume(en svært skadet person, red.) tidligere på dagen. Alle kigger dybt koncentreret op på skærmen, mens de ser sig selv gå i gang med behandlingen.
 
Politibetjenten har været involveret i en trafikulykke, hvor forsiden af hans venstre lår er blevet flået op, så muskler og sener er totalt blottede fra lysken og ned til knæet. Manden er blevet kørt forbi Gereshk Hospital, der ikke har været i stand til at tage sig af ham. Hans venner har derefter hastet til MOB Price for at få hjælp der. I mellemtiden har manden tabt meget blod og er i stærke smerter.
 
På skærmen lyder det: ”Nede fra Maingate (porten ind til Price, red.) sagde vagterne, at det nok drejede sig om et brækket ben.”

Meningen med behandlingen i Price er at få stabiliseret patienten og hurtigt få ham medivac’et (evakueret, red.) til felthospitalet i Camp Bastion, der har bedre faciliteter og mere mandskab til at tage sig af ham i den videre behandling. Derfor har den britiske medic, Flea, allerede bedt om at få sendt en chinook-helikopter til Price for at hente patienten.

På skærmen vises optagelserne fra dagens traume, en afghansk politibetjent, der har været ude for en trafikulykke. Infirmeriet filmer og fotograferer alle traumer med henblik på at dokumentere samt at kunne evaluere og uddanne. Fotos: Birgit Baunehøj.

Ro og orden midt i kaos
- Hans AB (Airway & Breathing) er stabil, siger Anders, der er læge, højt på skærmen.
Alt imens alle stiller sig på faste pladser rundt om patienten og går i gang med hver deres på ANP’eren, ånder der på forunderlig vis en ophøjet ro og orden på traumestuen. Alle er dybt fokuseret på opgaven, og alt imens står tolken oppe ved mandens hoved, så han kan oversætte, når der er brug for det.
 
I receptionen kommenterer folk undervejs på filmen:
- Vi kunne godt have været en ekstra person ved hans fod, lyder det fra Christian (sygeplejerske).
Der lyder et hurtigt ja fra Anders, som styrer dagens begivenheder oppe på skærmen.
- Prøv at lægge mærke til, hvor meget han taler, siger Lene (sygeplejerske) om patienten på skærmen.
- Ja, nu begynder han at vrøvle, konstaterer en anden.

Oppe på skærmen kan man derefter pludselig høre Lene råbe: ”Vi skal bruge en tolk”. Tolken har i mellemtiden forladt rummet og bliver fundet uden for, hvor han står og drikker vand. Han får et mindre møgfald af et par stykker i rummet, fordi han har forladt patienten og sanitetspersonalet midt under dyrebare minutter for kommunikationen mellem patient og behandlere. Det viser sig, at han er blevet dårlig tilpas af at se alt blodet og har følt sig nødsaget til at forlade lokalet bare for en kort stund.
 
Både Lene, Anders og de andre griner lettere pinligt berørte over deres møgfald mod tolken, her mens de sidder og ser det på skærmen. Her opdager de også, at tolken på et tidspunkt sidder på hug i hjørnet af traumestuen – og bare har det rigtig skidt. Lene forsikrer de andre om, at hun har givet ham en undskyldning over møgfaldene og nu overvejer at give ham en gave som et ekstra plaster på såret.

Sanitetspersonalet har fokus på tv-skærmen på Infirmeriet i MOB Price, hvor arbejdet omkring dagens traume – en såret afghansk politibetjent – vises. Fotocollage: Birgit Baunehøj

Klik her for stor udgave af collage med billedetekst (pdf)

På skærmen rundes filmen af med, at sanitetspersonalet bringer båren med patienten ind i chinook’en, der står med larmende propeller og klar til at lette sekunder efter.
 
- Godt arbejdet!, lyder det med det samme fra næstkommanderende på infirmeriet, oversergent C. G.
Han påpeger dog, at når der råbes ”wheels up” – hvilket betyder, at chinook’en letter fra Bastion – så er der kun fire minutter tilbage at klargøre patienten i, før han skal køres ud til helikopterlandingspladsen i Price.
 
- Det kan vi gøre hurtigere end i dag, siger C. G., der dog overordnet er meget tilfreds med, hvordan dagens arbejde på traumestuen gik.

- Vi fik ”wheels up” på det værst tænkelige tidspunkt. Men vi fik intuberet ham, pakket såret, forbundet det og gjort ham transportklar på ingen tid. Det er rigtig godt gået, siger Anders (lægen) henvendt til alle i rummet.
 
- Vi klippede faktisk nogle hjørner for at skynde os, siger Obert, som til daglig arbejder som Falck-redder i Danmark.

Flere kommer med kommentarer til forløbet – primært positive af slagsen. Det har været en god dag på traumestuen – samarbejdet taget i betragtning.
 
- Det var virkelig godt teamwork. Alle gjorde, hvad de skulle. Han var SÅ tæt på at dø. Jeg kunne kun holde overblikket, fordi I ved præcis, hvad I skal hvornår – I kan til enhver tid være med på mit traumeteam, siger Anders og kigger stolt rundt på folk, der smiler tilbage til ham.
Evalueringen for i dag er slut – få dage senere kom der et MASCAL (mass casualties = mange sårede/døde på én gang), der fik infirmeriet på et heftigt overarbejde.

Patienten overlevede på trods af et voldsomt blodtab, men benet stod desværre ikke til at redde og blev amputeret fra lysken på felthospitalet i Bastion.