Jul i Sydlibanon

Juleaften havde vores kolleger fra beredskabsstyrelsen inviteret til gudstjeneste på brandstationen. Den hal, der normalt rummer de store brandslukningskøretøjer, var i dagens anledning omdannet til kirke med et kæmpekors i midten af rummet.

”og det skete i de dage …”

Efter gudstjenesten spadserede vi i samlet flok hen til vore franske kolleger for at ønske glædelig jul og for at tage deres feltjulekrybbe i åsyn.

Danske og franske soldater ønsker hinanden glædelig jul foran julekrybben.


Nogle havde pyntet messeterrassen i dagens løb. Andre havde sat lyskæder op og gjort fint og dækket borde. For vi skulle indtage julemiddagen udendørs. Officererne stod for serveringen af den traditionelle danske julemiddag for kontingentet og de særligt indbudte gæster. Der manglede ikke noget. Anden var saftig, flæskestegen sprød og den brune sovs – nå ja, helt brun var den ikke, for kuløren lå i noget af den bagage, som en af vore soldater, der har været hjemme på leave, stadig venter på. Men det hele smagte skønt.

Der blev sunget og danset om juletræet.

Og julemanden og hans assistent dukkede op med en mild gaveregn midt i dansen omkring juletræet.

Julemanden.

Det var ikke som jul derhjemme – men det skulle det heller ikke være.

Glædelig jul