Mindehøjtidelighed i Camp Bastion

I skumringens svalende aftenbrise samledes omkring 400 soldater fra det aftrædende Hold 9 og tiltrædende Hold 10 på paradepladsen i Camp Viking for at mindes deres afdøde kammerater. Fanekommandoen træder an. Traditionen tro deltager gejstelige og soldater fra de britiske enheder.

Lørdag den 7. august blev begge konstabler dræbt på deres sidste patrulje, da deres infanterikampkøretøj (IKK) kørte på en improviseret sprængladning i området omkring Patrol Base Line.

I det tiltagende tusmørke bliver afskedsparaden afleveret til chefen, oberst Flemming Mathiasen, som indleder mindehøjtideligheden med ordene:

-Den sidste dag, den sidste time, den sidste patrulje. Så hårdt har I arbejdet i Bravo-kompagniet. Så mange trængsler har I udstået, og midt i glæden over at kunne tage tilbage til Price og begynde overdragelsen til Bravo- kompagni Hold 10 rammer katastrofen.
En meget kraftig sprængladning rammer jeres IKK, og på et øjeblik er alting ændret. Hurtigt tililende hjælp kunne ikke redde hverken Jimmi eller Erik, der blev revet væk fra os. Væk fra deres familier og denne verden.

Hver af kampunderafdelingerne har egen feltpræst, som naturligvis kommer tæt på soldaterne.

Stol på Gud og hold krudtet tørt
Bravo–kompagniets feltpræst Thomas H. Beck, som har boet og levet med kompagniet i Patrol Base Line, fortæller anekdoter og om fælles oplevelser, som giver et levende billede af Erik og Jimmi. Feltpræsten fortsætter:

-Derfor efterlader de sig også et enormt tomrum hos os fra Hold 9, der nu må drage hjem med sænkede hoveder trods veludført gerning. Men i Jimmis og Eriks ånd skal vi rejse os igen, hvor vi faldt, og kæmpe videre.

-For vel nytter det noget. Det eneste nødvendige for det ondes sejr er jo gode mænds ligegyldighed. Og vi er ikke ligeglade med, at nogen vil os og denne verden ondt, og som i lørdags dræbte Jimmi og Erik. Stafetten er nu givet videre til jer fra Hold 10, der ligesom Jimmi og Erik i kærlighed til livet må vise døden foragt i kampen for fred, frihed og retfærdighed.

Fanen anvendes i det daglige vagtskifte på Amalienborg, når den ikke er i Afghanistan som det symbolske samlingspunk for 1.bataljon fra Den Kongelige Livgarde.

Godt arbejde
Næstkommanderende i Eriks deling, oversergent Christian Bøgekjær og seniorsergent Paw Agerskov Jensen fra kommandodelingen, holder hver en tale, som i kammeratlige og soldater kærlige vendinger fortæller om deres soldater, som ikke er iblandt os længere.
Paw afslutter talen med et ”Godt arbejde”. Godt arbejde, fordi det var i Jimmis ånd og en inspiration for os andre om at fortsætte det gode arbejde.

Umiddelbart herefter spilles ”Last Post” af en trompeter fra Royal Marines.

KFUMs soldaterhjem bød bagefter på en kop kaffe og en kage, og vi sang ”Altid frejdig, når du går

Ramp ceremoni
Nogle timer senere i den mørke nat på Camp Bastions landingsbane, der kun var oplyst af en enkelt projektør, stod alle soldater i flere geledder og ventede.

Kommandoet, som bærer kisten, følger med til Danmark.

To ambulancer kørte frem mod det ventende Hercules-fly. De dannebrogsdækkede kister bæres af kammeraterne. Soldaterne gør honnør, som kisterne passerer. Umiddelbart foran lastelugen, læser feltpræsten over kisterne og beder Fadervor.

Herefter lyser feltpræsten den sidste velsignelse. Soldaterne blotter hovedet, og trompeterne fra britiske Royal Marines blæser igen ”Last Post”. Vi holder et minuts stilhed, inden kommandoen ”Før kisterne hjem” lyder, fanen fældes og kisterne bæres op ad rampen og placeres side om side.

Rampen lukker til, og idet den sidste lysstribe forsvinder i lastelugen, slukker projektøren på landingsbanen. Alle står tilbage omsluttet af den mørke afghanske nat.

Æret være deres minde.

Der blev samtidigt afholdt mindehøjtidelighed i Camp Price og i Forward Operating Base Budwan.

Læs Oberst Flemming Mathiasens tale her.
Læs Feltpræst Thomas Becks tale her.
Læs Sektionsfører Paw Agerskov Jensens tale her.
Læs Oversergent Christian Bøgekjærs tale her.