Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Lost in translation
AFGHANISTAN, Helmand: Som sprogofficer i den danske kampgruppe skal man være parat til lidt af hvert. Her er et indblik i de oplevelser og udfordringer, som arbejdet omfatter. Opdateret den 18-10-2011 - kl. 09:57
13. oktober, 2011 - Kl. 09.14
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
- Hvad siger du til, at vi går over bag busken og gør det frække?
Der er ikke tale om en tabt mening i oversættelsesprocessen, som overskriften antyder. Opfordringen er et konkret eksempel på de tilbud, som Thit møder i sit virke som cheftolk i den danske kampgruppe.
- De unge afghanske mænd kan slet ikke styre sig, når der er vestlige kvinder til stede. Så flokkes de om en og spørger om alt mellem himmel og jord. Du kan være 100 procent sikker på at få rigeligt med tilbud om action i busken – lidt jiggy-jiggy, som de lokale kalder det, siger Thit med et smil på læben.
Bombarderet med spørgsmål fra A-Z kan en dag i felten være udmattende. Hvorfor taler du Pastho? Hvordan får du dit hår til at sidde sådan? Må jeg se dit gevær? Giver du et blowjob?
- Jeg synes, det er meget sjovt at snakke med de lokale, men efter en hel dag med formelle og uformelle møder er jeg også godt træt, siger Thit.
Der er altid god stemning (og ind i mellem sjofel), når Thit besøger politi-chekpoints
Problembørnene
Men det største problem er ikke at kunne forstå de lokale. Danskere og englændere, som ikke har nogen forståelse for tolkearbejdet, får ofte tolkene på overarbejde.
- Lange kludrede sætninger, et væld af fyldord og godt med indskudte sætninger. Skal jeg oversætte hvert ord, er det virkelig noget, der trækker tænder ud. Så kan jeg nogle gange blive nødt til kun at tolke meningen, selv om jeg føler mig forpligtet til at tolke det hele, siger Thit.
Apropos tænder er det også en udfordring at følge med, når en lokal afghaner, med næsten ingen af slagsen tilbage, begynder på sin livshistorie.
- Det er som at tale med en rigtig sønderjysk bondemand. Ikke til at forstå, hvis man selv taler rigsdansk, siger Kenneth, som også er sprogofficer med speciale i pastho. Selv de afghanske soldater forstår ikke, hvad der bliver sagt, fortæller han.
Kenneth i øjenhøjde med lokale børn. Nysgerrigheden er stor og spørgsmålene uendelige.
Selv om pastho er sprogofficerernes andet eller tredje sprog, må de tale langsomt og med et simpelt sprogbrug, så de lokale kan følge med. Der er nemlig ganske få afghanere, som kan læse og skrive, og enkelte har aldrig gået i skole. Derfor har de også et mindre ordforråd og benytter forkert grammatik – og det skaber forvirring og anledning til interessante samtaler.
- Hvad siger du til, at vi går over bag busken og gør det frække?
Der er ikke tale om en tabt mening i oversættelsesprocessen, som overskriften antyder. Opfordringen er et konkret eksempel på de tilbud, som Thit møder i sit virke som cheftolk i den danske kampgruppe.
- De unge afghanske mænd kan slet ikke styre sig, når der er vestlige kvinder til stede. Så flokkes de om en og spørger om alt mellem himmel og jord. Du kan være 100 procent sikker på at få rigeligt med tilbud om action i busken – lidt jiggy-jiggy, som de lokale kalder det, siger Thit med et smil på læben.
Bombarderet med spørgsmål fra A-Z kan en dag i felten være udmattende. Hvorfor taler du Pastho? Hvordan får du dit hår til at sidde sådan? Må jeg se dit gevær? Giver du et blowjob?
- Jeg synes, det er meget sjovt at snakke med de lokale, men efter en hel dag med formelle og uformelle møder er jeg også godt træt, siger Thit.
Der er altid god stemning (og ind i mellem sjofel), når Thit besøger politi-chekpoints
Problembørnene
Men det største problem er ikke at kunne forstå de lokale. Danskere og englændere, som ikke har nogen forståelse for tolkearbejdet, får ofte tolkene på overarbejde.
- Lange kludrede sætninger, et væld af fyldord og godt med indskudte sætninger. Skal jeg oversætte hvert ord, er det virkelig noget, der trækker tænder ud. Så kan jeg nogle gange blive nødt til kun at tolke meningen, selv om jeg føler mig forpligtet til at tolke det hele, siger Thit.
Apropos tænder er det også en udfordring at følge med, når en lokal afghaner, med næsten ingen af slagsen tilbage, begynder på sin livshistorie.
- Det er som at tale med en rigtig sønderjysk bondemand. Ikke til at forstå, hvis man selv taler rigsdansk, siger Kenneth, som også er sprogofficer med speciale i pastho. Selv de afghanske soldater forstår ikke, hvad der bliver sagt, fortæller han.
Kenneth i øjenhøjde med lokale børn. Nysgerrigheden er stor og spørgsmålene uendelige.
Selv om pastho er sprogofficerernes andet eller tredje sprog, må de tale langsomt og med et simpelt sprogbrug, så de lokale kan følge med. Der er nemlig ganske få afghanere, som kan læse og skrive, og enkelte har aldrig gået i skole. Derfor har de også et mindre ordforråd og benytter forkert grammatik – og det skaber forvirring og anledning til interessante samtaler.