Dansk ”Armadillo”-helt i afghansk genforening

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Da den afghanske soldat Abdulrauf i 2009 blev såret af et skud i hovedet, ydede den danske oversergent Khani livreddende førstehjælp. Sekvensen endte som en del af dokumentarfilmen ”Armadillo”. Screen dump fra filmen Armadillo/Fridthjof Film.


En rystet filmoptagelse foreviger den afghanske soldats fysiske reaktion; de vildt opspærrede øjne, de sløvede bevægelser, den åbne mund. Udtryk der tilsammen røber den unge mands tilstand af chok. En teenager med sort overskæg og rødt blod silende fra et skudsår igennem kinden. En dansk soldat med iranske rødder tager ham om skulderen, råber noget på et fremmed sprog.

- Læg dig ned, læg dig ned.

Den afghanske soldat hedder Abdulrauf. For få øjeblikke siden stod han på et hustag i Helmand og spejdede efter fjenden. Det var fjenden, der fik øje på ham først. Projektilet ramte Abdulrauf i nakken og fortsatte tværs igennem ham, indtil det rev den venstre kind op og forlod hans bare 19 år gamle krop hårdt såret.

Så fulgte evakueringen.

Abdulrauf blev slæbt ned fra taget, væk fra kamppladsen og ind i et tililende dansk, pansret køretøj.

Igen råber den danske soldat på dari – den afghanske variant af sproget persisk.

- Du skal nok klare den, men du er ramt et lidt skidt sted. Jeg tilkalder en helikopter, som kan flyve dig på hospitalet.

Imens fortsætter kameraet sin nøgne registrering. Filmer hvordan den danske soldat nænsomt forbinder Abdulraufs hoved. Hvordan strømmen af blod suges fra næse og mund med en håndpumpe, ansigtet der renses med flaskevand, den beroligende danske hånd, som folder sig om det afghanske baghoved, inden redningshelikopteren, i en sky af røg og støv, når frem og sender Abdulrauf mod Afghanistans himmel.

Alt bliver indfanget og dokumenteret den julidag i 2009 og ender godt et år senere som en del af ”Armadillo” – en anmelderrost og prisbelønnet dokumentarfilm, som samtidig skal blive indledningen på en intens offentlig debat om hele den danske krigsindsats i Afghanistan.




Tre år efter at den afghanske sergent Abdulrauf blev hårdt såret, er han nu genforenet med sin danske redningsmand i Helmand.


Det er tre år siden, at støvet lagde sig, og redningshelikopteren forsvandt på himlen med Abdulrauf i bugen. Tre år siden, kameramanden slukkede for sit kamera. Men ét er film. Ved et nærmest ubegribeligt tilfælde sidder Abdulrauf lige nu genforenet med sin redningsmand, den 28-årige danske oversergent Khani, og ser filmklippet i et klasseværelse på en militærbase i Helmand.

- Hvor mange får skylder du mig, når jeg nu reddede dig dengang?

Khani ser spørgende på Abdurauf.

- Jeg vil slagte tre for din skyld…

Et øjebliks stilhed.

Så knækker begge soldater sammen, klasker håndflader og bryder ud i en fælles latter så kraftfuld, at den får klasseværelset med de ophængte undervisningsplakater af adskilte våbendele til at runge.

Det er kun en uge siden, at de to mødte hinanden for første gang siden den dramatiske højsommerdag i 2009. Det skete på Regional Military Training Center (RMTC) i Camp Shorabak, hvor Khani siden februar som en del af DANCON ISAF 13 har undervist. Selv samme træningslejr, som Abdulrauf i de seneste uger har været elev på et kursus for befalingsmænd.

- Jeg genkendte Khani med det samme, og blev virkelig glad. Jeg er utrolig taknemmelig. Virkelig, understreger Abdulrauf.




De to soldater genser filmklippet fra ”Armadillo”, hvor oversergent Khani yder livreddende førstehjælp til Abdulrauf fra Afghan National Army.


Dengang i 2009 var Khani næstkommanderende i en deling på det danske Hold 7, mens Abdulrauf var menig soldat i Afghan National Army (ANA), den afghanske hær.

Begge deltog de i Operation Panterens Kløer. Oprørernes indflydelse og tilstedeværelse skulle bekæmpes i et område syd for Helmands handelscentrum Gereshk og atter binde byen sammen med provinsens politiske centrum Lashkar Gah. En succesfuld operation med deltagelse af 3000 soldater fra både den danske, afghanske og britiske hær. Men samtidig en operation der krævede sine ofre.

- Derfor var både min dygtige kører og skytte, som også var med til at yde førstehjælp, interesseret i at høre, hvordan det var gået Abdulrauf. Da militæroperationen var slut, fik vi at vide, at han heldigvis havde overlevet. Det betød meget for os. Men at få lov til at se Abdulrauf igen, er bare fantastisk, forklarer Khani, som er i gang med sin tredje udsendelse til Afghanistan.

Denne gang dog ikke som kampsoldat, men som en del af kapacitetsopbygningsenheden på Hold 13, hvor han er med til at uddanne ANA-soldater på RMTC’et i Camp Shorabak. Selv er han leder af kurset Combat Medic, som lærer de afghanske soldater alt fra grundlæggende førstehjælp til at kunne indgå i arbejdet på en afghansk sygeklinik.

At Khani har begreb om det, han underviser i, er Abdulrauf det levende bevis på. I 2009 fik han stoppet Abdulraufs kraftige blødninger og dermed muliggjort den videre behandling. I dag er et par anonyme ar i henholdsvis nakken og på venstre kind eneste tegn på, at Abdulrauf nær havde betalt den største pris.

- Da jeg var blevet skudt, spurgte Khani mig, om jeg havde ondt andre steder. Da vidste jeg, at jeg var i gode hænder og nok skulle klare den. Jeg vidste, at jeg var sammen med en læge, siger Abdulrauf og afbrydes af Khani.

- Jeg er nu ikke læge…

- Nej, du er sådan en, der er bedre end en læge, siger Abdulrauf, inden de to igen får klasseværelset til at runge af latter.




Sergent Abdulrauf under en pause i undervisningen på Regional Military Training Center i Helmand.


Den i dag 22 år gamle ANA-soldat forklarer, at han har været soldat, siden han som 17-årig forlod skolen, fordi familien manglede penge. ANA sendte ham fra hjemmet i den nordlige Takha-provins til Helmand i syd.

Siden han blev skudt på hustaget, er han avanceret til sergent. Og ligesom det dengang var danske soldater, som var med til at redde ham, er det også danske soldater, som i dag underviser ham på RMTC’et. En undervisning, der skal gøre Abdulrauf i stand til selv at undervise afghanske soldater.

- Ja, mit forhold til danske soldater er specielt. Jeg har svært ved at sætte ord på det. Lad mig sige det sådan: De kender godt selv størrelsen af min taknemmelighed, siger Abdulrauf, inden han griber Khanis hånd og fortsætter:

- Jeg har store forhåbninger på mit lands vegne. Jeg hører til i hæren og vil beskytte Afghanistan med mit liv. Afghanistan skal igen være et sikkert sted at bo. Jeg vil være med til at genopbygge landet – også selvom min person ikke betyder meget i det store billede.

Du er ikke bange for at blive skudt igen?

- Nej. Min militære rang er ikke så stor endnu. Men det er mit hjerte.

Også for danske Khani giver det mening at være tilbage i Afghanistan, som han – når hans udsendelse på Hold 13 slutter til august – sammenlagt har brugt halvandet år af sit liv på at kæmpe for. Vist trykkede kameramanden på ”Armadillo” på sluk knappen, da Abdulrauf blev fløjet væk. Men kampen for et bedre og mere sikkert Afghanistan har fortsat lige siden.

- Alene at se Abdulrauf være så meget ovenpå igen, og være i gang med at uddanne sig, er jo fantastisk, siger Khani.

- Jobbet hernede giver virkelig mening for mig. At uddanne afghanerne, så de selv bliver i stand til at tage over, når vores kampindsats stopper i 2014. At se dem blive dygtigere og dygtigere. Det er for mig at se den helt rigtige vej.




Danske soldater er mentorer på den undervisning, sergent Abdulrauf og hans klassekammerater fra Afghan National Army modtager i Helmand.

Regional Military Training Center

Regional Military Training Center i Helmand uddanner soldater til den afghanske hær. Danmark bistår med at rådgive de afghanske officerer og instruktører i deres planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelsen. Det sker blandt andet igennem det danske Training Monitoring og Liason Team (TMLT), som er fast tilknyttet RMTC’et. Træningen foregår i Camp Shorabak, der er en del af Joint Operation Base Bastion. Der indgår cirka 50 danske soldater i TMLT-enheden.