Med Murphy som rejseleder

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Leave – alle soldaters lyspunkt i en travl mission. Udsigt til et par uger i trygge danske omgivelser. Solrige dage byttes for blæst, kulde og regn. Men det er alt sammen i orden, når familien hilser velkommen, og julehyggen venter forude. Men en leave betyder også en rejse tilbage til missionen.

A. Murphy var en amerikansk ingeniør, der i 70´erne arbejdede med menneskets påvirkning af G-tryk. Han var angiveligt også ophavsmand til Murphys lov, der lyder: Alt der kan gå galt, går galt. Den følgende beretning vidner om, at Murphy havde fat i et eller andet.



NSE-soldater tømmer flyet fra Danmark.


Torsdag den 29. december – afgang fra Danmark

Klokken 15: Ankomst Roskilde lufthavn. En befalingsmand fra DANILOG (Det Danske Internationale Logistik Center) byder velkommen med en besked, der i første omgang minder om en rigtig dårlig joke.

”Flyet er desværre ni timer forsinket”. Det er desværre ikke en vittighed, men i det mindste er der kaffe, kage og aftensmad at forsyne sig med. I selskab med adskillige afsnit af Krøniken nærmer tiden sig til afgang.

Afgang ved midnat med en mellemlanding i Karup på en isglat landingsbane. Enkelte soldater er hurtigt nede og kysse den frostklare asfalt, mens flyet tankes. Mellemlanding i Trapson i Tyrkiet og endelig ved middagstid ankomst til Kabul International Lufthavn (KAIA).



Danske soldater ved ankomst til KAIA.


Fredag den 30. december – Kabul International Lufthavn (KAIA)

Det danske Hercules-fly, der normalt flyver danske soldater videre til Bastion, er hjemme i Danmark. Planen er derfor at flyve med to franske C-160 fly til Bastion i løbet fredagen. Vi er allerede ni timer forsinket fra Danmark og når ikke de franske fly. Heldigvis er der hjælp at hente hos briterne og amerikanerne.

Vi kæmper os igennem gaten, og kaptajn Pind fra det Nationale Støtte Element (NSE) opnår med det samme heltestatus med en god melding;

”Der er udsigt til, at I kan flyve med et britisk C-17 fly til Camp Bastion”. Humørsprederen Pind har skabt glæde og forhåbninger om et nytår i hyggeligt selskab med enhederne i Camp Bastion og måske endda i Price. Ifølge hårdnakkede rygter har ingeniørerne i Price planer om at byde det nye år velkommen med bortsprængning af beskadiget ammunition. Den slags appellerer til alle raske drenge, og interessen for at nå lejren i tide øges yderligere.

Et par timer senere dukker Pind op igen. Folk rejser sig og samler stumperne i troen på, at flyet må være klar til boarding. Kaptajnen indleder sin sætning med: ”Bliv bare siddende”. Der sukkes i kor. Flyet kan ikke lande. Vi trasker ned til indkvarteringsområdet med udrustning og vores bagage. I morgen er der atter håb.




Liv og glade dage i gaten.


Lørdag den 31. januar – Nytår i luften

Leaveholdet er nu opdelt efter prioritering. Bliver dit navn råbt op, har du vundet en tur til Bastion. Det minder om et amerikansk lotteri, men lykkens gudinde har fået penge under bordet. En snes soldater sendes af sted med et amerikansk fly, resten går slukørede tilbage til indkvartering med ordre på at stille igen om eftermiddagen. Her vinder endnu en håndfuld soldater en tur til Bastion, mens de resterende 36 skal stille klokken 20, selvfølgelig atter med udrustning og pakket bagage.

Kort før midnat flyver vi til Bastion. I gaten har NSE-drengene skaffet en kasse med alkoholfri champagne. Med udsigt til årsskifte i flyveren skåler vi i gaten på et godt nytår. Afgang til Bastion på en flyvetur der starter i 2011 og slutter i 2012.



Frederik og Tom fra NSE’et arbejdede på højtryk for at få alle videre til Bastion. Her skåler de på godt nytår i gaten.


I Bastion vidner et langt bord med nu kolde bøffer og forkullede hummerhaler om en munter aften med musik og god mad. En kollega og jeg besøger den forladte fest i håb om en bid natmad. Prikker lidt til de kolde kødstykker, tager en bid, og nupper en alkoholfri øl. Det er mørkt, koldt og ikke et øje at spotte.

Med held får vi gang i den ene grill, som vi varmer os ved. Vagabond-stilen sluttes med et ”skål” og ”godt nytår”. Klokken er 02.30. Om få timer skal vi hente vores våben. Varmen strejker i teltet, så 2012 begynder med en kold, kort nat.

Søndag den 1. januar – Camp Bastion

En dag, hvor de fleste i Danmark sover længe med tømmermænd, fatter vi vores våben, indskyder dem og fortsætter programmet med at genopfriske minerydning og GSA (Ground Sign Awarenes).
Vi har gennemført den befalede uddannelse. Nu lysner det. En kolonne af lastbiler og kampvogne står klar til afgang. Det føles rart endelig at være på vej til Camp Price.

Kolonnen med trætte soldater kommer i bevægelse – og stopper pludselig brat. En pulverslukker i den ene kampvogn er eksploderet. Hændelsen sender en soldat til observation for hjernerystelse, og transporten til Price aflyses. Næste stilletidspunkt: Mandag kl. 05.

Mandag den 2. januar – op på hesten

For mange endnu en frostklar nat uden varme i teltet. Til gengæld er den kort, for klokken fire ringer vækkeuret. Håbet om transport til Price lever endnu. Vi sidder op i en såkaldt pax-container, der dybest set blot en pansret kasse med umagelige sæder. Vi har ikke tømmermænd, men søvnunderskud har skabt den samme fornemmelse.

”En times tid – så rammer vi Price”, melder en lidt for frisk vognkommandør, der har bemærket passagernes søvndrukne øjne. Optimismen, der de seneste dage har fået nogle tæsk, melder sig igen. Men uden grund. Kolonnen er knap kommet ud af Bastion, da en af lastbilerne punkterer. Hele bondetoget bliver bragt til standsning. Men tre en halv time senere ankommer vi trods alt triumferende til Camp Price.

Håndgribelige beviser på, at Murphys lov stadigvæk holder.



Fra venstre, Andreas, undertegnede, Alexander og Nicolai skåler i champagne kort før afgang til Bastion.