Her mekkes, skrues, bankes og bores

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Kampvogne, ingeniør-soldater, sikrings- og eskorteenheder og de allestedsnærværende sanitetsfolk er ofte de enheder, som oftest bliver omtalt i forbindelse med indsættelsen i den golde, afghanske ørken. Støttestrukturen bag de kæmpende enheder når kun sjældent overskrifterne i de mange historier fra danske soldaters indsættelse i Helmand. Men den ene kan ikke fungere uden den anden – slet ikke i et miljø som Helmand.

Mange hundrede timers kørsel i den stenede ørken gør sit til at udfordre køretøjernes, udstyret og udrustningens ydeevne, og havde det ikke været for en professionel og kompetent reparationsdeling, så havde det ikke været muligt at gennemføre de mange operationer, som danske kamp- og kampstøttetropper gør.

Meget af det elektronik, der er med til at mindske truslen fra improviserede sprængladninger, er ganske fintfølende, og ofte placeret steder, hvor det er meget udsat for støv, varme og ydre påvirkninger.



Når kampvognsdelingen er indsat i operationer ude i ørkenen, er der et sted mellem 10 og 15 køretøjer med specialister med ude. (Foto: KVG DEL)


I modsætning til andre enheder, der bliver sammensat og uddannet til at løse en helt specifik opgave i missionsområdet, er dagligdagen for mekanikerne og specialisterne i reparationsdelingen langt hen ad vejen den samme som derhjemme.

- Det er ikke unormalt at høre en mekaniker udtale, at det ikke gør nogen forskel, om han går på arbejde i Danmark eller i Helmand. Selvfølgelig er der længere arbejdsdage som udsendt, ligesom der arbejdes syv dage om ugen, men vores arbejde er det samme; at servicere de kæmpende enheder og dermed sikre, at de danske styrker kan løse opgaverne med velfungerende udrustning og køretøjer, siger Troels Ølholm, premierløjtnant og delingsfører for reparationsdelingen.

Med momentnøgler, symaskiner og våben i hånd
Det høje niveau af vedligeholdelse i missionsområdet er ganske berettiget. Det gælder både på brugerniveau, hvor den enkelte soldat uddannes og vejledes i at passe ordentligt på sit grej, men også på mekanikerniveau, hvor den danske styrke i høj grad er afhængig af specialister med stor baggrundsviden og teknisk snilde. Og de findes i reparationsdelingen:

- Vores våbenmekaniker rådgiver og hjælper soldaten med helt lavpraktiske detaljer omkring håndvåben. Saddelmageren fabrikerer stofposer til enhedernes køretøjer, så der ikke kommer til at ligge genstande hulter til bulter, som kan blive slynget rundt under uheld, og elektronikmekanikeren træder til, når soldaternes minesøgere begynder at brokke sig, eller når radioen til intern kommunikation i gruppen fejler, siger Troels Ølholm.

Mekanikerne i reparationsdelingen tager sig af de mange forskellige køretøjer, som den danske styrke råder over. Det være sig alt fra vedligeholdende og periodiske eftersyn til større reparationer af skader forårsaget af det hårde terræn eller minepåkørsler. Mange af køretøjerne har fået påmonteret ekstra sikring eller er ligefrem bygget med ekstra tyk pansring, end tidligere tiders hold af køretøjer har haft til rådighed. Men de mange forskellige køretøjer kræver også en specialistviden, som kræver mange måneder på kurser forud for udsendelsen.

Men hverdagen som udsendt soldat i reparationsdelingen byder også på andre opgaver end vedligehold og reparationer. Reparationsdelingen er også leveringsdygtig i handlekraftige soldater og stiller således med en bevæbnet vagtstyrke til nærsikring af den danske lejr Camp Viking, når alarmen går.

Så må donkrafte, loddekolber, momentnøgler og symaskiner passe sig selv, for så kalder den anden pligt. For selv om reparationsdelingen arbejder inde bag Camp Vikings relativt trygge Hesco-mure, så må man ikke glemme, at specialisterne i reparationsdelingen først og fremmest er soldater, og dernæst mekanikere.



En del af medlemmerne fra ”REPDEL”. Her Elektronik- og våbensektionen. (Foto: REP DEL)