Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Sidste dansker ude af Camp Bastion – slut!
AFGHANISTAN, Helmand: Oversergent Lasse Falk blev den sidste dansker Camp Bastion, da han havde sendt to danske sygeplejersker hjem efter endt udsendelse til felthospitalet. Læs om deres møde med den afghanske kultur på godt og ondt.
24. september, 2014 - Kl. 13.37
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Solnedgang over Camp Bastion i mere end én forstand
Det er mandag den 22. september 2014. Jeg er taget til Camp Bastion, for at støtte med de sidste formaliteter, samt inddrage våben og sikkerhedsudrustning fra personel, som er på vej hjem.
To danske sygeplejersker, der har arbejdet på det britiske felthospital de sidste fire måneder, har ”end of tour”, og de skal hjem til Danmark. De har støttet briternes dagligdag på ”ROLE 2” med alt fra operationer på sårede soldater og lokale civile til almindelig sygepleje af småskrammer og dårlig mave.
Da jeg ankom søndag aften, var der tid til en lille snak med de to kvinder, og jeg spurgte ind til deres oplevelser som eneste danskere under britisk kommando.
De var begge enige om, at der var en kulturel forskel på den danske og britiske hær, men at det havde været en stor oplevelse at arbejde sammen med vores ”naboer” mod vest.
Dog var det, der havde gjort det største indtryk på pigerne, den kæmpe kløft, der er mellem den vestlige og den afghanske kultur. Pigerne fortalte om en særligt en episode der havde gjort indtryk:
To afghanske teenage-drenge havde ignoreret anråb fra et checkpoint, hvilket havde udløst en reaktion fra sikkerhedspersonellet ved checkpointet. Drengene var blevet standset på den ”hårde måde.”
Da de to unge drenge ankom til felthospitalet, stod det klart, at den yngste drengs ben ikke stod til at redde. Drengens far, der er bonde, var så oprørt over, at drengen skulle miste benet, at han mente, at det var bedre at lade drengen miste livet.
Således stod faderen på sin ret til at være herre over drengens liv. I sidste øjeblik blev drengens mor ringet op og overtalte faren til at lade drengen komme med hjem i live.
Herefter ændrede den gode bonde totalt karakter. Han sad ved sin søns side nat og dag, ind til drengen var frisk nok til at vende hjem til sin landsby med en ny benprotese, fortæller sygeplejerskerne.
Det var vores danske sygeplejersker, der var tilknyttet de to unge drenge under deres ophold på ROLE 2. De fortalte om den lille dreng med en varme, der beviser det kæmpe engagement de begge har lagt i deres arbejde, og smilene i deres øjne bekræftede ægtheden af deres historie.
Efter at have sendt pigerne af sted mod Danmark, havde jeg tid til at sidde for mig selv og fundere over min nye titel: ”Sidste dansker i Camp Bastion.”
Det gik op for mig, at jeg er med til at sætte punktum for et stykke dansk militærhistorie. Den største danske krigsindsats i moderne tid.
Mens jeg sad der alene i resterne af det, der engang var omdrejningspunktet for den danske kampgruppe, tænkte jeg på de tusindvis af danske mænd og kvinder, der gennem mere end 10 år har kæmpet, svedt og blødt for det danske bidrag i Afghanistan. På de danske helte, der betalte den ultimative pris i kampen for at gøre en forskel. En forskel for frihed, en forskel for dem selv og for deres kammerater, som de kæmpede side om side med.
Nu er der ikke meget andet tilbage end nogle Hesco-mure og nogle enkelte containere.
Camp Bastion 22. september 2014
Camp Bastion 22. september 2014
Hermed meddelelse til Danmark:
- DK EXIT I CAMP BASTION. SLUT.
Solnedgang over Camp Bastion i mere end én forstand
Det er mandag den 22. september 2014. Jeg er taget til Camp Bastion, for at støtte med de sidste formaliteter, samt inddrage våben og sikkerhedsudrustning fra personel, som er på vej hjem.
To danske sygeplejersker, der har arbejdet på det britiske felthospital de sidste fire måneder, har ”end of tour”, og de skal hjem til Danmark. De har støttet briternes dagligdag på ”ROLE 2” med alt fra operationer på sårede soldater og lokale civile til almindelig sygepleje af småskrammer og dårlig mave.
Da jeg ankom søndag aften, var der tid til en lille snak med de to kvinder, og jeg spurgte ind til deres oplevelser som eneste danskere under britisk kommando.
De var begge enige om, at der var en kulturel forskel på den danske og britiske hær, men at det havde været en stor oplevelse at arbejde sammen med vores ”naboer” mod vest.
Dog var det, der havde gjort det største indtryk på pigerne, den kæmpe kløft, der er mellem den vestlige og den afghanske kultur. Pigerne fortalte om en særligt en episode der havde gjort indtryk:
To afghanske teenage-drenge havde ignoreret anråb fra et checkpoint, hvilket havde udløst en reaktion fra sikkerhedspersonellet ved checkpointet. Drengene var blevet standset på den ”hårde måde.”
Da de to unge drenge ankom til felthospitalet, stod det klart, at den yngste drengs ben ikke stod til at redde. Drengens far, der er bonde, var så oprørt over, at drengen skulle miste benet, at han mente, at det var bedre at lade drengen miste livet.
Således stod faderen på sin ret til at være herre over drengens liv. I sidste øjeblik blev drengens mor ringet op og overtalte faren til at lade drengen komme med hjem i live.
Herefter ændrede den gode bonde totalt karakter. Han sad ved sin søns side nat og dag, ind til drengen var frisk nok til at vende hjem til sin landsby med en ny benprotese, fortæller sygeplejerskerne.
Det var vores danske sygeplejersker, der var tilknyttet de to unge drenge under deres ophold på ROLE 2. De fortalte om den lille dreng med en varme, der beviser det kæmpe engagement de begge har lagt i deres arbejde, og smilene i deres øjne bekræftede ægtheden af deres historie.
Efter at have sendt pigerne af sted mod Danmark, havde jeg tid til at sidde for mig selv og fundere over min nye titel: ”Sidste dansker i Camp Bastion.”
Det gik op for mig, at jeg er med til at sætte punktum for et stykke dansk militærhistorie. Den største danske krigsindsats i moderne tid.
Mens jeg sad der alene i resterne af det, der engang var omdrejningspunktet for den danske kampgruppe, tænkte jeg på de tusindvis af danske mænd og kvinder, der gennem mere end 10 år har kæmpet, svedt og blødt for det danske bidrag i Afghanistan. På de danske helte, der betalte den ultimative pris i kampen for at gøre en forskel. En forskel for frihed, en forskel for dem selv og for deres kammerater, som de kæmpede side om side med.
Nu er der ikke meget andet tilbage end nogle Hesco-mure og nogle enkelte containere.
Camp Bastion 22. september 2014
Camp Bastion 22. september 2014
Hermed meddelelse til Danmark:
- DK EXIT I CAMP BASTION. SLUT.
| Det nationale støtte elements terminalhold (TERM) |
| - Består af en terminalofficer og en terminalbefalingsmand/postbefalingsmand De er ansvarlige for al transport af Hærens personel og gods ind og ud af Afghanistan. De booker transport til de rejsende, tømmer fly og pakker gods, der skal retur til Danmark, lige som de modtager og afsender post til og fra Danmark. |