Nytårsparole i Søværnets Operative Kommando

[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

År 2004 har på mange måder været et begivenhedsrigt år for søværnet. Aktivitetsmæssigt har vi haft et godt år, med tilstrækkelig økonomi til at gennemføre de ønskede aktiviteter, og i tillæg hertil har året bragt os det nye forsvarsforlig, der skal transformere Forsvaret og søværnet i løbet af perioden 2005 – 2009. Aktiviteterne omkring forliget: udarbejdelsen af det militærfaglige oplæg, bearbejdelse af det indgåede forlig og udarbejdelse af forsvarets implementeringsplan har givet meget arbejde til mange, og jeg kan med glæde konstatere, at den politiske godkendelse af implementeringsplanen blev offentliggjort den 7. december.

I mit tilbageblik over 2004 vil jeg begynde med de markante begivenheder – udover Forsvarsforliget – vi har været vidner til i årets løb.

Den 8. januar markerede vi udflytningen af Søværnets Flyvetjeneste til Flyvestation Karup og samtidig hermed også navneændringen fra Søværnets Flyvetjeneste til Søværnets Helikoptertjeneste. En geografisk flytning af et tjenestested er ingen let opgave, og skiftet fra veletablerede og kendte omgivelser i Værløse til nye og uprøvede i Karup blev indledningsvis betragtet med skepsis. Søværnets Helikoptertjeneste er dog faldet godt til i nye rammer og leverer fremdeles en indsats af høj standard.

Den 29. april fejredes et usædvanligt jubilæum. Minelæggeren MØEN blev køllagt på Frederikshavns Værft den 4. oktober 1962 og indgik i Flådens tal den 29. april 1964, og MØEN opnåede dermed at fejre et sjældent 40 års jubilæum som aktiv enhed i søværnet. Dagen blev festligholdt i forbindelse med adoptionsbesøg i Aalborg, med deltagelse af såvel nuværende som tidligere besætningsmedlemmer. MØEN opnåede at blive en institution i søværnet, dels på baggrund af at store dele af søværnets personel på et eller andet tidspunkt har gjort tjeneste om bord, men også på baggrund af at MØEN ved mange lejligheder har repræsenteret søværnet under udenlandsbesøg og ved officielle arrangementer.

Også ved gennemførelsen af Forsvarets Dag den 5. maj og højtidelighederne den 14. maj 2004 i anledning af Hans Kongelige Højhed Kronprinsens bryllup havde søværnets enheder og personel en fremtrædende rolle. Forsvarets Dag var en kærkommen lejlighed for Forsvaret til at markere Hans Kongelige Højhed Kronprinsens og den kommende Kronprinsesses bryllup, og dagen gav i øvrigt en stor del af Danmarks befolkning mulighed for at opleve Forsvarets enheder og personel på tæt hold. På bryllupsdagen den 14. maj var søværnets personel i fokus i forbindelse med selve vielsen og ligeledes ved Kronprinsparrets efterfølgende kørsel i karet gennem København til Amalienborg.

Den 4. juni var endnu en mærkedag for søværnet. På denne dag blev det første Fleksible Støtteskib navngivet ABSALON af Hendes Majestæt Dronningen ved en ceremoni på Odense Stålskibsværft. Støtteskibet ABSALON er den største enhed nogensinde i søværnet, og markerer dermed overgangen fra et søværn fokuseret på det territoriale forsvar af Danmark til et søværn der primært er orienteret mod løsningen af internationale opgaver.

I oktober deltog Minelæggeren MØEN igen i en markant begivenhed i søværnet. Men denne gang med et andet fortegn. Forsvarsforliget betød nemlig et farvel til de sidste dedikerede minelæggere i Søværnet. Ved en parade på Flådestation Frederikshavn blev der den 22. oktober strøget kommando i Minelæggeren MØEN og kabelminelæggerne LOSSEN og LINDORMEN.  Alle tre enheder har tjent søværnet gennem lang tid, som nævnt MØEN i 40 år og LOSSEN og LINDORMEN i 26 år.

Beslutningen om at udfase ubådsvåbnet var desværre også en del af det nye forsvarsforlig. Selv om forsvarsforliget gælder for perioden fra 2005 til 2009, så blev nedlæggelsen iværksat allerede i 2004. Med kommandostrygningen i SPRINGEREN og SÆLEN den 25. november markeredes afslutningen på 95 års dansk søværnshistorie, der startede i 1909 med kommandohejsningen på Danmarks første ubåd DYKKEREN. Siden da har Danmark haft et varierende antal ubåde under kommando, primært drevet af truslen mod landet under den Kolde Krig, men ubådsvåbnet har også efter murens fald bevist sit værd, senest ved SÆLENS årlange udsendelse i forbindelse med overvågningsoperationen i Middelhavet og krigen mod Irak.

For såvel minelægningskapaciteten som for ubådsvåbnet gælder det, at begge discipliner har været to af søværnets kerneydelser, og begge har været blandt hovedkapaciteterne i det søværts forsvar af Danmark – ikke mindst under den Kolde Krig. Den faglige ekspertise og kompetence, der er opbygget gennem de mange år er ikke spildt men vil i vid udstrækning blive videreført i andre funktioner i Søværnet. Samtidig er der personelforvaltningsmæssigt gjort en stor indsats for at tilgodese personellets ønsker med hensyn til nye tjenestesteder.

Som nævnt har vi måttet udfase kapaciteter som følge af det indgåede Forsvarsforlig af den 10. juni 2004. Men det hører også med til billedet, at vi med det nye Forsvarsforlig i meget høj grad har fået det søværn, som vi selv har ønsket os, og som har været under opbygning allerede under sidste forligsperiode.

De eksisterende materielprojekter vil, sammen med de projekter der indgår i Forsvarsforliget 2005 – 2009, i vid udstrækning sikre at søværnets enheder fornyes i de kommende år, og det giver os lejlighed til at øge fokus på det operative – at styrke den sejlende del af søværnet. For at kunne øge fokus på det operative uden at øge forsvarsbudgettet, har det været nødvendigt også at tilpasse kommando-, støtte- og skolestrukturen. Således brydes for eksempel de tre værns materielkommandoer op og der etableres en værnsfælles materieltjeneste. Dette medfører at visse materielmæssige opgaver overføres til Søværnets Operative Kommando, der også får underlagt de to operative logistikcentre i henholdsvis Frederikshavn og Korsør. Hertil kommer at søværnets skolestruktur vil blive yderligere rationaliseret i den kommende periode, idet dog de indledende ændringer allerede er gennemført i efteråret 2004. Søværnets Taktik- og Våbenskole og Søværnets Teknikskole er sammenlagt under Søværnets Specialskole ligesom de to inspektørembeder er slået sammen til ét embede under Søværnets Specialtjenesteinspektør, der er en integreret del af Søværnets Operative Kommandos Stab. Herudover udvides Søværnets Taktiske Stab og Frømandskorpset ligeledes som følge af forliget.

Som nævnt tilføres søværnet i de kommende år mange nye enheder. Støtteskibet ABSALON hejser kommando den 10. januar i år, og søsterskibet L17 navngives den 25. februar. De tre Patruljeskibe, der indgår i det nye forlig, forventes at blive operative 2010 – 2012.  Der er indgået kontrakttillæg vedrørende patruljeskibenes færdigprojektering, konstruktions- og produktionsforberedelser samt værftsanskaffelse af særlig aftalte udrustningskomponenter kort før jul – den 22. december mellem Søværnets Materielkommando og Odense Stålskibsværft. Der er ligeledes indgået kontrakt omkring bygningen af to Inspektionsfartøjer, der skal afløse Inspektionskutterne af AGDLEQ-klassen, og det forventes at enhederne vil være operative i 2008 – 2009. Hertil kommer de to nye Standardfartøjstyper Mk I og II, hvor Søværnets Materielkommando har tegnet kontrakter med danske værfter om levering af seks af hver type i perioden 2005 til 2007. Afslutningsvis anskaffes der som følge af forliget fire maritime helikoptere til brug ombord på Støtteskibene og Patruljeskibene. Typevalget udestår, men det vil blive en helikopter hvis primære opgave vil være transport og mulighed for støtte til specialstyrkeoperationer.

Også i det forløbne år har søværnet leveret bidrag til internationale operationer. Det drejer sig om Operation Active Endeavour i Middelhavet, hvor PETER TORDENSKIOLD i rammen af STANAVFORLANT deltog i perioden 18. april til 14. maj, og hvor Søværnets Helikoptertjeneste deltog med LYNX helikopter S-249 ombord på den tyske fregat KÖLN i perioden 18. april til 24. maj – ligeledes i rammen af STANAVFORLANT. Herudover har VIBEN og GLENTEN været på 14 dages varsel til deltagelse i operationerne ved Gibraltar i perioden 1.juli til 31. oktober. Herudover har søværnets Militærpolitikorps på god og professionel vis varetaget - og varetager stadig – opgaver i forbindelse med personbeskyttelse af personel fra Udenrigsministeriet i Basra, Irak.

De rutinemæssige opgaver i forbindelse med farvandsovervågningen omkring Danmark og fiskeriinspektionen ved Grønland og Færøerne er blevet gennemført på samme høje niveau som tidligere år. Disse opgaver er nogle af hjørnestenene i søværnets opgavekompleks, og jeg må konstatere, at disse opgaver forventes at blive øget i fremtiden. Således er etableringen af Maritime Assistance Service (MAS) funktionen ved Søværnets Operative Kommando den 5. februar 2004 en indikation på, at det civile samfunds krav og forventninger til søværnet er stadig stigende.

Samlet set er søværnets aktivitetsprogram for 2004 gennemført med tilfredsstillende resultat, og jeg er i den anledning tilfreds med, at det har været muligt at øge aktivitetsniveauet for visse enheder i andet halvår eksempelvis i form af øget deltagelse i øvelse JMC 043. Den øgede aktivitet har bl. a. været mulig på grund af en god økonomistyring på alle niveauer i Søværnet. Ved årets udgang og dermed også ved udløbet af forligsperioden tyder alt på at vi økonomisk kommer meget tæt på nul, hvilket betyder at vi har fået maksimalt udbytte af de tildelte midler.

2005 vil som det foreligger blive et år præget af ligeså megen travlhed som 2004. Søværnets Operative Kommando og Søværnets Materielkommandos Handlingsprogram er i balance mellem aktivitetsniveau og rådige midler. Der er i øjeblikket ingen indikationer på nært forestående deltagelse i internationale operationer, men der vil blive rutinemæssig deltagelse i NATOs stående flådestyrker, der pr. 1. januar 2005 har taget navneforandring til henholdsvis ”Standing NRF Maritime Group I” for STANAVFORLANTs vedkommende og ”Standing NRF MCM Group I” for MCMFORNORTHs vedkommende.

Ved indgangen til det nye år har vi desværre alle indirekte været vidner til de tragiske følger af naturkatastrofen, der ramte Sydøstasien den 26. december. Danmark har allerede ydet markant økonomisk bistand og det undersøges for nærværende om der kan blive tale om anden form for støtte herunder støtte fra Forsvaret. I Søværnet har vi allerede gennem de seneste 3-4 år jævnligt øvet den type operationer der hører til kategorien Military Operations Other Than War, hvorunder hører humanitær støtte leveret af maritime enheder. Afhængig af det aktuelle behov og de faktiske muligheder kan der derfor evt. blive tale om, at enheder fra Søværnet skal yde støtte. 

Gennemførelsen af Implementeringsplanen for Forsvarsforliget af 10. juni 2004 vil blive en af de altoverskyggende arbejdsopgaver i 2005. Den politiske godkendelse af implementeringsplanen faldt i december måned, og Forsvarets myndigheder står nu overfor den reelle gennemførelse af forliget. Der er til nu ydet en formidabel indsats af mange ansatte i Søværnet, og der vil i 2005 og fremover blive behov for en tilsvarende indsats. I 2005 iværksættes den nye Værnepligtsuddannelse, og de eksisterende værnepligtstillinger i søværnets enheder erstattes af stampersonel. Herudover fortsætter opbygningen af MAS funktionen i SOK. Herudover vil året været præget af forberedelserne til en række ændringer i søværnets struktur den 1. januar 2006 – eksempelvis eskadrestrukturen.

Jeg vil i forbindelse med de forestående opgaver gerne citere fra min egen udtalelse til samtlige medarbejdere i Søværnet i forbindelse med offentliggørelsen af den politiske godkendelse af Forsvarets Implementeringsplan den 7. december 2004:

”Forliget medfører, at søværnet i løbet af de kommende år vil styrke de operative kapaciteter og flytte personel fra land til sø, og i den forbindelse vil store dele af søværnets struktur blive justeret. Dette medfører ændringer i såvel overordnede stabe, som i sejlende enheder, skolestrukturen og den logistiske støttestruktur, og det kan ikke undgås, at størstedelen af søværnets personel vil blive berørt.

Personellet er søværnets vigtigste ressource, og det er mig magtpåliggende, at de ændringer der sker, tager hensyn til personellet i størst muligt omfang.

I forbindelse med udmøntningen af forliget er det tilsvarende min forventning, at den enkelte bidrager til den fælles løsning af opgaverne. Jeg vil derfor opfordre alle medarbejdere i søværnet til at bidrage til en så smidig og effektiv implementering som muligt”.

Citat slut.

Jeg er personligt ikke i tvivl om, at vi i søværnet vil være i stand til at honorere kravene der stilles til os i 2005, men det kræver at alle arbejder i samme retning mod løsningen af vore fælles opgaver.

Med disse ord ønsker jeg alle medarbejdere i Søværnets Operative Kommando og det øvrige søværn et godt og lykkebringende år 2005.