Flere skibe tager lods igennem danske farvande

1143 opkald til skibe er det blevet til i det første år, anråbsregimet har været i kraft.
Skibene er nøje udvalgt efter, at de skal igennem rute T (sejlrute  i de danske farvande), at de stikker over 11 meter – og at de ikke følger IMO's (International Maritime Organisation) anbefalinger om at tage lods.

- 284 af de 1143 havde slet ikke bestilt lods; resten havde kun bestilt lods på et stykke af den anbefalede strækning fra Skagen til Gedser, fortæller chefen for MAS, orlogskaptajn Kjeld Gaard-Frederiksen.

De fleste af de anråbte skibe 'besinder sig' og bestiller lodsen – og der tegner sig et klart billede af, at flere skibe tager lods igennem danske farvande – og at de tager lodsen over en længere strækning.

Synlig bedring
I hele 2005 var der 157 skibe, der ikke fulgte IMO-anbefalingerne.
Allerede i år er der en synlig bedring: Fra januar til juli var der kun 58 skibe; samtidig med at trafikken i danske farvande er steget med tre pct.

- Der er interessant, at vi kan konstatere, at det er muligt at gennemføre en adfærdspåvirkning af skibsfarten uden at have en reel sanktionsmulighed, andet end at sende en indberetning til skibets flagstat.

- Det viser sig også, at der kun er ganske få gengangere i mellem de skibe, der indberettes, ud over naturligvis de skibe, der bevidst har valgt ikke at følge anbefalingen, men de kaldes under alle omstændigheder op, understreger Kjeld Gaard-Frederiksen.

Skriver til flagstaten
Alle sager om skibe, der ikke har fulgt IMO's lodsanbefalinger for de danske farvande, ender på Lodsinspektør Frank Adler Gottlieb's skrivebord, og han kan tydelig mærke, at antallet af sager er for nedadgående.

Når et skib ikke følger anbefalingerne, skriver lodsinspektøren et brev til flagstaten:
- Vi lægger klart op til, at flagstaten 'gør noget ved det'.
Og han kan da også nævne rigtig mange eksempler på, at flagstaterne tager affære på baggrund af henvendelsen:

- Vi får for det meste en tilbagemelding om, at flagstaten undersøger sagen. Derefter får vi flere tilbagemeldinger om, at rederiet har ændret politik og for fremtiden vil følge IMO's anbefalinger. Nogle flagstater, bl.a. Panama, Cypern og Isle of Man har direkte indført sanktioner over for rederier eller kaptajner, der ikke følger anbefalingerne.

- Men der er selvfølgelig fortsat flagstater, der meddeler, at det har de ikke tænkt sig at gøre noget ved det – da det er en IMO anbefaling og ikke en IMO regel.

Fire-trins Raket
Frank Adler Gottlieb understreger, at det ikke er anråbsregimet alene, der har haft den effektive virkning, men et samspil af en lang række af de tiltag, som blev iværksat i 2004 med regeringens handlingsplan vedr. øget anvendelse af lods, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden.

I virkeligheden er indsatsen for lodsanbefalingerne en firetrins-raket:
Første trin starter, når skibet bestiller lods; her får kaptajnen/agenten med det samme at vide, hvis bestillingen ikke er i overensstemmelse med anbefalingerne.

Andet trin ligger i 'Early Warning Scheme', en HELCOM 23/03 anbefaling, der også henviser til IMO-anbefalingerne, og som kaptajnen sammen med havnemyndighederne skal underskrive, inden skibet forlader en havn i Østersøområdet.
Hvis skibet skal sejle igennem de danske farvande, bliver skemaet sendt til SOK.

Tredje trin er anråbsregimet, som bliver iværksat så tidligt som muligt for at give skibet mulighed for at kunne ændre lodsbestillingen, da det ofte er en vanskelig opgave for lodsvagten at få lodsen til at nå frem til tiden, når skibet ændrer lodsbestilling med kort varsel.

Og endelig består fjerde trin i, at når et skib har taget lods på et mindre stykke, end anbefalingerne lyder på; får kaptajnen igen besked om, at han ikke følger IMO's anbefalinger, hvilket bl.a. skete med "Ever Mighty", som gik på grund ved Hatter.

- Så der er med garanti ikke nogen, der kan sige, at de ikke kendte til IMO-anbefalingerne, siger Frank Adler Gottlieb.