Overblik: Forligets indsatsområder

Mere handlekraft til forsvarschefen

Forsvarschefen har fået mere ansvar og mere handlekraft. Det skal være med til at sikre en hurtig opbygning af Forsvarets kampkraft.

Personelkommandoen (tidligere Forsvarsministeriets Personalestyrelse) og Etablissement- og Terrænkommandoen (tidligere Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse) er blevet lagt under Forsvarskommandoen. På den måde har forsvarschefen fået det fulde ansvar for at rekruttere og uddanne det nødvendige personel og samtidig sikre, at bygninger og øvrigt etablissement kan understøtte en hurtig opbygning af Forsvarets kampkraft.

Hurtigere anskaffelser af materiel

Regeringen har besluttet, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i videst muligt omfang foretager materielanskaffelser til Forsvaret via direkte tildeling frem for via EU-udbud. Det skal være med til at sikre hurtige anskaffelse af udstyr og materiel til opbygning af Forsvarets kampkraft. Samtidig bliver FMI reorganiseret, så styrelsen bliver bedre rustet til at tilvejebringe det materiel, der er forudsætningsskabende for en hurtigere opbygning af Forsvarets kampkraft. Reorganiseringen betyder, at flere anskaffelser kan håndteres af lokale chefer i Forsvaret, så FMI kan koncentrere kræfterne om større indkøb.

Indsatsområder under Flådeplanen

Søværnet får en række nye kapaciteter til blandt andet styrket overvågning både over og under havets overflade. Samtidig skal der investeres i fire nye havmiljø- og minelægningsfartøjer og 21 nye fartøjer til Marinehjemmeværnet. Formålet med aftalen er at forbedre overvågning og suverænitetshævdelse i danske farvande.
Som en del af aftalen skal der senere tages stilling til anskaffelse af nye luftværnsfregatter. Desuden skal behovet for yderligere arktiske skibe undersøges.

Arktis og Nordatlanten

Tre nye arktiske skibe, yderligere langtrækkende droner med avanceret billedindhentningskapacitet, styrkelse af satellitkapacitet og udvidelse af Slædepatruljen Sirius. Det er nogle af initiativerne i den første delaftale for Arktis og Nordatlanten, som regeringen og partierne bag forsvarsforliget er i tæt samarbejde med det færøske landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut blevet enige om. 

Øvrige tiltag, der styrker Forsvaret og Hjemmeværnet

Forsvaret skal vokse med flere end 5.000 ansatte
De mange beslutninger og initiativer, der skal styrke Forsvaret, medfører et behov for mere personel. Det betyder, at Forsvaret skal vokse fra 23.000 til flere end 28.000 faste årsværk frem mod 2033. Derudover stiger antallet af værnepligtige i Forsvaret i samme periode til 6.500. De nye årsværk går primært til opbygning af den tunge brigade samt til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og Personelkommandoen.

De over 5.000 årsværk fordeles geografisk således:

• Nordjylland: 1.250 nye årsværk
• Hovedstaden, inklusive Bornholm: 850 nye årsværk
• Midtjylland: 750 nye årsværk
• Sjælland: 750 nye årsværk
• Syddanmark: 650 nye årsværk

Omkring 950 årsværk er aktuelt ikke placeret. Der er tale om et øjebliksbillede, der kan ændre sig i forbindelse med nye aftaler og udmøntning af midler fra Accelerationsfonden.

Flere kan trække i uniform – nye helbredskrav
Personer, der tidligere ville være blevet fravalgt af helbredsmæssige årsager, nu kan få lov at iføre sig uniform og gøre tjeneste for Danmark. De nye krav indføres blandt andet i erkendelse af, at nye opgaver og teknologier betyder, at Forsvaret har brug for et bredere spænd af mennesketyper og kompetencer. De nye krav vil blandt andet gøre det nemmere for soldater, der er kommet sårede hjem fra internationale missioner at fortsætte deres tjeneste, blot i andre funktioner.

Lempelserne af Forsvarets helbredskravomfatter blandt andet:

• Lettere grader af astma.
• Nogle former for allergi.
• Nogle former for diabetes.
• Nogle variationer af psykiske lidelser, herunder ADHD, ADD og angst.
• Visse lidelser i bevægeapparatet.

Air Defence Wing åbnet i Skalstrup
Med etablering af Air Defence Wing har Forsvaret taget de første skridt til at skabe rammerne for Danmarks nye luftforsvar. Air Defence Wing har fået hovedkvarter på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde, der også tidligere har huset jordbaseret luftforsvar. 

Nyt regiment på Bornholm – og spredning af opklaringsdelinger
En ny hærplan betyder omrokering af enheder i Hæren. For at styrke forsvaret af Bornholm og sikre en konstant tilstedeværelse af soldater på øen oprettes Bornholms Regiment med en infanteribataljon og i alt seks kompagnier. Der oprettes også en stabsenhed på Bornholm, så alle Forsvarets enheder i tilfælde af en krise kan agere som en samlet enhed. De eksisterende enheder på Bornholm – opklaringsenhederne fra 1. Brigade – flyttes til Haderslev, Høvelte, Holstebro og Slagelse.
Hærplanen understøtter dermed også ønsket om en hurtigere opbygning af den tunge brigade.
I Haderslev opbygges en forstærket opklaringseskadron med både fastansatte og værnepligtige, og der opstilles en uddannelsesbataljon med værnepligtige.

Enkeltmandsudrustning til Hjemmeværnet
Hjemmeværnet får ekstraordinært tilført 400 millioner kroner til indkøb af udrustning og materiel, som blandt andet beskyttelsesudrustning, soveposer, høreværn, sigtemidler til maskingeværer, mørkekampudstyr med videre. De prioriterede materielgenstande forventes at kunne anskaffes og gøre gavn til Hjemmeværnets godt 14.000 aktive frivillige allerede i 2025. Finansieringen kommer fra den resterende økonomiske ramme under forsvarsforliget.

Indsatsområder, som er besluttet med forsvarsforligets første delaftaler:

• 11 måneders værnepligt og flere indkaldte
  Forsvarets ønske om udvidet værnepligt bliver nu til virkelighed. Der vil årligt være 7.500 værnepligtige fordelt på både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, og de vil i højere grad indgå i operativ opgaveløsning.
  
  
• Værnepligtige sergenter og løjtnanter
  En andel af de værnepligtige vil gøre tjeneste som værnepligtig sergent eller løjtnant. De vil være indkaldt i 24 måneder?
  
  
• Kvindelig værnepligt
  Forsvaret kan se frem til flere unge kvinder på værnepligtsholdene, da der nu er indført kvindelig værnepligt i Danmark. Aftalen er indgået i en særskilt forligskreds, og den fulde ligestilling træder derfor først i kraft efter det næste folketingsvalg.
  
  
• Jordbaseret luftforsvar
  Det er med den anden delaftale blevet besluttet at anskaffe både  kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer til at beskytte Danmark mod trusler fra luften.
  
  
• Tung 1. Brigade
  1. brigade skal opgraderes fra mellemtung til tung brigade for at leve op til NATO's krav.  Der skal blandt andet anskaffes flere infanterikampkøretøjer.
  
  
• Pansrede køretøjer til Haderslev
  Der lægges op til, at tiloversblevne Piranha 5-køretøjer skal anvendes i Slesvigske Fodregiment i Haderslev.
  
  
• Langtrækkende droner til Arktis
  I forligets første delaftale blev der sat yderligere midler af til at indkøbe langtrækkende overvågningsdroner til brug blandt andet i Arktis og Nordatlanten.
  
  
• Antiubådskapacitet
  Indkøbet af torpedoer til fregatter af Absalon-klassen er blevet fremrykket, og de skal integreres med fregatternes ildledelsessystemer.
  
  
• Nærluftforsvarsmissiler
  Der skal anskaffes flere og nyere nærluftforsvarsmissiler til Søværnets skibe, som kan beskytte mod indkommende missiler og fjendtlige droner.
  
  
• Ny ansættelsesform med uddannelse
  Der indføres en kontraktform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat.
  
  
• Militære lærlinge med løn
  Ufaglærte i Forsvaret kan fremover blive ansat som militære lærlinge for senere at kunne indgå i den operative opgaveløsning som faglærte.
  
  
• Faglærte konstabler
  Konstabler i Hæren får mulighed for erhvervsrettet uddannelse, der baner vejen for en karriere som faglært i Forsvaret eller i det omkringliggende samfund.
  
  
• Officer med professionsbachelor
  Det bliver muligt at tage en officersuddannelse som en professionsbachelor enten direkte fra en ungdomsuddannelse eller en stilling i Forsvaret. Den eksisterende officersuddannelse bevares.
  
  
• Nyt bemandingssystem
  Mange af de militære stillinger skal besættes ud fra Forsvarets behov og medarbejdernes langsigtede karriereplaner.
  
  
• Kompensation for fleksibilitet
  Medarbejderne får nemmere adgang til for eksempel dækning af transportomkostninger og aftaler om midlertidig tjeneste.
  
  
• Patruljeskibsprojektet
  Der er reserveret midler til den næste fase af projektet om at anskaffe nye modulære patruljeskibe til Søværnet.
  
  
• Dansk ammunitionsfabrik genåbner
  For at styrke Danmarks forsyningssikkerhed af ammunition er der afsat midler til genetablering af Elling ammunitionsfabrik.
  
  
• Akutplan til genopretning af kaserner
  Genopretningen af Forsvarets fundament er sat i gang. Der bliver i første omgang fokuseret på akutte og prioriterede projekter, der blandt andet skal forbedre indkvarteringsforholdene for værnepligtige på Varde Kaserne, Livgardens Kasserne i Gothersgade, Høvelte Kaserne og Vordingborg Kaserne.
  
  
• Indførelse af en formodningsregel i veteransager om PTSD
  Ændringen betyder, at veteraner ikke længere selv vil skulle løfte bevisbyrden i forhold til at dokumentere sammenhængen mellem hændelser under deres udsendelse og PTSD.
  
  
• Forbedret veteranstøtte
  For at sikre, at veteraner i højere grad mødes af tillid, støtte og anerkendelse er der sat 100 mio. af til veteranstøtte. Aftaleteksten nævner tilbud til familier og børn, støtte til udsatte veteraner, lokale fællesskaber, øget indsats for forebyggelse og forskning samt bedre behandling af veteraners arbejdsskader.
  
  
• To langtrækkende droner til Aktis
  To langtrækkende droner til avanceret billedindhentning, der supplerer de to droner til signalindhentning, der allerede er besluttet med Arktis-kapacitetspakke.
  
  
• Satellitkapacitet til Arktis
  Til overvågning af aktivitet i Arktis, Nordatlanten og Danmarks nærområde.
  
  
• Tre arktiske skibe
  Tre nye arktiske skibe til Forsvarets opgaveløsning fra havet i de arktiske regioner. Vil kunne medbringe kapaciteter som helikoptere og droner.
  
  
• Øget optag på arktisk basisuddannelse
  Optaget på Arktisk Basisuddannelse øges fra 22 til 30 elever.
  
  
• Styrkelse af Slædepatruljen Sirius
  Styrkelse af den arktiske specialoperationsstyrkes tilstedeværelse i Grønland.

Listen indeholder beslutninger fra forligets første aftaler, samt fra Accelerationsfonden, Flådeplanen og delaftalen for Arktis og Nordatlanten, men er ikke udtømmende.

Tilbage til forsiden af temasitet forsvaret.dk/forlig Intern side

Forsvarsforlig 2024-2033 Forsvarsministeriet