Et styrket forsvar

Den første delaftale i forsvarsforliget blev annonceret d. 18. januar 2024.
 

Med delaftalen investeres ca. 9,7 mia. kr. i militære kapaciteter til hhv. Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet i form af:

• Meget kortrækkende luftværn til Hærens brigade til bedre beskyttelse mod lufttrusler.
• Langtrækkende droner til overvågning og efterretningsindhentning i Arktis og Nordatlanten.
• Nærluftforsvarsmissiler til Søværnets skibe.
• Torpedoer til brug på Søværnets skibe og Flyvevåbnets Sea Hawk-helikoptere.
• Opbygning af logistisk kapacitet til at kunne understøtte indsættelser i og uden for nærområdet.

Med delaftalen styrkes også rekruttering, fastholdelse og uddannelse af medarbejdere for ca. 3,5 mia. kr. til en række konkrete initiativer:

• Uddannelse af ufaglært personel fra konstabel- og sergentgruppen, der kan ansættes som militære lærlinge med løn.
• Et nyt bemandingssystem med mere målrettet styring af personelressourcer.
• Mobilitetsfremmende tiltag som fx kompensation for geografisk fleksibilitet hos medarbejdere.
• Nedbringelse af den anvendte tid på administration, transport mm. for Hjemmeværnets frivillige til fordel for løsning af operative opgaver.

Følgende forudsætningsskabende initiativer er med i delaftale 1:

• Nye forsvarsattaché- og forsvarsrådgiverstillinger.
• Afsat midler til kompetenceopbygning inden for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik

I delaftale 1 er der ydermere fokus på stabil udvikling af forsvarsområdet, hvor der bliver: 

• Videreført tilskud til bl.a. veteraninitiativer og forskning i sikkerhed og
  forsvar.
• Reserveret midler til den næste fase af et projekt om anskaffelse af nye
  patruljeskibe.
• Afsat midler til genetablering af Elling ammunitionsfabrik mhp. at styrke
  forsyningssikkerhed af ammunition.
   

Læs mere om forliget på forsvarsministeriets hjemmeside

Den anden delaftale i forsvarsforliget blev annonceret d. 30. april 2024.

Med forligets anden delaftale fremrykkes investeringerne i Forsvaret.  Partierne er blevet enige om en styrket værnepligt, og aftalen indeholder derudover tunge investeringer i både fastholdelse og materiel. 

Den nye værnepligt skal sammen med en række HR-tiltag være med til at gøre Forsvaret til en attraktiv arbejdsplads for flere:

• Med den politiske aftale vil der årligt være op til 7.500 værnepligtige fordelt på både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. De værnepligtige vil bl.a. kunne bemande operative enheder i Forsvaret.
  
  
• Værnepligtsperioden i Forsvaret udvides til 11 måneder og der indføres fuld ligestilling mellem køn i værnepligten.
  
  
• Uddannelse af værnepligtige sergenter og løjtnanter genindføres, således at en andel af de værnepligtige vil gøre tjeneste som værnepligtig sergent eller løjtnant.
  
  
• Der indføres en ny ansættelsesform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat.
  
  
• Der indføres en ny officersuddannelse som professionsbachelor, som kan påbegyndes direkte fra ungdomsuddannelserne eller fra en stilling i Forsvaret. Den eksisterende officersuddannelse bibeholdes.
  
  
• Konstabler i Hæren får mulighed for erhvervsrettet uddannelse, der fører til en karriere som faglært i Forsvaret eller i det omkringliggende samfund.
  
  

Forsvaret skal tilføres militære kapaciteter på nye områder, ligesom nogle af de tidligere besluttede investeringer bliver fremrykket: 

• Hærens 1. Brigade opbygges til en tung brigade på op til 6.000 soldater, der i tråd med NATO’s ambitioner kan indgå i NATO’s beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. En væsentlig del af brigadens kampkraft opbygges i de første år og vil være på plads i 2028.
  
  
• Hærens lette infanteribataljon i Haderslev udrustes med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter og uafhængigt af brigadens indsættelse.
  
  
• Der anskaffes både kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer, som vil bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften.
  
  
• Dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029, mens den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer fremrykkes for at sikre integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen.
  
  
• Med aftalen fremrykkes investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, der er finansieret i første delaftale, til 2024.

Læs mere om forliget på forsvarsministeriets hjemmeside

Den 7. november 2024 indgik regeringen sammen med forligskredsen en aftale om udvikling af veteranindsatsen under forsvarsforliget 2024-2033. 

Med aftalen er forligskredsen enige om at styrke indsatsen over for veteraner og deres familier og børn med initiativer på seks områder:

• Indførelse af en formodningsregel
• Flere tilbud til familier og børn
• Støtte til udsatte veteraner
• Styrket anerkendelse og lokale fællesskaber
• Øget indsats for forebyggelse og forskning
• Bedre behandling af veteraners arbejdsskader.
   

Forligskredsen er enige om, at veteraner skal mødes med øget tillid, støtte og anerkendelse.

I alt afsættes ca. 2,4 mia. kr. over forligsperioden til initiativerne, herunder ca. 2,3 mia. kr. til indførelse af formodningsregelen og ca. 100 mio. kr. til øvrige veteraninitiativer. Indførelse af en formodningsregel og livslang dækning af proteser vil medføre varige udgifter. De øvrige initiativer rækker til 2029, hvorefter der vil skulle tages stilling til en eventuel videreførelse.

De forskellige veteraninitiativer implementeres i løbet af 2025 og 2026.

Den 27. januar 2025 indgik partierne bag forsvarsforliget i tæt samarbejde med det færøske landsstyre og Naalakkersuisut en første delaftale om Forsvarets opgavevaretagelse i Arktis og Nordatlanten.

Med delaftalen ønsker aftaleparterne og Naalakkersuisut at forbedre overvågning og suverænitets­hævdelse i regionerne. Samtidig er det afgørende at understøtte nære allieredes og NATO's opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten, så forsvaret og sikkerheden styrkes. 

I alt er der tale om initiativer for mere end 14 mia. kroner.

Aftaleparterne, Færøernes Landsstyre og Naalakkersuisut er også enige om, at den sikkerhedspolitiske situation kræver yderligere initiativer og at der derfor indgås en delaftale 2 om Arktis i første halvår af 2025.