Nyheder
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Flyvevåbnet opererer Forsvarets fly og helikoptere og kontrollerer luftrummet over Danmark og Rigsfællesskabet.
En dansk EH101 helikopter har sat en patrulje af i de norske fjelde. Foto: Rune Dyrholm / Forsvaret.
Flyvevåbnet udøver kontrol med al militær flyvning i dansk luftrum og med danske flyversoldater udsendt i internationale operationer.
Flyverkommandoen fastlægger de operative krav og bestemmelserne for beredskabet, så Flyvevåbnet kan løse sine nationale og internationale opgaver hurtigt, præcist og effektivt.
Flyvevåbnet har flere enheder, der konstant er på beredskab. Således er to F-16 Fighting Falcon døgnet rundt klar til at undersøge og eventuelt afvise uautoriseret flyvning i dansk luftrum i forbindelse med det såkaldte afvisningsberedskab (AVB). Afvisningsberedskabet kan også yde støtte til civil lufttrafik.
Også tre redningshelikoptere står døgnet rundt på beredskab og er klar til at eftersøge og redde personer i havsnød eller transportere alvorligt syge patienter til landets sygehuse.
Flyvevåbnet har desuden en F-16 eskadrille tilmeldt til NATOs hurtige reaktionsstyrker samt et C-130 Hercules transportfly tilmeldt NATOs transportpulje. Der ydes også støtte til politiet ved behov.
Fordelt på alt fra jordpersonel og stabspersonel til piloterne i luften.
Flyvestationerne ligger i Aalborg, Karup og Skrydstrup.
Fly: Challenger, Hercules, F-16 og T-17.
Helikoptere: EH101, Seahawk og Fennec.
Indhold fra Facebook kan ikke vises, da du ikke har accepteret tredjeparts-cookies.