De militære flyverstyrker slås sammen

Da der begyndte at komme fly ind i Forsvaret, lå det ikke som en selvstændig enhed. I stedet var det blevet en del af både Hærens og Søværnets opgaver. Og op igennem tyvernes og tredivernes kamp om økonomiske ressourcer ønskede både Hæren og Søværnet at beholde deres egne flyverstyrker.

 

Men efter Anden Verdenskrig var der både i værnene og blandt politikerne sket en markant holdningsændring. Egentligt skulle der have været oprettet "Hærens Flyvertropper" og "Søværnets Flyvevæsen" efter den 5. maj 1945. Men Luftvåbnenes indsats og betydning for udfaldet af Anden Verdenskrig havde understreget flyverstyrkernes selvstændige potentiale. Og efter befrielsen var der enighed om at sammenlægge de begrænsede ressourcer til et selvstændigt ”Luftvaaben”.

 

Der herskede derimod ikke enighed om, hvordan man skulle komme fra den delte ordning til et selvstændigt værn på linie med Hæren og Søværnet. Derfor blev ”Forsvarskommissionen af 1946” nedsat og den 15. april 1950 afgav den en delbetænkning, der blandt andet indeholdt et konkret lovforslag. Dermed var der et politisk beslutningsgrundlag, som kunne lede frem til Folketingets behandling og vedtagelse af ”Lov Nr. 242 om Forsvarets Ordning”.

 

Loven blev vedtaget 27. maj 1950 og er det formelle grundlag for Flyvevåbnet.

 

Den 1. oktober 1950 blev Flyvevåbnet oprettet som et selvstændigt værn.

De første vanskelige år

Ved Flyvevåbnets oprettelse 1. oktober 1950 blev generalmajor C.C.J. Førslev udnævnt til generalløjtnant og ansat som chef for Flyvevåbnet. Flyverkommandoen med stab fik midlertidigt sæde på Flyvestation Værløse, men flyttede kort tid efter til Vedbæk. To operative landsdelskommandoer blev oprettet og fik sæde i henholdsvis Karup og Værløse.

Som chef for Flyverstaben ansattes oberst Kaj Birksted, som under hele Anden Verdenskrig havde været med i ”Royal Air Force” og ”De frie norske Styrker” i England. Modsætningerne mellem en ældre stabsofficer (generalløjtnant Førslev) uden nævneværdig flyvemæssig erfaring og en krigsflyver af international format (oberst Birksted) faldt ikke heldigt ud og medførte frustrationer for begge parter - man talte simpelthen forbi hinanden.

Samtidig viste det sig mindre heldigt, at de to landsdelskommandoer ikke besad den fornødne ekspertise til at lede og udvikle de operative enheder på en tilfredsstillende måde. Hertil kom, at eskadrillecheferne var unge og uerfarne, og kun havde et begrænset kendskab til det nye flymateriel (Gloster Meteor og Republic F-84 Thunderjet), der tilgik i betydeligt antal fra 1950.

Afviklingen af flyvetræningen fik derfor tilfældighedernes præg, hvilket i den følgende tid medførte en lang række havarier med dødelig udgang.

Resultatet blev en uoverensstemmelse mellem den siddende Forsvarsminister Rasmus Hansen og generalløjtnant Førslev. 7. juli 1954 blev den engelske Air Chief Marshal, Hugh Saunders, ansat som rådgiver for generalløjtnant Førslev, og i den følgende tid blev der arbejdet på at finde frem til en organisationsform, der kunne løse op for den konstaterede problematik.

Problemerne havde især gjort sig gældende ved jagereskadrillerne i Jylland, og 15. marts 1955 blev ”Flyvertaktisk Kommando” oprettet som erstatning for de to Landsdelskommandoer.

Som chef for Flyvertaktisk Kommando blev oberst K.R. Ramberg ansat, og han blev udnævnt til generalmajor.

Staben gik straks i gang med at udstede forordninger for at begrænse ureglementeret flyvning og dermed dæmme op for de mange havarier og flyvetildragelser. Ved at lægge vægt på flyvesikkerheden fik Flyvertaktisk Kommando i løbet af den følgende tid lagt grunden til den professionalisme, som med tiden kom til at præge Flyvevåbnets indsats.

 

1955 – 1959

Flyvevåbnet gennemfører forsynings- og nødhjælpsflyvninger som følge af en række internationale hændelser, herunder Suez-krisen (Gaza), Ungarn-krisen og Jordskælvs katastrofen i Agadir.

 

Flyvevåbnet modtager et antal fotorekognosceringsfly af typen Republic RF-84F Thunderflash, jagerfly af typerne Hawker Hunter og North American F-86D Sabre og træningsfly af typen Lockheed T-33A.

 

Der bliver oprettet flyradarstationer i Skagen, Skrydstrup, Bornholm, Multebjerg og Skovhuse og et ”Rescue Coordination Center” (RCC) i Karup.

 

Flyvevåbnet modtager seks C-47 transportfly som våbenhjælp og syv S-55C redningshelikoptere. Flyvestation København nedlægges, og ESK 721 flyttes til Flyvestation Værløse. Fra 1958 begynder leveringen af otte Catalina PBY-6A til erstatning for de i 1947 anskaffede PBY-5A.

I slutningen af perioden modtager Flyvevåbnet tre C-54 Skymaster som våbenhjælp.

Artilleriflyvebatteri Vandel oprettes med hærpiloter og flyvevåbenteknikere i april 1958. Fra 1959 begyndte Flyvevåbnet også at modtage jagerbombefly af typen North American F-100D/F Super Sabre.

1960 – 1969

En ny forsvarslov betyder, at der i Karup oprettes en enhedskommando (BALTAP) og som parallel til Flyvertaktisk Kommando med stab oprettes AIRBALTAP i NATO-kommandosystemet.

Raketluftforsvaret overflyttes fra Hæren til Flyvevåbnet, så Luftværnsgruppen ser dagens lys 2. juli 1962.

Forsvarslovene af 1960 medfører desuden bygningen af tre helikopterudrustede inspektionsskibe af ”HVIDBJØRNEN- klassen”. Søværnet anskaffer i samarbejde med Flyvevåbnet (FMK) fem helikoptere af typen SUD Alouette III, som indgår i Eskadrille 722.

Under Cuba-krisen i 1962 sættes danske styrker på ”Reinforced Alert”og Eskadrille 729 flyver rekognosceringsmissioner i forbindelse med russiske skibes passage af Storebælt.

I 1965 indgår otte Sikorsky S-61A helikoptere i Eskadrille 722, hvoraf tre stationeres som redningsvagt på flyvestationerne i Værløse, Aalborg og Skrydstrup.

Flyvevåbnet modtager også nye kampfly af typerne Lockheed F-104G Starfighter og Saab 35XD Draken til erstatning for F-86D og RF-84F og som supplement til F-100D.

1970 – 1979

Året 1969 havde bragt en ny forsvarslov, der adskilte sig fra Forsvarsloven af 1960 ved at instituere en enhedsledelse for Forsvaret. Den nye strukturændring medførte oprettelsen af Forsvarskommandoen og nedlæggelse af Flyverkommandoen og Træningskommandoen. Chefen for Flyvevåbnet indgår med en begrænset stab i Forsvarskommandoen, der flytter til nye lokaler i Vedbæk.

• November 1970 udgår Catalina-typen af Flyvevåbnets tal.
• Hærens Flyvetjeneste oprettes som selvstændig enhed på Vandel i 1971, og nye helikoptere af typen Hughes 500 Cayuse tilgår.
• En lovændring medfører i 1973, at antallet af kampfly reduceres til 116, hvorefter Huntereskadrillen (Eskadrille 724) må udgå året efter.
• Finansudvalget godkender købet af tre C-130H Hercules, der tilgår i løbet af 1975.
• Samme år indsættes en af de nye C-130 fly i krigshandlingerne i Angola.
• Alouetteflighten omorganiseres som en selvstændig enhed, Søværnets Flyvetjeneste, der underlægges Søværnets Operative Kommando i 1977.
  
  

 

1980 – 1989

Igen i 1982 bliver antallet af kampfly reduceret - denne gang med 12 enheder. I begyndelsen af perioden indgår General Dynamics F-16 i Flyvevåbnets tal til erstatning af først F-100 og senere F-104G. Søværnets Flyvetjeneste får tilført otte Westland Lynx Mk. 80 fra 1980, hvorefter Alouette III helikopterne kan fases ud.

Til afløsning for C-130 i Grønland anskaffer Flyvevåbnet tre Gulfstream G-III.

 

1990 – 1999

9. november 1989 åbner DDR for fri passage til Vesttyskland – Berlinmuren falder omgående og en ny verdensorden indledes.

Ved udgangen af 1990 kan en ny organisation af Forsvarets øverste ledelse træde i kraft, hvorved funktionsområdet som ”Inspektør for Flyvevåbnet” med stab nedlægges og erstattes af en ordning, som pålægger Flyvertaktisk Kommando en række forvaltningsmæssige opgaver. 1. januar 1992 nedlægges Eskadrille 725, og Draken-flyene overføres til Eskadrille 729.

En C-130 afgives i juli til NATO i forbindelse med nødforsyningen af den belejrede by, Sarajevo, i det tidligere Jugoslavien.

I 1993 nedlægges Flyvestation Avnø, og Flyveskolen overføres til Flyvestation Karup. Desuden nedlægges Eskadrille 729 med årets udgang, og Draken-flyenes saga er hermed forbi.

I 1994 overtager Flyvertaktisk Kommando driften af Station Nord i Grønland, som hidtil havde været henlagt til en sektion i Forsvarsstaben.

Årtiets mest triste begivenhed indtræffer 3. august 1996, da "G-III, nr. F-330" totalhavarerer under indflyvningen til Vagar lufthavn på Færøerne. Besætning og passagerer omkommer, heriblandt den nyudnævnte Forsvarschef, admiral H.J. Garde.

Som efterfølger bliver Chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Christian Hvidt, udnævnt til general og ansat som Forsvarschef.

I januar 1999 er fire af Flyvevåbnets F-16 fly stationeret på den italienske base Grazzanise nord for Napoli.
Herfra deltager de danske fly i NATOs bombardement af mål i Kosovo og Serbien, herunder det serbiske flyvevåbens hovedkvarter i Beograd og den militære flyveplads i Batajnca.

2000 – 2009

25. maj 2000 indgås der en politisk aftale om Forsvarets ordning for perioden 2000-2004, der for Flyvevåbnets vedkommende får den konsekvens, at Flyvestation Værløse nedlægges og Eskadrille 721 overføres til Flyvestation Aalborg, mens Eskadrille 722 overføres til Flyvestation Karup. Hermed kan alle forsvarets helikoptertyper samles i tre enheder på Flyvestation Karup.

Alle kampfly samles på Flyvestation Skrydstrup.

Flyvevåbnets bidrag til internationale operationer omfatter udstationeringer af både kampfly og transportfly.

I forbindelse med operationerne i Afghanistan har C-130 flyene været baseret i Kirgisistan og Kabul sammen med blandt andet norske og hollandske C-130 fly.

Af omlægninger bør desuden nævnes nedlæggelsen af Luftværnsgruppen og omstruktureringen af Kontrol- og Varslingstjenesten til en Air Control Wing.

Oprettelsen af en Combat Support Wing har til formål at skabe en platform for uddannelsen af personel, der indgår i det støtteelement, der skal vejlede de afghanske væbnede styrker.

Endelig er ansvaret for driften af de tre flyvestationer i Aalborg, Karup og Skrydstrup overgået til Forsvarets Bygge- og Etablissementstjeneste. Flyvevåbnets operative enheder på de tre flyvepladser benævnes hhv. Air Transport Wing, Helicopter Wing, og Fighter Wing.

2010-2019

En af de væsentligste milepæle i denne periode var, at Folketingets politikere 9. juni 2016 traf beslutningen om, at F-16 kampflyets afløser bliver F-35 Joint Strike Fighter. Det skete efter, at de løbende havde fået fremlagt års grundige overvejelser og analyser om, hvilken flytype som bedst matchede dansk forsvars behov og økonomiske formåen.

Indfasningen af F-35 vil forløbe over mange år, så F-16 kampflyet gik ikke på pension i dette årti. Tværtimod har Fighter Wing Skrydstrup leveret fly og personel til mange internationale missioner og F-16 kampflyene har været med til at nedkæmpe både Gaddafis hær i Libyen i 2011 og terrorbevægelsen ISIL i Irak 2014-16.

Flere af Flyvevåbnets nyere kapaciteter fik debut på internationale operationer. Det gjaldt EH-101 helikopterne, som har været udsendt til Afghanistan, Mali og har sammen med fregatten Niels Juel indgået i en fransk hangarskibsgruppe. Også den langtrækkende mobile radar Lockheed Martin TPS 77 tilbragte lang tid på internationale operationer i hhv. Afghanistan og Irak.