F16 Fighting Falcon, der deltog i bombekampagnen i Libyen.

F16 Fighting Falcon, der deltog i bombekampagnen mod diktatoren Moammar Gaddafis styrker, hvilket skete for at forhindre, at de begik massakrer mod landets befolkning. Foto: Rune Dyrholm / Forsvaret

I februar 2011 begyndte et folkeligt oprør i Libyen mod diktatoren Moammar Gaddafi, som havde regeret landet siden 1969. Oprørerne stod stærkest i den nordøstlige havneby Benghazi og der var en stor risiko for, at Moammar Gaddafis styrker ville gå meget brutalt til værks, hvis de indtog denne by.

Med fare for et forestående folkemord i Libyen skred FN’s sikkerhedsråd ind, først den 17. februar med en våbenembargo og igen den 17. marts med den resolution, der muliggjorde vedtagelsen af en flyveforbudszone over Libyen. 22 lande fra EU, USA, Canada og Den Arabiske Liga gik indledningsvist sammen i den militære koalition, der har medvirket til opretholdelsen og håndhævelsen af flyveforbudszonen.

De europæiske lande, der deltog i koalitionen, er blandt andre Frankrig, Storbritannien, Norge, Sverige, Holland og Danmark, samt Italien og Grækenland, der stillede flybaser til rådighed på henholdsvis Sicilien og Kreta. Det blev besluttet, at USA midlertidigt skulle lede koalitionen. Om aftenen den 19. marts indledte man således missionen, som blev navngivet Operation Odyssey Dawn.

Danske fly til Sicilien

Den 19. marts 2011 trådte flyveforbudszonen over Libyen i kraft, og det danske bidrag til den internationale koalition gik i luften. Her bringer vi et overblik over forløbet:

Fredag den 18. marts fremsatte udenrigsminister Lene Espersen (C) i Folketinget forslag om dansk deltagelse i den internationale koalition, der skulle håndhæve flyveforbudszonen over Libyen. Samme dag blev Flyvevåbnet sat i 12-timers beredskab med henblik på at kunne sætte en dansk mission i værk øjeblikkeligt, når forslaget med stor forventelighed ville blive vedtaget.

Kl. 22:47 denne aften lettede derfor et CL-604 Challenger-fly fra Flyvestation Skrydstrup på det, man kunne kalde et forberedelseshold (Fact Finding / Site Survey / Theatre Enabling Force), endnu uden at kende rejsens nøjagtige destination. Mens flyet var i luften, blev aftalen om dansk operation fra den italienske Sigonella-base på Sicilien (Naval Air Station Sigonella) forhandlet endeligt på plads, og kl. 00:26 dansk tid landede Challenger-flyet på basen. Herfra rapporterede besætningen hjem om alle vigtige forhold, der skulle tages i betragtning i den videre planlægning.

F-16 af sted

Lørdag den 19. marts trådte flyveforbudszonen som vedtaget i FN's Sikkerhedsråd kraft, og beslutningsforslaget om dansk deltagelse i den internationale koalition blev vedtaget af et enigt Folketing. Om morgenen klokken 06:00 kunne seks F-16 Fighting Falcon kampfly - fire stel til deltagelse i missionen samt to reservestel - sætte kursen mod den sicilianske base, hvor de landede kl. 11:40. To timer senere - klokken 13:40 - kunne chefen for det første hold, oberst Anders Rex (pilotnavn ERA) melde hjem til Flyvertaktisk Kommando (det daværende navn på Flyvevåbnets øverste myndighed), at de danske fly var klar til at blive indsat. Samme formiddag ankom hovedstyrken med fly fra Danmark. Antallet af udsendte var indledningsvist cirka 120 mand samt det ekstra personel, der var var med på forberedelsesholdet i Challenger-flyet.

Første mission

Søndag den 20. marts gav Forsvarskommandoen efter ordre fra Forsvarsministeriet grønt lys for den operation, der først blev benævnt RDAF F-16 Sigonella og senere kom til at hedde RDAF F-16 Libya Force. Klokken 15:10 lettede fire danske F-16 Fighting Falcon fra Naval Air Station Sigonella på den første danske mission.


Det danske bidrag indgik fra begyndelsen i den hastigt samlede og amerikansk-ledede Operation Odyssey Dawn. Senere overtog NATO ansvaret efter USA, og den 31. marts klokken 08:00 skiftede missionen officielt navn til Operation Unified Protector.

Om de danske missioner

Det danske bidrag gennemførte næsten dagligt missioner, og hver dag offentliggjorde Flyvevåbnet en ’Mission Update’ på sin hjemmeside, hvor der blev gjort status over det seneste døgns missioner samt redegjort for brugen af våben. En mission er dog ikke ensbetydende med aflevering af præcisionsbomber eller anden våbenbrug, men kan også være afpatruljering af et stykke landjord eller luftrum eller en observationsopgave, hvor der ikke er behov for at anvende våben.

Indsats over Libyen

Dansk F-16 kampfly på flybasen på Sicilien. Foto: Michael Aagaard/Forsvaret.

Målene, som de danske kampfly engagerede, var alle af militær karakter og omfattede kommando- og kontrolfaciliteter, ammunitionsbunkere, ammunitionsdepoter, bunkerkomplekser, SCUD-affyringsramper, kampvogne, raketkastere og selvkørende artilleri.

Det danske flyvevåben har høstet stor anerkendelse både nationalt og internationalt for sin meget korte reaktionstid samt for sin ihærdige indsats gennem hele missionen, hvor der blev fløjet relativt meget i forhold til antallet af fly.

Gadaffi dør

Med byen Sirtes fald og Gadaffis død den 20. oktober 2011 syntes truslen om overgreb mod befolkningen at aftage. To dage senere erklærede Libyens Nationale Overgangsråd, ”TNC,” Libyen for frit, og FN ophævede resolution 1973 pr 31. oktober 2011. NATO afsluttede derfor Operation Unified Protector den 31. oktober 2011.

Slut på missionen

Den 31. oktober klokken 20.21 lokal tid landede de to fly, der fløj den sidste mission over Libyen, på landingsbanen på Naval Air Station Sigonella på Sicilien. Det var danske fly, der fløj operationens allersidste mission. Dermed sluttede syv måneders indsats i luften over det nordafrikanske land.

På de syv måneder fløj det danske bidrag 600 missioner og der blev afleveret 923 præcisionsbomber. I løbet af missionen varierede indsatsen i intensitet. I den første periode blev der fløjet op til fire missioner om dagen.

Senere så det ud som om, at konflikten ville lægge sig, og i en periode blev indsatsen skåret ned til 1-2 missioner om dagen. Det betød, at antallet af medarbejdere udsendt til Italien blev reduceret.

Efterfølgende var det nødvendigt at skrue tempoet op igen, og antallet af udsendte måtte opjusteres i en periode.

Hjemme igen - næsten

Den 2. november 2011 landede seks danske F-16 Fighting Falcon samt et C-130 Hercules transportfly i Danmark efter endt mission. Det eneste, der var tilbage at gøre på Sicilien, var at rydde op og pakke udstyr ned til hjemsendelse, hvilket blev gjort af folk fra Hold 4 samt et Termination Team og en Theatre Disabling Force fra Danmark.

Ikke kun på Sicilien

Det var ikke kun på den syd-italienske ø, at der var danskere udsendt i forbindelse med Libyen-missionen. Ud over at der over alt i Flyvevåbnet og i store dele af Forsvaret som helhed blev ydet støtte i en eller anden form, blev et hold flyvere også udstationeret til operationscenteret på Ramstein Air Base i Tyskland. Her fra blev Operation Odyssey Dawn styret. Senere rykkede det seks mand store hold til Combined Air Operations Centre 5 (CAOC5) i norditalienske Poggio Renatico, da USA gav ansvaret videre til NATO og Operation Unified Protector.

  • Områder

    Libyen
  • Ramme

    NATO
  • Tidsinterval

    2011 - 2011
  • Aktuel

    Nej

Fakta

Antal danske soldater, der har gjort tjeneste på missionen: 338

 

Antal udsendelser: 475

 

15. februar 2011: Det libyske oprør begynder, formentlig ansporet af oprørene i Tunesien og Egypten. Det er også blevet kaldt "Det arabiske forår."

 

17. februar: FN’s sikkerhedsråd pålægger på baggrund af Resolution 1970 (2011) Libyen en våbenembargo. Libyens leder, oberst Muammar Gadaffis, værdier i vestlige banker fastfryses, og han pålægges udrejseforbud.

 

17. marts: FN’s sikkerhedsråd vedtager på baggrund af Resolution 1973 (2011) en flyveforbudszone i det libyske luftrum. Den internationale koalition, der nu er under dannelse, har ifølge resolutionen lov til at tage ‘alle nødvendige midler’ i brug for at sikre den libyske befolkning imod overtrædelser af menneskerettighederne begået af Gadaffis styre.

 

18. marts: Udenrigsminister Lene Espersen fremsætter beslutningsforslaget om dansk deltagelse i koalitionen, der er ved at blive samlet for at håndhæve FN's resolution.

 

19 . marts: Flyveforbudszonen træder i kraft, Amerikanerne iværksætter Operation Odyssey Dawn.

  • Et enigt folketing i Danmark vedtager at deltage i den internationale koalitionen og bidrage med fire F-16 Fighting Falcon kampfly (samt to i reserve).
  • Flyvevåbnet sender et Challenger-fly og herefter seks F-16 fly samt et Hercules transportfly med det resterende personel af sted til Naval Air Station Sigonella på Sicilien.

20. marts: Den første danske mission flyves fra Naval Air Station Sigonella.

 

22. marts: NATO påtager sig at håndhæve våbenembargoen.

 

24. marts: NATO påtager sig at håndhæve flyveforbudszonen.

 

31. marts: kl. 08:00 dansk tid: NATO overtager ledelsen af operationen, der fremadrettet kaldes for Operation Unified Protector.

 

31. oktober: To danske F-16 Fighting Falcon lander på Naval Air Station Sigonella efter den sidste mission. Det markerer samtidig enden på Operation Unified Protector.

 

2. november: De seks danske F-16 fly samt et C-130 Hercules transportfly lander i Danmark. Arbejdet med at rydde op og pakke ned blev påbegyndt umiddelbart efter flyenes afgang fra Sicilien.