[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af pressebefalingsmand
oversergent Tina G. Anker

I marts 2016 fik regimentet fik besøg af arbejdstilsynet, som skulle kontrollere arbejdsforholdene på de forskellige garager og værksteder på Dragonkasernen. Det afstedkom fire strakspåbud på tunge løft, som f.eks. løft af batterier fra diverse køretøjer og løft af kanonrør på infanterikampkøretøjet.

Påbuddene skyldes, at arbejdstilsynet dengang havde øget fokus på vanskelige løft, og hvor det var svært at anvende hjælpemidler til løftene.

Regimentet fik et påbud ved batteriskift på pansret mandskabsvogn, fordi mekanikerne ikke havde nogle former for hjælpemidler til det. En midlertidig løsning blev fundet hos en lokal forhandler af autodele, som havde en vogn, der kunne afhjælpe påbuddet.

Som en mere permanent løsning på påbuddet indkøbte Jydske Dragonregiment senere i 2016 en specialdesignet vogn. Vognen blev tildelt 3. Hærens Reaktionsstyrkekompagni, fordi kompagniet på det tidspunkt havde flest pansrede mandskabsvogne og dermed det største behov.

Senere viste det sig, at vognen kunne opfylde mange forskellige og vanskelige løft på 1. echelonsniveau, bl.a. løft ifbm. vedligeholdelsesarbejde på lastbiler. Det var regimentets ønske at købe flere af disse vogne, men der var kun midler til én.

I 2017 fandt regimentet ubrugte midler til arbejdsmiljø, og i mellemtiden var Vikingkompagniet blevet et rent mekaniseret infanterikompagni med pansrede mandskabsvogne. Det blev derfor besluttet at de ekstra midler skulle bruges til indkøb af endnu en specialdesignet vogn primært til anvendelse ved Vikingkompagniet. Sekundært skal vognen anvendes af stabskompagniet og stabseskadronen med deres tunge løft, da de ligesom Vikingkompagniet også har garagefaciliteter omkring bygning 40.





Foto af T.G. Anker og A.K. Petersen