De Gamle Drenge

”Messelivet var anderledes i gamle dage… ” siger Bent Dalsgaard på 85, ”… man fik jo bøder for alt.” Hvis man havde baret på i messen, kostede det, hvis man havde bælte på i messen, kostede det. Hvis man hørte en Kim Larsen sang, og sang forkert, kostede det. Bælterne var dengang udstyret med spænder bagpå, og hvis man havde dem på, når man sad i stolene, ville de gå i stykker. Bælte og baret blev derfor båret i skulderstroppen, mens man fik sin, dengang daglige, kaffe i messen. John Pedersen på 64, mærker også forskellen: ”I dag går det hurtigt når man går på pension, det føles som om der er stor udskiftning. Man ser mange nye ansigter. ” 
 Men en gang dragon, altid dragon. Sådan er det. For at holde fast i sammenholdet, for at ses med tidligere kollegaer, og have en fortsat gang på kasernen, findes foreningen De Gamle Drenge. Den har eksisteret i 56 år, har 46 medlemmer, den yngste er 54 og den ældste er 93. Endnu er der ingen damer i foreningen, men det kan være det ændrer sig. Ud af de 46 medlemmer er der 8 medlemmer af Kaffeklubben, der deles om tjansen med, hver tirsdag at sørge for kaffe og rundstykker til de tjenestegørende befalingsmænd. De gør det, så messelivet og det sociale befalingsmænd i mellem bliver holdt i hævd. De har selv været her, og de kan se at der er sket en udvikling, i forhold til omgangstone især. ”Dengang var der hierarki i messen. Hver eskadron havde deres egne borde, og hvis man ikke hørte til den eskadron, så skulle man ikke sætte sig der. ” siger John, og kigger ud over de cirka 20 befalingsmænd der er kommet i dag. Alle taler med alle, og der er ingen faste pladser.  ”Dengang gjorde vi drenge til mænd. Dengang så man aldrig soldater med skæg. Eller piger i trøjen. Tonen er mere fri. ” siger Bent, der ikke virker helt overbevist om kombinationen skæg/befalingsmand. Bent fortsætter: ”Tror man havde mere respekt for de gamle dengang. Det er mere kammeratligt nu. ”

 De tjenestegørende befalingsmænd er glade for foreningen, og de arbejde de gør – særligt om tirsdagen. ”Det er her vi kan koordinere med de folk vi ikke sådan ser hver dag… og vi får set hinanden socialt på tværs af organisationen” siger en ugentlig gæst, og en anden fortsætter: ”Det er vigtigt med traditioner – man har et livslangt medlemskab til Dragonregimentet når man først har været her”. De forstår betydningen af den indsats De Gamle Drenge yder. De kan også se at udskiftningen er heftig, og kan se at befalingsmændene bliver yngre, og mindre erfarne sådan over en bred kam. ”Forsvaret skal virkelig til at kigge på fastholdelsen, så der ikke opstå et vidensvakuum henover et enkelt generationsskifte”. Kunne de til gengæld se sig selv servere rundstykker når tiden til pension kommer? ”Ja for helvede” lyder det prompte, og befalingsmanden påpeger, at med de optagelseskrav, har de jo været ”gamle drenge” i mange år.   

 Bent har været medlem af foreningen i 50 år, siden han holdt ved Jydske Dragonregiment i 1970. Han startede i Forsvaret i 1953, og har kørt både Sherman og Centurion, men også alle andre køretøjer ved regimentet, da han var kørelærer. John Pedersen har været medlem af foreningen i seks år, er i øvrigt formand for De Gamle Drenge (og Dragonforeningen). Han har været CU vejleder, kommandobefalingsmand, forsyner og meget andet. 

De er glade for at komme på kasernen efter de er blevet pensionerede, og de har drukket meget kaffe her siden. ”og en enkelt bajer” griner Bent.  

 Optagelseskravet for at komme med i foreningen er, at man er minimum 30 år, og stregbefalingsmand. For at blive optaget sender man en mail til johnvinderup@gmail.com

 Og så er der rundstykker og kaffe igen i morgen tirsdag. Vel mødt.