Eftersøgning og redning

8. maj

  • 14.10. En båd fra Aarhus Havn sejlede til undsætning for en sejler i en jolle med motorstop. Sejleren var afkølet. 
  • 19.31. Beredskabet blev aktiveret ved melding om en mulig drukneulykke i Haderslev Fjord. Den forulykkede blev reddet af en civil person.

9. maj

  • 00.39. En redningshelikopter deltog i eftersøgningen af en savnet borger ved Græsted. Helikopteren forlod eftersøgningen, uden at borgeren var fundet. Borgeren er efterfølgende blevet fundet i god behold. 
  • 01.47. Redningshelikopteren fra Aalborg evakuerede en patient fra et skib ud for Grenaa.
  • 09.09. Forsvarets Redningscenter registrerede et elektronisk nødsignal. Det viste sig, at der var tale om fejl på udstyret. 
  • 17.26. Beredskabet blev aktiveret, da to personer kæntrede med en jolle ved Fiskenæs. De forulykkede blev bjærget i land og tilset af en ambulance.
  • 18.30. Redningshelikopteren fra Roskilde evakuerede en patient fra færgen Pearl Seaways.
  • 19.10. Beredskabet blev aktiveret ved melding om, at en svømmer var kommet meget langt ud. Svømmeren kom selv i land. 
  • 20.08. Redningshelikopteren fra Roskilde og en båd fra Københavns Lufthavn blev sendt til undsætning for en båd med fem personer ombord, der meldt om vandindtrængen ved Dragør. 

10. maj

  • 15.50. En redningsbåd fra Hvide Sande Redningsstation undsatte en kitesurfer, der var blev viklet ind i flere meter line og var i nød i Ringkøbing Fjord.
  • 17.20. Redningshelikopteren fra Skrydstrup og patruljefartøjet Freja blev aktiveret, da en standup paddle surfer blev meldt i nød ved Flyvesand Camping. Den nødstedte blev reddet i land af lokale. 
  • En helikopter blev alarmeret for deltagelse i eftersøgningen af en savnet person ved Nykøbing Sjælland. Personen blev fundet inden helikopteren lettede.

11. maj

  • En Seahawk-helikopter blev indsat i en redningsoperation efter melding om, at der var observeret en mand på isen ud for Qaqortoq. Det viste sig, at der var sket en ulykke, hvor to personer i en mindre båd havde ramt isen. Personerne blev undsat af andre civile sejlere. Helikopteren blev derefter umiddelbart indsat i en anden eftersøgning, da en mand i en speedbåd blev meldt savnet i området mellem Narsaq og Qaqortoq. Inspektionsskibet Triton deltog også i eftersøgningen. Manden blev ikke fundet, eftersøgningen er indstillet, og de pårørende er underrettet af Grønlands Politi
  • 12.07. Forsvarets Redningscenter modtog melding om, at en dykker var savnet ved Aarhus. Dykkeren kom selv op til overfladen, inden der blev indsat enheder.
  • 20.05. Forsvaret modtog melding om behov for evakuering af en patient fra et dansk fartøj i udenlandsk farvand. Patient blev evakueret af en helikopter fra et spansk redningscenter. 

12. maj

  • 05.31. Redningshelikopteren fra Roskilde evakuerede en patient fra et krydstogtskib i den nordlige del af Øresund. 
  • 19.14. Indsatslederen fra det lokale beredskab kørte ud for at undersøge, efter melding om fund af sko på en badebro. Der blev ikke konstateret tegn på en ulykke. 

 

Maritime assistancer

8. maj

  • 05.50. Skagen Redningsstation sejlede til undsætning for en fiskekutter med skade på maskinen ved Skagen.
  • 13.19. Marinehjemmeværnsfartøjet Speditøren sejlede til undsætning for en tysk sejler, der var grundstødt i Lillebælt. 

9. maj

  • 17.57. Forsvarets Redningscenter modtog melding fra en motorbåd med motorstop i Mariager Fjord. Sejleren skaffede selv hjælp. 

10. maj

  • 00.40. Dansk Søredningsselskab Lynæs sejlede til undsætning for en motorsejler mod motorstop ved Ebbelykke ved Sjællands Odde.
  • 08.52. Et fartøj fra Marinehjemmeværnet tog kontakt til en sejlbåd med et blafrende sejl ved Samsø. Der var ikke problemer på sejlbåden. 
  • 18.18. Dansk Søredningsselskab Løgstør sejlede til undsætning for en motorbåd med motorstop i Limfjorden.

11. maj

  • 12.38. Dansk Søredningsselskab Helsingør assisterede en båd med motorstop ved Gilleleje. 
  • 20.59. Et fartøj fra Hvide Sande Redningsstation sejlede til undsætning for en fiskekutter, der var grundstødt ved Hvide Sande. Redningsfartøjet kunne ikke trække kutteren fri. Et nyt forsøg planlagt ved højvande den 12. maj.

12. maj

  • 08.37. Forsvaret modtog melding om, at en sejlbåd var grundstød ved Ærøskøbing. 

13. maj

  • 00.33. Dansk Søredningsselskab Thurø sejlede til undsætning for en motorbåd med motorstop ved Thurø. 

 

Olieobservationer/indsættelse af miljøberedskabet

8. maj

  • 19.09. Forsvaret registrerede en mulig forurening nord-nordvest for Bornholm. Opfølgning planlagt til 9. maj.
  • 19.33. Et satellitbillede viste en mulig forurening ved en platform. Informationen blev sendt videre til Miljøstyrelsen. 
  • 19.35. Et satellitbillede viste en mulig forurening ved en platform. Informationen blev sendt videre til Miljøstyrelsen.
  • 19.37. Et satellitbillede viste en mulig forurening ved en platform. Informationen blev sendt videre til Miljøstyrelsen.

10. maj

  • 19.40. Et satellitbillede viste en mulig forurening ved Søndervig. Et tysk miljøfly var over positionen og meldte, at der formentlig var tale om fiskeolie.

11. maj

  • 21.31. Forsvaret modtog melding om observation af en oliestribe i Aalbæk Bugt. Forsvaret kontaktede et skib i området. Skibet sendt billeder fra området. Det blev vurderet, at der var tale om strømskel. 

12. maj

  • 08.47. Et satellitbillede viste en mulig forurening 76 sømil vest for Thorsminde. Der var fiskeaktivitet i området, men det var ikke muligt at få kontakt til skibe i området. Området overflyves af et dansk miljøfly i uge 20. 
  • 08.47. Et satellitbillede viste en mulig forurening 51 sømil vest for Ringkøbing. Forsvaret kaldt op til et handelsskib i området. Det kunne ikke se tegn på forurening.
  • 08.47. Et satellitbillede viste en mulig forurening 35 sømil vest for Thorsminde. Forsvaret kaldt op til et handelsskib i området. Det kunne ikke se tegn på forurening.
  • 19.22. Et satellitbillede viste en mulig forurening otte sømil øst for Skagen. En lodsbåd sejlede rundt i området uden at observerede tegn på forurening.
  • 19.24. Et satellitbillede viste en oliestribe 17,6 sømil vest for Løkken. Der var tale om udledning fra et fiskefartøj, der lovligt rensede tanke. 

 

Støtte til politiet

  • Forsvaret støtter politiet ved bevogtningsopgaver i Københavnsområdet.

 

Landsdelsregionernes støtte til politiet og det civile samfund

  • Frivillige fra Hjemmeværnet har under kommando af landsdelsregionerne i perioden fra den 30. april - 7. maj været indsat til støtte for det civile samfund og politiet i 16 tilfælde. En stor del af indsættelserne omhandlede arrangementer i forbindelse med markering af Danmarks befrielse.
  • Hjemmeværnet/Landsdelsregionerne støtter politiet ved grænsebevogtning.

 

Ammunitionsrydning

  • Ammunitionsrydderne har i perioden fra den 30. april - 7. maj været indsat til støtte for politiet i 16 tilfælde. I yderligere seks tilfælde har vagthavende ammunitionsrydder ydet rådgivning til politiet.