200 år siden soldater smed træskoene

Den 6.000 mand store engelske hær bestående af artilleri, kavaleri og infanteri stod overfor en flok danske bønder i træsko bevæbnet med høtyve og udrettede leer. Det var langt fra alle danskerne, der var blevet udstyret med den reglementerede uniform og rigtige våben.

De skulle slå hul i den jernring briterne havde lagt om København. De danske styrker i landeværnet, en form for datidigt hjemmeværn, led et bragende nederlag.

Slaget time for time
Slaget starter omkring kl. 9 om morgenen d.29. august og indledes med en gensidig artilleribeskydning. Det danske artilleri må dog hurtigt holde inde pga. mangel på ammunition og krudt.

Kl. 10. angriber general Wellesley. Den danske linje bryder hurtigt sammen, men reorganiseres.

Omkring 11 angriber Wellesley på ny. På de fugtige marskenge ved Køgebugt rykker de skotske højlændere frem. Her holder landeværnet stand, indtil højlænderne indleder et bajonetangreb, og landeværnet flygter gennem Køge by. Der er spredte kampe fra hus til hus. Det engelske artilleri affyrer kardæsker gennem gaderne, og mange danske soldater dræbes bagfra.

Klokken er ca. 13, og det er på dette tidspunkt, at soldaterne smider deres træsko for at kunne løbe hurtigere. Deraf har slaget fået sit navn.

Nogle af de flygtende samles og reorganiseres under general Oxholm. Det kommer til en kort kamp ved Herfølge kirke, hvorefter de sidste overlevende kapitulerer.    

Fremragende engelsk general
Udover den elendige udrustning skyldtes nederlaget primært generalerne Castenskiold og Oxholms dårlige militære ledelse. Det er en skrøne, at landeværnet stak halen mellem benene ved det første engelske skud.

General Wellesley blev senere hertug af Wellington og besejrede otte år senere Napoleon ved Waterloo, på hesten Copenhagen, navngivet til minde om hans første heroiske sejr under træskoslaget.