De udsendte i Basra (fortsat 2)

-
18. februar, 2007 - Kl. 09.00
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

 
Maria Grunnet, 26 år, konstabel, Slagelse Kaserne. Staben.
- Jeg er stabshjælper, kører og signalmand. Til hverdag arbejder jeg med diverse administration på S1 kontoret i staben. Her sagsbehandler jeg på småting i forbindelse med for eksempel hjemsendelser og står for signaler herfra til HOK, FAK, DANILOG osv. Og fra dem til os selvfølgelig.
Ellers sidder jeg i signaltjenesten i TOC’en (det taktiske operationscenter)
Når chefen er ude at køre, er jeg kører eller gunner.
- Jeg kan godt lide at være her og fortryder absolut ikke min beslutning om at komme herned, selvom det er hårdt og nogle gange fængselsagtigt, fordi du spiser på faste tidspunkter, du kan ikke bevæge dig udenfor hegnet, og du har ingen personlig frihed.
Det er også mentalt hårdt, når der sker noget, f.eks. når jeg sidder i TOC’en - og det er der jo desværre sket nogle gange på dette hold. Jeg sidder som det næste led til det, der sker ”uden for hegnet” efter dem derude sammen med en fra sergentgruppen og en fra officergruppen. Vi skal forsøge at hjælpe dem så godt som muligt med forstærkninger her fra basen.
Men jeg er glad for at være her, og det er nogle gode mennesker, jeg arbejder sammen med. Jeg har lært meget om mig selv og andre mennesker og set verden fra en anden vinkel end den trygge hverdag hjemme i Danmark. Jeg har lært at sætte pris på det, jeg har derhjemme, og måske ikke gå så meget op i de små problemer, der kan opstå i hverdagen. Jeg føler, at vi gør en forskel, selvom det andre gange kan virke helt håbløst.
 
Claus Rohde, major, 32 år, Høvelte Kaserne. Staben.
- Jeg er chef for operationssektionen kaldet S3 og er den overordnede ansvarlige for alle operationer, der gennemføres. Mere konkret ”programlægger” jeg og de andre i min sektion de enkelte underafdelingers arbejde i løbet af ugen. Jeg uddelegerer opgaverne og har det generelle overblik over ressourcerne, der fordeles til de enkelte aktiviteter. I forbindelse med større operationer står jeg som den overordnet ansvarlige for planlægningen, som jeg så enten selv forestår eller uddelegerer til en af de andre officerer i sektionen. Sektionen har også ansvaret for TOC’en (det taktiske operationscenter).
- Det er første gang, jeg er på mission, men jeg synes godt om at være hernede. Der er mange ting, jeg ikke havde regnet med skulle være mit ansvarsområde hernede, så min hverdag er meget varieret, da der hele tiden dukker opgaver op, som ikke kan forudses.
Jeg synes, at jeg er ret heldigt stillet hernede. Selvfølgelig savner jeg min familie utroligt meget, men dagligdagen hernede gør, at jeg kan hellige mig mit arbejde samt lære nye mennesker at kende og få et fællesskab med dem.
Vi har også gode oplevelser hernede, bl.a. når tingene lykkes, og vi alle har gjort et godt stykke arbejde. Det er jo spændende at komme til et fremmed sted og opleve dets meget anderledes kultur, landskab m.m. Jeg tror, at en tur som denne er med til at give mig et mere nuanceret syn på verden. Intet er sort/hvidt. Alting er så forskelligt, og man kan ikke skematisere og kategorisere situationen hernede, men man er nødt til at acceptere dens en gang imellem meget komplicerede sammenhænge uden kun at dømme efter egne normer.
Det værste ved at være hernede er selvfølgelig, når noget går galt og nogen dør - og så at savne min kone og lille søn. Men tiden opleves, som om den farer af sted - det er nok værre for dem derhjemme, der sidder og venter. For mig føles det halve år her som et kvart år, mens det derhjemme måske nærmere føles som trekvart år.
 
Jesper Kjær Andersen, 22 år, sergent, Aalborg Kaserne. MP’er.
- Vi har hver en politistation som vores personlige ansvarsområde. Min ligger i Al Hartha. Der kommer jeg så 1-2 gange om ugen for at besøge dem og mødes med ledelsen. Vi taler om, om der er noget, vi danskere kan hjælpe dem med, noget de har brug for af materiel eller undervisning og træning af stationens mellemledere. Deres politiofficerer går nemlig på skole på Shaiba Log Base og bliver trænet af civilpolitiet fra Danmark. Vi spørger indtil, hvad de har modtaget af anmeldelser og sager, hvorledes de sager forløber og giver selvfølgelig vores input til en evt. løsning. Vi undersøger samtidigt, hvordan stemningen i området er, og om de er for eller imod koalitionsstyrkerne i området. Jeg indsamler altså også informationer og opdaterer ”normalbilledet” i mit lokalområde.
Vi fungerer også som almindeligt politi overfor de danske soldater. Vi skriver et vidt spekter af sager, f.eks. trafikuheld og i den anden grøft angreb på danske styrke med dødelig udgang. Vi fungerer som helt almindelig politistation i lejren og har løbende sager til behandling. Stationen er bemandet 24 timer i døgnet.
Vi MP’er er med over alt; så snart der f.eks. er et sikkerhedsmøde med borgmesteren i Al Hartha, tager jeg med og deltager som part og taler på politiets vegne. Vi deltager udover det i alle politi- og militærmæssige operationer hernede.
- Jeg synes, mit arbejde giver god mening, fordi mit arbejdsområde er så vigtigt i forhold til opbyggelsen af et sikkert Irak, og man kan se, at politiet hernede bevæger sig i den rigtige retning. På den anden side er der selvfølgelig dage og uger, hvor man ikke forstår, hvorfor vi er her, når nogen i befolkningen er så uvidende, at de ikke kan se, at vi hjælper dem, og derfor angriber os gang på gang.
For mig er det en personlig udfordring at være væk hjemmefra, og jeg får store faglige udfordringer og en masse ansvar, som jeg med min alder og uddannelse ikke ville kunne få nogen steder hjemme i Danmark.