De udsendte i Basra

De udsendte i Basra i Irak er en blandet flok af mennesker. De har flyttet deres liv og hverdag fra det trygge Danmark til det sydlige Irak.
18. februar, 2007 - Kl. 09.00
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

I de her dage er der udskiftning i de danske missionsområder. 
Alle 400 danskere i den danske bataljon i Irak, gør en indsats på vidt forskellige poster. Alle funktioner er vigtige for at få det hele til at fungere - både til hverdag og på de spidsbelastede tidspunkter.
Her kan du se nogle af dem, og hvad de laver.

 
Jannik Kristiansen, 27 år, konstabel, Aalborg Kaserne. Transportenheden.
- Alle de ting, der ikke kan være i pirahna’erne eller GD’erne, og det er næsten alt andet end mandskab, det transporterer vi i lastbilerne. Lige nu har vi en del arbejde med flytningen af lejren (til den nye Camp Einherjer red.), hvor vi blandt andet flytter containere osv.
- Jeg kan godt lide at være hernede. Det er en udfordring at være så langt væk fra det man kender. De derhjemme siger, at tiden går hurtigt, men man skal have prøvet det, før man ved, hvordan det er. Jeg havde ikke forventet, der ville være så mange angreb og ildkampe. I forhold til sidste hold har vi oplevet rigtig meget. Det er noget helt nyt at skulle håndtere, at noget er rigtigt farligt. Selvom vi har mange øvelser, kan det jo ikke forberede mig på, hvordan jeg skal føle i en bestemt situation. Men jeg er glad for det sammenhold, vi har hernede. Vi er sammen på en helt anden måde, end vi er derhjemme.
 
Henrik Emil Voss Gundersen, 22 år, konstabel, Antvorskov Kaserne. Spejdereskadronen.
- Jeg er spejder og fungerer som gunner/sygehjælper på pirahna’en. Jeg står i tårnet med det tunge maskingevær og holder udkig. Den, der sidder i tårnet, er den med bedst overblik. Så jeg får en sikringsretning. Så skal jeg holde udkig efter f.eks. rod i vejsiden, som kan dække over vejsidebomber, om der er beskydninger mod os eller andre ting, der kunne være farlige.
- Jeg synes, det er lidt kedeligt hernede lige nu. Vi har rigtig mange eskorter, men jeg vil hellere køre patrulje. Vi kører patrulje i Al Mehdina, som er rigtig stille, og vi skal køre to timer for at komme derop og to timer for at komme hjem, hver gang.
 
Lasse Mølgaard Andersen, 25 år, konstabel, Aalborg Kaserne. Sanitetsenheden.
- Jeg er sanitetskører/behandler. Jeg kører ambulancen, og hvis der er behov for en ekstra hånd i behandlingsrummet, så hjælper jeg til. Jeg støtter primært lægen. F.eks. kan jeg hjælpe ved at give hjertemassage, kunstigt åndedræt eller klargøre og hente materiel til behandlinger. Vi er som regel med på patruljer de hårde steder, hvor vi forventer, der sker et eller andet. Og så sidder vi midt i kampene.
- De første måneder har vært rigtig fede. Nu er det rigtig hårdt. Det er slemt at være væk fra de trygge rammer, hvor vi kan brokke os over køen i supermarkedet. Her er vi pludselig under beskydning eller bombes i vores såkaldte ”safe house”. Det er hårdt.
Læs flere portrætter