Fregatten Bornholms "fatale rejse"

"Efter at have prøvet næsten alle de store ulykker, hvilke kunne træffe en sømand, og efter at være udfriet af dem ved den besynderligste og mest uforventede lykke, man kan tænke sig, opfylder jeg herved min pligt at indsende til det høie kollegium saa fundstændig en rapport, som tiden og omstændighederne kan tillade mig det."
Sådan begynder kaptajn Mathias Bille sin beretning den 29. januar 1782. Forud for denne rapport ligger dramatiske begivenheder ombord på fregatten Bornholm.

Det var ikke muligt at finde et billede af fregatten Bornholm, dette billede viser søsterskibet fregatten Roepstorff

Kaptajn Bille bliver sidst på året 1781 beordret til at overtage kommandoen på fregatten Bornholm for at sejle til Vestindien. Rejsen til Vestindien ender dramatisk på Irland i den irske havn Newport-Prat efter en uhyggelig sejlads fra København. Et uheld med skibets barkasse den 7. december, hvor 20 mand omkommer kort før afgang, varsler ikke godt. Det viser sig da også, at tiden frem til den 20. januar 1782, hvor skibet er så beskadiget af stormvejr, at det ikke kan sejle videre, bliver en lang kamp mod en langvarig og ondsindet storm.

Den 16. december 1781 passerer fregatten Bornhom Kullen uden problemer, men allerede dagen efter blæser det op til en stiv kuling.
Kaptajn Bille skriver: "Vorherre lod os have julen i fred, men så satte fanden alle sine djævle paa os," og den 26. december 1781 tager stormen for alvor fat og varer til den 6. januar, hvor den løjer til en stiv kuling. Den 9. januar er det pludselig helt vindstille, men det er orkanens øje, for allerede dagen efter tager stormen fat igen. Stormen varer ved, til skibet forlades den 20. januar. Hele tiden er fregatten under voldsomt pres, besætningen udmattes, og skibet falder fra hinanden.

Således skriver kaptajn Bille den 16. januar: "Den 16. januari, da dette ødelæggende vejr endnu vedholdt, en græsselig styrtning, hvilken slog med saadan bulder og rysten paa hele siden af skibet, at vi troede det var det sidste øjeblik, - Den slog med eet alle vore stykporte reent ind, fyldte kulen og barcassen heelt. op med vand, rev den luv lønning reent af, og knækkede jern-septerne af som straa, samt gik over vort store mærs hen, nu var vort bestik ude".

Fregatten Bornholm den 20. januar 1782

Den 20. januar lykkes det at få fregatten ankret op på 11 favne vand ud for Newport-Prat. Der kommer hjælp via en irsk "kongelig Cutter", men på grund af vejret er det er ikke muligt for Kaptajn Bille selv at sætte chaluppen i vandet før den 26. januar.
En hel måned i fuld storm og orkan har samtidig taget meget hårdt på besætningen. Den 26. januar skriver kaptajn Bille: "Vores syges antal var steget til over 70 mand, hvoraf de fleste vare pludselig blevne galne".

Frem til den 17. marts går tiden for kaptajn Bille med at få skibet repareret og besætningen på højkant. Han skriver på et tidspunkt, at af de resterende 130 mand (ud af 224), er de 110 rekonvalsenser.
På den tid skulle der ikke meget til for at komme i unåde, når man havde været ved at miste skibe,l ast og besætning. Bille og hans besætning belønnes af kongen for strabasserne med 500 rigsdaler til besætningen og 400 rigsdaler til Bille selv. Et klart tegn på fremragende sømandskab.

Bille får dog ikke selv megen nytte af den store sum penge.
Den 17. marts dør han efter kun et par dages sygdom, formentlig på grund af udmattelse og alvorlige indre blødninger. Næstkommanderende premierløjtnant Sneedorff (senere mere kendt som marinens mest berømte kadetchef) overtager kommandoen
som interrimchef indtil den 7. juli, hvor kaptajn Tønder overtager kommandoen og skibet. Han finder skibet så vel repareret og i så god stand, at han beslutter at sejle til København "med den først føjelige vind".
Fregatten Bornholm ankommer til København den 6. august 1782.