En kvinde fra Bornholm samlede i sommer en klump fosfor op og blev forbrændt. Det skete igen i går for en turist ved Blåvand.
Fosforrester i naturen er farlige, og man skal passe på, hvad man samler op.

Bruges til røggranater
Den hvide fosfor er den farligste form for fosfor. Forsvaret bruger den i røggranater i øvelsesområderne i Oksbøl, Borris, Jægerspris og Raghammer.
Fosfor i en røggranat udvikler en kraftig røg, som i militære sammenhænge bruges til at sløre mandskab og køretøjer i f.eks. en bagholdssituation, så man kan komme sikkert væk.
Men røggranaterne affyres kun i øvelsesterrænerne og kun i et lukket område, som ingen andre end militærfolk har adgang til. Der kan ved uheldige omstændigheder findes små rester af fosfor udenfor nedslagsområdet, så man må aldrig samle ting op i øvelsesterræner.

Fosfor selvantænder og brænder længe
Grundstoffet fosfor selvantænder ved kontakt med ilt og så brænder det indtil, der ikke er mere at brænde af. Det kan ikke slukkes, medmindre man tager ilten fra det. Det sker f.eks., hvis det lander i vandet.
Og fosfor bruges både militært og civilt på havet. Lysmarkeringsbøjer, som skal brænde længe og smides ud i vandet for at markere f.eks. et ulykkessted, en person eller et andet fund, indeholder rød fosfor.
Hvis fosforen i bøjerne ikke brænder ud inden den kommer under vand, kan den selvantænde når den igen bliver tør og varm. Hvis sådan en fosforrest efter nogen tid flyder i land uden hylsteret, kan den ligne f.eks. et stykke rav eller en sten. Når man så putter den i lommen, og den bliver tør, selvantænder den.

Bøjerne kan også ind i mellem flyde i land næsten hele. Hvis man ser sådan en eller noget lignende på stranden, skal man lade det ligge og kontakte politiet.