Pirater er skræmmende virkelige

Fem danske sømænd er netop vendt hjem efter knap tre måneder som gidsler i farvandet ud for Somalia. Det er bare den seneste historie fra den skræmmende virkelighed, pirateri udgør den dag i dag.

Angreb hver anden dag
I 2006 angreb pirater et skib cirka hver anden dag. Selvom det er et fald i forhold til de tidligere år, er det stadig så stort et problem for de maritime organisationer, at de tager det op i internationale sammenhænge – blandt andet FN og NATO.
Piratangrebene betyder mistede penge, øgede fragtrater og selvfølgelig kidnapninger og i de værste tilfælde dødsfald blandt besætningsmedlemmer. Det skaber problemer for rederne og for de involverede nationer.
På længere sigt kan de hyppige piratangreb betyde, at varer skal transporteres af andre og mere omkostningstunge veje med dyrere varer til følge.

De vilde verdenshave
De enkelte lande har pligt og ret til at håndhæve lov og orden udtil maksimalt 12 sømil (altså godt 20 kilometer) fra kysten i følge en FN konvention om havret. Men ikke alle nationer har kapacitet til at dæmme op for piraternes hærgen.
I det internationale farvand på det åbne hav, som ikke er omfattet af andre territorier, er der ingen regler og intet politi.
Det er herude piraterne slår til.
Til gengæld beder FN's Havretskonvention de tiltrådte lande forsøge at bekæmpe blandt andet sørøveri på det åbne hav.
Piratangreb er især hyppige ved Sydøstasien, Afrikas Horn og Afrikas vestkyst.

En international opgave
De maritime organisationer ser det som en opgave for verdenssamfundet at bekæmpe pirateri. De nationer, som har overskud til det, kunne patruljere i farvande tæt på deres land. Og andre dedikerede flådestyrker kunne sendes til de ramte områder.
Hvis sådan en international flådestyrke skal dannes, kan det betyde en ny mission for søværnet.