Soldatens familie i centrum

Til tonerne af en melodi i mol bærer soldater med sørgebind en dannebrogssmykket kiste ud af et militærfly. En æresvagt præsenterer gevær. Feltpræsten holder en andagt, og regimentschefen holder en tale. Sådan en militær modtagelsesceremoni er bare en af de ting, forsvaret sætter i værk, når en soldat falder. Forsvaret arrangerer ikke bare en militær begravelse, men tager også hånd om de efterladte og søger at løse de problemer

Når en dansk soldat falder i kamp eller for den sags skyld omkommer ved en arbejdsulykke hjemme på kasernen, går krisestaben i Hærens Operative Kommando (HOK) i aktion. Her har man ansvaret for at overbringe budskabet til de efterladte, håndtere pressen, arrangere en militær begravelse og vejlede de officerer i den faldnes regiment, der har den direkte kontakt til de efterladte. Ved regimentet gør en socialrådgiver og en militær kontaktperson sig klar til at yde den døde soldats familie den praktiske, sociale og mentale støtte, den måtte ønske.

Arbejdet bag kulisserne
Inden den faldne soldats familien får overbragt budskabet, har man i krisestaben gjort et stort forarbejde for at indsamle de alle de informationer om soldaten og hans pårørende, som staben, regimentschefen og kontaktofficererne kan få brug for. Det hele begynder med, at der fra en dansk militærlejr i udlandet indløber en besked til Hærens Operative Kommando om, at en dansk soldat er kommet alvorlig til skade.

Krisestaben bliver straks indkaldt. Først skal man i staben finde ud af præcist, hvem det drejer sig om. Og soldaten bliver ikke omtalt som død, før der kommer besked fra en læge ude i soldatens lejr om, at døden er indtrådt. Dernæst finder staben ud af, hvem soldaten har ønsket, at forsvaret kontakter først. 

- Vi tjekker gerne folkeregisteret for at være helt sikre på, at vi har fat i de rigtige mennesker, siger Peter Lenk-Hansen og fortsætter:

- Vi finder ud af, hvor vi skal finde de pårørende, når vi skal kontakte dem. Er det derhjemme, på arbejdspladsen eller måske på et rejsemål i udlandet.

Hvis soldaten ikke er død, men alvorligt såret, arrangerer krisestaben, at soldaten og hans familie hurtig bliver forenet, der hvor det er praktisk muligt.

De pårørende i centrum
- De pårørendes ønsker betyder utroligt meget for os, siger kaptajn Peter Lenk-Hansen fra HOK’s krisestab.

- Det gælder hele vejen fra den måde, den regimentschef, der overbringer budskabet, skal optræde ude hos familien over udformningen af begravelsen til hvilken støtte socialrådgiveren ved regimentet skal yde.

- Det er de enkelte regimenter, der har ansvaret for at informere soldatens pårørende. Det vigtigste af alt er, at budskabet bliver overbragt til de nærmeste pårørende på den mest hensynsfulde måde. Det påhviler den døde soldats regimentschef at tage ud til familien og personligt fortælle dem om dødsfaldet, forklarer Peter Lenk-Hansen. 

Regimentschefen kan vælge at tage nogen med ud til den berørte familien. Det er gerne en feltpræst. 

- Præster er gode til ord; til de forløsende ord fx ved at foreslå, at man beder en bøn, siger Peter Lenk-Hansen. 

Inden regimentschefen tager ud til familien, har krisestaben klædt ham på og informeret ham om, hvorvidt, der er mindre børn i hjemmet. Er der det, tager regimentschefen en ekstra person med, der kan tage sig af børnene, mens han selv overbringer budskabet til de voksne. Under hele besøget hos familien må regimentschefen og hans ledsagere bruge deres situationsfornemmelse til at afgøre, om de skal gå et øjeblik og lade familien være alene eller om det er kontante knus, der skal til. Og de bliver hos familien så længe, som det er nødvendigt.

 - Er soldatens forældre skilt, henter vi gerne fx faderen, så et fraskilt forældrepar kan være sammen i sorgen, siger Peter Lenk-Hansen.

Har soldaten en kæreste, sørger krisestaben også for, at hun eller han får budskabet personlig og bliver bragt sammen med sine svigerforældre, hvis det er det, hun eller han ønsker og hvis det er praktisk muligt.

Når nyheden skal ud
HOK’s krisestab tager sig også af kontakten til pressen og omverdenen i det hele taget. Hvornår pressemeddelelsen kommer ud, bliver koordineret med familien.

- Den afdødes familie kan have et ønske om, at den nærmeste familiekreds bliver personligt informeret. Det kan være slægtninge, som familien ikke ønsker, skal være henvist til at høre om dødsfaldet i medierne. Vi respekterer naturligvis familiens ønske om at orienterer de nærmeste inden der udsendes en pressemeddelelse. I mellemtiden forsøger vi at holde pressen tilbage med at frigive deres oplysninger, indtil de nærmeste i familien er orienteret. Det har pressen normalt stor forståelse for. Såfremt familien ønsker det, tager vi gerne telefonisk kontakt til fx onkler eller tanter. Det gør vi, fordi det kan være for svært for en mor at skulle fortælle den sørgelige nyhed til andre især de nærmeste, siger Peter Lenk-Hansen. 

I krisestaben føler man også et ansvar over for de pårørende, som ikke har mistet nogen. Derfor fortæller pressemeddelelsen om en soldats død også, at alle de pårørende er orienteret.

- Vi tilpasser udformningen og indholdet af den militære begravelse efter de efterladtes ønsker. Og vi har oplevet hele viften, siger Peter Lenk-Hansen.

Er soldaten faldet i kamp, kan minister og forsvarschef være til stede, såfremt familien ønsker det. Hvorvidt der skal være en fane i kirken, og om en trompetsolo skal blæses ved begravelsen, det skal familien selv afgøre. Receptionen efter den kirkelige handling, som forsvaret afholder udgifterne til, bliver også arrangeret i familiens ånd.

- Begravelsen kan foregå helt i stilhed, hvor det officielle Danmark kun er repræsenteret ved bårekranse, tilføjer Peter Lenk-Hansen.

Plads til sorgen
En soldats død vil ofte kræve af den efterladte familie, at den tager stilling til spørgsmål om arv, testamente, forsikringer og familiens sociale situation. Det er måske hovedforsørgeren, familien har mistet. Til at håndtere den side af sagen stiller regimentet en socialrådgiver til rådighed. Der er nemlig tilknyttet en socialrådgiver til alle forsvarets tjenestesteder.

 - Min opgave er ene og alene at varetage de efterladtes interesser, ikke forsvarets, forklarer Lars K. Olesen socialrådgiver ved flere sønderjyske tjenestesteder.

 - Når man er knuget af sorg, kan det være svært at overskue alt det, man skal tage stilling til fx i en erstatningssag, siger han.

Selvom socialrådgiverne har til opgave at finder løsninger på praktiske og sociale problemer, mener Lars K. Olesen, at det er en fejl kun at fokusere på den side af sagen. Mennesker i sorg har i første omgang mest brug for mental støtte.

- Det er utroligt vigtigt, at man får mulighed for at sætte ord på sin sorg, siger Lars K. Olesen. Han oplever, at døden ofte bliver gemt af vejen af alle dem omkring de efterladte.

 Når familien er klar, giver socialrådgiveren den et overblik over det sociale sikkerhedsnet det danske samfund, forsvaret, soldatens fagforening og soldaten selv har spændt ud under sin familie. Alle soldater bliver opfordret til at taget stilling til vigtige spørgsmål om arv og forsikring, inden de rejser ud. Netop sociale og juridiske spørgsmål er på dagsordenen på de orienteringsmøder for soldater og pårørende, som socialrådgiverne ved regimenterne afholder regelmæssigt.

Både Peter Lenk-Hansen og Lars K. Olesen lægger vægt på, at familien oplever, de har med et enstrenget system at gøre. Hvad enten familien vælger en militær eller civil kontakt, behøver den kun at samarbejde med en person for at få adgang til den hjælp, forsvaret er i stand til at yde.