[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Den 10. december er sidste frist for forhandlingerne om Kosovos fremtidige status. Forhandlingsrunden gik i gang den 27. september, og den er ikke kommet ud af stedet, fordi de stridende parter holder stejlt på deres positioner. Men risikoen for, at provinsen igen bliver ramt af uroligheder, når enten kosovoserberne eller kosovoalbanerne ikke får deres vilje, er ikke den eneste grund til, at der stadig er brug for danske soldater i Kosovo. Også i hverdagen spiller soldaterne en vigtig rolle.
- Vi prøver at forebygge de problemer, der kan forudses. For eksempel har vi prøvet at få indbyggerne i Cabra, der er en muslimsk enklave, til ikke at rette højttalerne på deres nye moské i retning af Zupce. En serbisk by, der ligger i nærheden. Det er jo ikke alle, der er lige entusiastiske omkring muslimsk morgenbøn. Vi kan naturligvis ikke tvinge de lokale til at rette højttalerne den anden vej. Men vi kan bede dem tænke over konsekvenserne, hvis de ikke gør det, siger premierløjtnant Helle Reinhold fra den danske bataljon.

I eksemplet fra moskeén i Cabra indså indbyggerne, at de danske soldater havde en god pointe. Men Helle Reinhold undrer sig over, at indbyggerne ikke selv tænker på, at de skal undlade at optrappe den anspændte situation.

I andre tilfælde holder parterne bevidst liv i konflikten, blandt andet fordi det ses som et tegn på magt, hvis de lokale ledere kan få KFOR til at patruljere mere i et bestemt område.
- Jeg spørger mig selv, om det virkelig er så svært at leve sammen for to etniske grupper i et land, der er så fuldt at ressourcer. Svaret er åbenbart ja, og derfor er der stadig brug for os her i Kosovo, fastslår Helle Reinhold