Vagttjeneste er ikke for sjov

I slutningen af januar afgav en vagtpatrulje på Vordingborg Kaserne et varselsskud. Episoden illustrerer, at personellet, som går vagt på de danske garnisoner, tager deres tjans alvorligt - og at de også har beføjelser til at bruge de nødvendige midler, hvis der opstår en kritisk situation.

Den enkelte garnison udarbejder en vagtinstruks, som er tilpasset forholdene på stedet. Alle garnisoners vagtinstrukser følger dog nogle fælles retningslinjer, som er udstukket i en forsvarskommandobestemmelse.

Generelt er bevogtningspersonellet bemyndiget til at skride ind, hvis man formoder, at en person har begået en strafbar handling eller er ved at gøre det. Desuden kan vagterne foretage anholdelser og - hvis det er nødvendigt - anvende magt.

Skulle det blive nødvendigt at anvende magt, har bevogtningspersonellet flere redskaber. Personlig magt - typisk et førergreb - er oftest tilstrækkeligt, men vagterne er også bemyndiget til at bruge stav og i yderste konsekvens skydevåben.

Klare regler
Der er meget strenge regler for, hvornår en vagt må anvende skydevåben. Hvis vagtpersonellet eksempelvis bliver angrebet, eller hvis nogen er i gang med at stjæle våben, ammunition eller sprængstoffer, kan vagterne afgive skud.

Desuden skyder vagterne ikke for at dræbe. For det første skal de, hvis det overhovedet er muligt, give en advarsel om, at de skyder - først ved anråb og derefter med varselsskud i luften. Og skulle situationen tvinge vagter til at skyde på personer, skal de skyde efter arme og ben.

Det er ikke for sjov, vagterne har skarpe patroner i magasinet, når de patruljerer. Forsvarets garnisoner ligger inde med våben og andre genstande, som kan gøre stor skade, hvis de kommer i de forkerte hænder. Uddannelsen af vagterne, reglerne og rutinerne sikrer imidlertid, at der kun bliver trukket våben som sidste udvej.