[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Lars Bøgh Vinther

Det begyndte som en god ide for tre år siden. Under et besøg fik forsvarschefen forklaret, at en høj ulykkesrate bl.a. skyldtes mangel på en overvågningsradar. Tanken faldt på de mobile radarer som hørte til det nedlagte jordbaserede luftforsvar, DEHAWK. En arbejdsgruppe blev nedsat, og snart stod DARIS i den stegende hede ved landingsbanen på Kabuls internationale lufthavn.

- Den gør virkelig en forskel, fortæller Lars. Han er chef for det 11.hold danskere som servicerer radaren og sender et uundværligt overblik over Kabuls luftrum til tårnets flyveledere. I tårnet sidder danske og udenlandske flyveledere og teknikere og styrer trafikken 24 timer i døgnet. Kabuls lufthavn har kun én startbane, men kan alligevel gennemføre gennemsnitligt 300 flyvninger dagligt.
- Hvis vi ikke havde DARIS, ville trafikken blive mere end halveret, forklarer Lars, som stolt kan præsentere en statistik over radarens funktion og operation på 99,5 %. I nødstilfælde står en reserve klar.

Danmark har tidligere bebudet at bidraget stopper, men denne gang er det alvor.
- Vi skulle oprindeligt bare være her i seks måneder. Men DARIS store betydning og manglen på en erstatning har fået de danske politikere til at forlænge bidraget, fortæller Oberst Lone Træholt fra Air Control Wing. Hun er på et rutinebesøg hos sin enhed, men benytter samtidig lejligheden til at orientere både ISAF og lufthavnen om, at der skal søges et nyt bidrag fra andre lande, når DARIS trækkes hjem i august. Også NATO i Bruxelles er orienteret, så en afløsning er formentlig på vej.

FAKTA: DARIS kræver 4 teknikere i Kabul. Der er en dansk flyveleder, som også uddanner andre landes flyveledere. Han er næstkommanderende i tårnet, som styres af belgierne for øjeblikket.